Fagligt indstik: Forældre- og fødselsforberedelse - ikke kun forberedelse til fødslen

Mange fødesteder har sparet tilbud om fødselsforberedelse væk. Nu viser en dansk undersøgelse, at gravide, der har forberedt sig, kommer senere ind i fødslen og har et mindre forbrug af medicinsk smertelindring.

Forældre- og fødselsforberedelse har formentlig altid fundet sted i en eller anden form og er med tiden blevet videreudviklet. Den russiske Nobel prisvinder, Ivan Pavlov, var den første, der beskrev kontrollerede åndedrætsøvelser med efterfølgende muskelafspænding med henblik på at opnå reduceret smerteoplevelse (1). I begyndelsen af 1930 ́erne foreslog Grantly Dick-Read (2), at gravide kvinder deltog i formelle kurser under graviditeten for at forbedre deres fødselsoplevelser. I den vestlige verden var det især Fernand Lamaze (3), der tilbød og udviklede åndedrætskurser for gravide. Senere udvidede man fødselsforberedelseskurserne til også at indeholde information og diskussion af almene fysiske og psykologiske temaer relevante i tiden omkring fødslen, ligesom de fleste kurser i dag henvender sig til både den gravide og hendes partner.

I de fleste lande tilbydes fødselsforberedelse til gravide og i enkelte lande tilbydes også forebyggende og sundhedsfremmende kurser til præ-gravide. I Danmark har Sundhedsstyrelsen (4, 5) gennem flere år anbefalet fødselsforberedelse, men mange fødesteder har valgt, at spare forberedelsen væk eller i stedet tilbyde informationskurser, der formentligt har et begrænset forebyggende og sundhedsfremmende potentiale.

Parat til barn projektet
I 2003 valgte man på Århus Universitetshospital, Skejby at afvikle fødselsforberedelsen, der gennem flere år var blevet reduceret pga. økonomisk prioritering af andre opgaver. Beslutningen blev taget for at opretholde flest mulige jordemodertimer i det akutte arbejde på fødegangen. I den forbindelse opstod spørgsmålet, om hvorvidt fødselsforberedelsen har en positiv virkning på kvindernes graviditets- og fødselsforløb. Der fandtes kun ganske få og små undersøgelser af fødselsforberedelsens betydning for fødselsforløbet, så det var ikke muligt at vurdere om fødselsforberedelse havde positiv indvirkning på kvindernes graviditets- og fødselsforløb ud fra eksisterende litteratur.

Hvis det forholder sig sådan, at fødselsforberedelse indvirkede positivt, så ville man spare en ydelse væk, som muligvis i sig selv er økonomisk rentabel. Tvivlen var med til, at en større undersøgelse af fødselsforberedelsens betydning for fødselsforløbet gik i gang. Et arbejde, der stødte på flere forhindringer end forventet, men som blev hjulpet afgørende på vej af en generøs økonomisk bevilling fra Egmont Fonden og herefter supplerende bevillinger fra andre fonde heriblandt Helsefonden.

Undersøgelsen, der blev døbt ’Parat til barn’ (netop publiceret 10) blev udformet som en randomiseret undersøgelse, hvor vi efter mundtlig og skriftlig samtykke fra kvinderne randomiserede dem til enten at indgå i referencegruppen hvor de ikke modtog fødselsforberedelse (det konventionelle tilbud) eller til at indgå i interventionsgruppen, hvor de blev tilbudt fødselsforberedelse. Fire jordemødre med varierende anciennitet var ansat til at forestå undervisningen ud fra særlige undervisningsmanualer. Kvinderne blev fulgt med fire spørgeskemaer undervejs i undersøgelsen. Første spørgeskema modtog de i begyndelsen af graviditeten og det sidste modtog de et år efter fødslen. Derudover hentede vi informationer om kvindernes fødselsforløb fra vores lokale fødselskohorte i den perinatale forskningsenhed suppleret med et simpelt skema med oplysninger om kvindernes angstniveau og orificiums dilatation ved ankomst til fødeafdelingen.

Vi undersøgte, om fødselsforberedelse i form af undervisning og dialog i relevante emner har betydning for bl.a. fødselsforløbet. I undersøgelse indgår der 1.193 kvinder og vi finder, at de kvinder, der har modtaget fødselsforberedelse, i højere grad ankommer til fødestedet i aktiv fødsel og i mindre grad benytter epiduralblokade under fødselsforløbet, mens der ingen forskel var på kvindernes fødselsoplevelse og de nyfødte børns sundhedstilstand ved fødslen i de to undersøgelsesgrupper. Det vil måske overraske nogen, at der ikke findes en forskel i kvindernes fødselsoplevelse, når nu kvinderne i højere grad synes at mestre fødselsforløbet ved senere ankomst til fødestedet og mindre brug af epiduralblokade. Det er her vigtigt at huske på, at den mest afgørende faktor for at vurdere egen fødselsoplevelse som god, er, at opleve tilstrækkelig med støtte under fødslen (12). De to undersøgelsesgrupper modtog lige meget støtte under fødslen - og vi må derfor erkende, at vi ikke er i stand til at undersøge fødselsoplevelsen tilstrækkeligt i denne undersøgelse. Relativt få i vores undersøgelse - 9 procent - rapporterede, at de havde en dårlig eller meget dårlig fødselsoplevelse, hvilket vil kræve en meget stor undersøgelse for at finde en statistisk forskel mellem gruppen af kvinder, der havde fået fødselsforberedelse og kvinder, der ikke fik forberedelse. Vi har dog mulighed for senere at kigge mere detaljeret på kvindernes fødselsoplevelse, idet der er indsamlet data til en videre undersøgelse af netop fødselsoplevelsen, men på nuværende tidspunkt er der ikke økonomiske ressourcer til det arbejde.

I øjeblikket analyseres der på data om kvinders ammeoplevelse og tilknytningsstile i undersøgelsens to grupper og en undersøgelse af kvinders bekymringer i graviditeten afhængig af deltagelse i fødselsforberedelse forsøges også gennemført.

Folkesundhed
Mens der er få undersøgelser om fødselsforberedelsens betydning for fødselsforløbet, er der solid dokumentation for hvilke kvinder, der deltager i fødselsforberedelse og for at tilfredsheden med kurserne er meget høj. Der er blandt gravide kvinder stor efterspørgsel på deltagelse i fødselsforberedelseskurser og sammenlignet med andre forebyggelseskurser er fremmødet til kurserne højt (13-15). I ’Parat til barn’ undersøgelsen (12) var fremmødet på de tre undervisningsmoduler hhv. 85 procent på fødselsmodulet, 80 procent på det nyfødte barn modul og 79 procent på forældremodulet. For partneren var fremmødet på de tre undervisningsmoduler hhv. 72, 66 og 67 procent.

Karakteristika for gravide kvinder, der ikke deltager til fødselsforberedelseskurser, er kvinder, der taler et andet sprog end det nationale, lavere uddannelsesniveau, rygere, ikke planlagt graviditet, psykologiske problemer og misbrug (14-16). Derfor har man, når man tilbyder fødselsforberedelse, en bedre mulighed for at identificere potentielt sårbare gravide og tilbyde ekstra omsorg tidligt i graviditeten. Men også i den brede gravide population er der behov for forebyggelse, idet en tredjedel af de gravide er overvægtige ved graviditetens start. I begyndelsen af graviditeten er kvinderne ekstra motiveret for at ændre livsstil og det lykkes bedst, hvis de oplever opbakning fra deres partner.

Vores undersøgelse viste, at fødselsforberedelse øger kvinders evne til at mestre fødslen, hvilket muligvis også kan have en sundhedsfremmende effekt på efterfølgende fødsler. Men fødselsforberedelse har også en folkesundhedsmæssig dimension. Det er nemlig en unik mulighed for at forbedre folkesundheden for to generationer.

Rikke Damkjær Maimburg kan kontaktes på rmai@soci.au.dk

Referencer

  1. Velvovsky IPK, Ploticher V, Shugom E. Painless childbirth through psychoprophylaxis. Moscow: Foreign Languages Publishing House, 1960.
  2. Dick-Read. Natural childbirth. London: W Heinemann, 1933.
  3. Lamaze F. Painless childbirth: The Lamaze method. Chicago: Contemporary books, 1984
  4. Anbefalinger for svangreomsorgen. Sundhedsstyrelsen, 1998.
  5. Svangreomsorg, Sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselperiode. Sundhedsstyrelsen. 2009.
  6. Gagnon AJ, Sandall J. Individual or group antenatal education for childbirth or parenthood, or both. Cochrane Database Syst Rev 2007;(3):CD002869.
  7. Klerman LV, Ramey SL, Goldenberg RL, Marbury S, Hou J, Cliver SP. A randomized trial of augmented prenatal care for multiple-risk, Medicaid-eligible African American women. Am J Public Health 2001; 91(1):105-111.
  8. Mehdizadeh A, Roosta F, Chaichian S, Alaghehbandan R. Evaluation of the impact of birth preparation courses on the health of the mother and the newborn. Am J Perinatol 2005; 22(1):7-9.
  9. Bergstrom M, Kieler H, Waldenstrom U. Effects of natural childbirth preparation versus standard antenatal education on epidural rates, experience of childbirth and parental stress in mothers and fathers: a randomised controlled multicentre trial. BJOG 2009; 116(9):1167-1176.
  10. Maimburg RD, Vaeth M, Durr J, Hvidman L, Olsen J. Randomised trial of structured antenatal training sessions to improve the birth process. BJOG 2010; 117(8):921-928.
  11. Altman DG, Schulz KF, Moher D et al. The revised CONSORT statement for reporting randomized trials: explanation and elaboration. Ann Intern Med 2001; 134(8):663-694.
  12. Hodnett ED, Gates S, Hofmeyr GJ, Sakala C. Continuous support for women during childbirth. Cochrane Database Syst Rev 2007;(3):CD003766.
  13. Schneider Z. An Australian study of women’s experiences of their first pregnancy. Midwifery 2002;18(3):238-249.
  14. Fabian HM, Radestad IJ, Waldenstrom U. Characteristics of primiparous women who are not reached by parental education classes after childbirth in Sweden. Acta Paediatr 2006; 95(11):1360-1369.
  15. Fabian HM, Radestad IJ, Waldenstrom U. Childbirth and parenthood education classes in Sweden. Women’s opinion and possible outcomes. Acta Obstet Gynecol Scand 2005; 84(5):436-443.
  16. Petersson K, Petersson C, Hakansson A. What is good parental education? Interviews with parents who have attended parental education sessions. Scand J Caring Sci 2004; 18(1):82-89.

Evidens
Der er begrænset viden om fødselsforberedelses betydning for fødslen og forældreskabets forløb. Et større Cochrane review (6) konkluderer, at ”virkningen af fødselsforberedelseskurser, tilbudt individuelt eller i grupper, er stort set ukendt”. Størstedelen af de undersøgelser, der er lavet på området, har undersøgt forhold i post partum perioden - typisk tilknytning mellem mor og barn. Der er indtil nu publiceret fire randomiserede undersøgelser om fødselsforberedelsens betydning for fødselsforløbet (7-10). I to af undersøgelserne (7, 8) mangler der grundlæggende information om undersøgelsernes metode, herunder randomiseringsprocessen og de lever ikke op til CONSORT (11) retningslinjer for videnskabelig beskrivelse af randomiserede undersøgelser. Den tredje undersøgelse er svensk og undersøger primært, om undervisning i brugen af åndedrætsøvelser har betydning for fødselsforløbet (9). I den svenske undersøgelse indgår der 1.087 kvinder og man finder ingen forskel i brug af epiduralblokade, fødselsoplevelse og forældre-stress i de to undersøgelsesgrupper.



Rikke Damkjær Maimburg er uddannet jordemoder i 1998. Er Master i Public Health (MPH) og ph.d. Ansat ved Århus Universitet, afdeling for epidemiologi.