Familierne i førersædet

Selvom vi i dag har fået indsigt i jordemoderfagets historiske og unikke selvstændige fortræffeligheder, vil jeg tillade mig at kaste et andet lys over jordemoderarbejdet anno 2014. Jordemoderens arbejde er i virkeligheden et lille brik i den fødekæde, der handler om, at et par mennesker sammen skal blive til en familie. Vi er nødt til at se os selv i den sammenhæng ikke mindst i den tid, der ligger efter fødslen – nemlig i barselperioden.

Det sidste år har vi på fødestederne fået en langt større snitflade med kommunernes sundhedsplejersker. Fra oktober 2013 er sundhedsplejen begyndt at tilbyde et tidligt barselbesøg på 4.-5. dagen, også i weekender. Det gør, at der er opgaver, som nu er fælles, og som skal løses i fællesskab.

Vi bliver ofte optaget af at iværksætte indsatser og løse udfordringerne ud fra, hvordan det ser ud fra vores perspektiv på fødestedet. Blikket har været mindre rettet på, hvordan vi sikrer overgange og sammenhæng mellem de faglige indsatser, der understøtter forløbet i den nybagte familie. Hvis regionens og kommunernes indsatser skal gøre en forskel, er det imidlertid ikke nok, at begge parter hver især gør sig meget umage.

Vi må formå at få vore indsatser til at spille sammen med andre aktører.

Ved Hospitalsenheden Vest besluttede den tværsektorielle klyngestruktur mellem de to fødesteder Herning og Holstebro samt kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Struer og Lemvig, at der skulle laves fælles faglige retningslinjer for den første barseltid. Det, vi plejer at gøre, er at udfærdige rigtig mange dokumenter, der beskriver, hvordan vi samarbejder om barselområdet, og hvordan vores indsatser hver især ser ud.

Det er årelange traditioner og fordomme mellem fagene, der skal brydes i behovet for at møde de forandringer og udfordringer i sundhedsvæsenet, der sætter dagsordenen for nye indsatser.

Mange vil kunne tænke, om vi derved giver køb på vores fag. Vores erfaring er tværtimod, at monofagligheden styrkes. Vi skal bruge vores kernefaglighed ind i det, vi er fælles om, nemlig familierne. Det er det, der giver faglig respekt.

Familierne i førersædet
Vi valgte at placere tyngden der, hvor vi har en fælles opgave, nemlig hos familierne. Brugerne har længe efterspurgt redskaber, som sætter dem i førersædet, og giver dem konkret handlekompetence. Og vi skylder dem at levere det.

Vores intention var at udvikle et enkelt, visuelt redskab, der præsenterer simple budskaber, som er lette for forældrene at forholde sig til. Ved at anvende visualisering af budskaber frem for tekst og tale anvendes et sprog, som alle kan forstå. Det blev til Trivselsskemaet, som er et værktøj, der kan støtte familierne ved at give konkrete billeder og dermed kan styrke deres mestringsevne.

Og netop det var vi optagede af: Hvordan vi sammen kan stille vores faglighed til rådighed og dermed støtte og styrke forældrene, og også når vi ikke er der. Derved flyttes fokus fra iscenesættelsen af os selv, til at dreje sig om, hvad vi som sundhedsprofessionelle kan gøre for at sikre familiens trivsel. Trivselsskemaet medvirker desuden til at give forældrene transparens i forhold til, at barnet undergår en stor udvikling i de første dage efter fødslen. Det betyder også, at fagpersoners vejledning til forældrene ændres i løbet af disse dage.

Egen-triagering
I sundhedsvæsenet er det meget oppe i tiden at triagere patienterne altså at score eller screene dem. Her er det forældrene selv, der vurderer, om situationen er normal. Vi kalder det egen-triagering - et nyt begreb, som illustrerer, at forældrene selv er i stand til at vurdere deres situation.

Ud over faglige gevinster ved skemaet udgør det også en form for samarbejdskontrakt. Vi kunne igen have valgt at skrive lange hensigtserklæringer og samarbejdsaftaler. I stedet har vi lavet et produkt, som vi er fælles om, og som sikrer familierne, jordemødre, sygeplejersker og sundhedsplejersker et fælles sprog at tale ud fra og et dialogværktøj med fælles fagligheder. Det medvirker til at opbygge et fælles VI.

Den fælles ambition om at tilføre familierne handlekraft gør også, at vi har en ambition om at henvende os til forældrene på platforme og med kommunikationsværktøjer, de i forvejen gør brug af. Derfor samarbejder vi nu om Trivselsskemaet i version 2.0, hvor vi udvikler en fælles app - Gro - som vil blive lanceret i maj 2015. Gro udgør bestræbelserne på ikke at levere en app, der er strøm til papir, og hvor vi overlæsser forældrene med al den information, vi synes, de skal have.

Gro udvikles sammen med et firma, Kanda, der producerer computerspil. Når der produceres computerspil indenfor spilverdenen, er der to vigtige pejlemærker. Den information, som spilleren skal have, skal leveres ”Just in time” og ”On demand”. Informationen i Gro leveres, når forældrene er nået dertil i barnets udvikling, for så er de klar til at tage det ind.

Vi tror på, at det er den vej, vi bevæger os. En vej, hvor jordemoderen ser sin nye faglige identitet ind i det tværsektorielle samarbejde som lige så naturligt, som at vi også inddrager faderen.

Så når jeg skal sammenfatte jordemoderen Anno 2014, så er det jordemoderen, der har gode holdledere, der viser ledelsesvejen for samarbejdet, jordemoderen, der ser sig selv som en del af et hold og jordemoderen, som til alle tider er optaget af at spille sine medspillere gode. Og med andre ord altid bestræber sig på at spille bolden godt videre. 

På Jordemoderforeningens jubilæumskonference den 5. december 2014 fortalte fire jordemødre om at være jordemoder i dag. De første af de fire indlæg blev bragt i tidsskriftet nr. 1 og 2-2015. I dette nummer er det Henriette Svenstrup Jensens indlæg, der bringes i forkortet form. Henriette er kvalitets- og udviklingsjordemoder ved Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.