Færre kejsersnit ved brug af Robsons grupper

Kejsersnitsfrekvensen faldt fra 24.9 procent til 18.8 procent på en mindre fødeafdeling på Island efter at man indførte klassificering af fødsler og klinisk audit.

Sygehuset FSA i Akureyri, Island, har 420 fødsler pr. år. Indtil 1999 var kejsersnitfrekvensen på 24.9 procent, hvilket er et stykke over landsgennemsnittet. På den baggrund beluttede fødeafdelingen sig for at indføre brugen af Robsons grupper (ti i alt) for klassificering af fødende for at få antallet af kejsersnit bragt ned.

Robson klassificerer fødende i forskellige grupper med forskellige kendetegn. Ved at se på hvordan komplikationer fordeles i grupperne, kan man lettere lave en plan for, hvordan antallet af indgreb nedbringes.

De grupper som projektet koncentrerer sig om er:

Gruppe 1.
Førstegangsfødende, et foster
hovedstilling > 37 uger
spontane veer

Gruppe 2.
Førstegangsfødende, et foster,
hovedstilling > 37 uger
igangsættelse/elektivt sectio

Gruppe 5.
Flergangsfødende, tidligere sectio, et foster
hovedstilling >37 uger.

Ved at fokusere på de fødende, der indgår i disse grupper og ved at give dem optimal behandling, er den totale kejsersnitsfrekvens på den lille islandske fødeafdeling blevet reduceret til 18.8 procent i perioden 1999 til 2003.

Førstegangsfødende
Den største reduktion i kejsersnitsfrekvensen fandtes i gruppe 1. Ingibjørg Jonsdottir, som er afdelingsjordemoder på fødeafdelingen, understregede vigtigheden af at give de førstegangsfødende meget opmærksomhed og omsorg, så de får en vellykket vaginal fødsel og ikke havner i gruppe 5 ved næste fødsel, hvor komplikationsprocenten er høj. Hvis de derimod havner i gruppe 3, hvor kvinder med en tidligere vaginal fødsel registreres, føder 98 procent komplikationsfrit.

Den islandske fødeafdeling indførte eget partogram for hhv. førstegangs- og flergangsfødende og var opmærksomme på at definere fødslens start, så partogrammet ikke blev startet for tidligt. Der blev desuden lagt vægt på at undgå protraherede forløb. Flere undersøgelser viser, at langvarige fødsler opleves svært negativt af de fødende, og derfor blev der stimuleret med oxytocin ved langsom fremgang. På denne måde er det lykkedes for den lille fødeafdeling at halvere sectiofrekvensen fra 18 til 9 procent i gruppen af førstegangsfødende med spontant startende fødsel. Dette vil få yderligere gunstig effekt på kejsersnitsprocenten, hvis disse kvinder skal føde igen.

Igangsættelser
Afdelingen havde også opgjort sit materiale på igangsættelser hos førstegangsfødende (gruppe 2). De fandt, at der kun var 40-50 procent chance for spontan fødsel i denne gruppe. Disse tal blev præsenteret for gravide, der plæderede for igangsættelse, for at få dem til at forstå, at en igangsættelse ikke er den bedste start på en fødsel.

Tidligere sectio
I gruppe 5 (tidligere sectio) var kejsernitsfrekvensen på 40 procent og nedadgående. I denne gruppe lagde man vægt på at snakke om næste fødsel som en spontan vaginal fødsel og på at forberede kvinden på en normal fødsel. Der blev ofte lavet fødeplaner og lagt vægt på at undgå langvarige forløb.

Fælles mål
Det var vigtigt for gennemførelsen af projektet at alle medarbejdere havde et fælles mål, nemlig reduktion i antallet af kejsersnit. To jordemødre havde ansvar for gennemførelsen af projektet. Afdelingen havde faste møder, hvor man gennemgik fødsler og fremgangen i projektet.