Fagligt indstik: Etnisk oprindelses betydning for kvinders oplevelser under graviditet, fødsel og barsel

Resumé
I 2010 gennemførte Region Hovedstaden en spørgeskemaundersøgelse om fødende kvinders oplevelser af graviditet, fødsel og barsel. Undersøgelsen blev sendt ud til 2.511 kvinder, der havde født på et af Region Hovedstadens hospitaler (svarprocent = 60 %). Formålet med denne artikel er at beskrive en delundersøgelse, der ser på etnisk oprindelses betydning for kvindernes oplevelser.
Baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik er samkørt med
kvindernes svar, og der er udført test for statistisk signifikans for forskelle i forhold til etnisk oprindelse. Undersøgelsen viser, at der er forskel på, hvordan fødende kvinder med henholdsvis dansk, vestlig og ikke-vestlig oprindelse oplever svangreomsorgen i Region Hovedstaden. Særligt kvindernes oplevelse af information under graviditeten, støtte fra jordemødre og læger under fødslen, oplevelse af tryghed efter udskrivelse samt inddragelse af partner/pårørende er forskellige. Resultaterne understreger, hvor vigtigt det er, at der spørges ind og tages hensyn til den enkelte kvindes ønsker og behov.

Introduktion
I 2010 gennemførte Region Hovedstaden en spørgeskemaundersøgelse af fødende kvinders oplevelser under graviditet, fødsel og barsel. Undersøgelsen er den første af sin slags og giver et vigtigt indblik i de fødende kvinders oplevelse af regionens svangreomsorg. Undersøgelsen er udført af Enheden for Brugerundersøgelser under Region Hovedstaden, og resultaterne er udgivet som rapport (1).

Etnisk oprindelse kan have betydning for, hvordan borgere oplever og bruger sundhedsvæsenet (2) (3) (4) (5). Det gør sig også gældende på svangreområdet (6). For at kunne sikre en svangreomsorg, der tager hensyn til den enkelte kvindes ønsker og behov, hvor alle kvinder tilbydes ydelser af optimal kvalitet, er det vigtigt at undersøge betydningen af etnisk oprindelse for fødendes oplevelser i Danmark.

Metode
Alle kvinder, der havde født på et af Region Hovedstadens hospitaler i januar og februar 2010, blev udtrukket til undersøgelsen. 2.511 kvinder (eksklusion: maternel eller perinatal død, bortadoption og diskretionsmarkering ved journal) fik tilsendt log-in til et internetbaseret spørgeskema, som 60 % besvarede. Skemaet indeholdt 46 spørgsmål om kvindernes oplevelser under graviditeten, fødslen og efter udskrivelsen fra hospitalet.

Den del af undersøgelsen, som beskrives her, bygger på en samkørsel af resultater fra den regionale undersøgelse med oplysninger om deltagernes etniske oprindelse fra Danmarks Statistik. 2.501* kvinder er inddraget i undersøgelsen om betydning af etnicitet, idet data om etnisk oprindelse ikke var tilgængelig for ti kvinder.

Kvinderne er opdelt i grupper med henholdsvis dansk, vestlig og ikke-vestlig oprindelse (7). 86 % (n=1.297) af respondenterne har dansk oprindelse, mens 5 % (n=69) har vestlig og 9 % (n=134) har ikke-vestlig oprindelse. Der indgår således 14 % kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk i undersøgelsen (tabel 1).

 

Blandt de kvinder, der fik tilsendt spørgeskemaet, har 17 % ikke-vestlig oprindelse. Da kun 9 % af de kvinder, der har besvaret spørgeskemaet, har ikke-vestlig oprindelse udgør denne gruppe ikke et repræsentativt udsnit i undersøgelsen. Besvarelserne for de tre grupper er sammenlignet vha. statistisk signifikanstest (p-værdi < 0,05). For alle statistiske test gælder, at de tester den overordnede forskel mellem de tre grupper af kvinder. Den statistiske test giver derfor et indblik i, om der er en overordnet signifikant forskel på de tre grupper, men ikke de indbyrdes forskelle.

Resultater
Der er signifikante forskelle i de tre gruppers besvarelser for spørgsmål, der omhandler den skriftlige og mundtlige information fra jordemoderen, kvindens kontakt til læge under graviditeten, kvindens oplevelse af jordemoderens inddragelse af partner/pårørende samt kvindens oplevelse af jordemoders og læges støtte under og efter fødslen.

Kvinderne vurderer information under graviditeten forskelligt
Kvinderne blev spurgt, hvordan de vurderede den skriftlige og/eller mundtlige information om en række emner fra jordemoderen under graviditeten. Besvarelserne viser, at 3 % af kvinderne med dansk oprindelse vurderer den information, de har modtaget om rygnings betydning for graviditet og fødsel, som dårlig eller virkelig dårlig, mens det samme gør sig gældende for 9 % af kvinderne med vestlig oprindelse og 21 % af kvinderne med ikke-vestlig oprindelse (n=619). 5 % af kvinderne med dansk oprindelse vurderer information om alkohols betydning for graviditet og fødsel som dårlig eller virkelig dårlig mod henholdsvis 9 % og 19 % af de kvinder, der har vestlig og ikke-vestlig oprindelse (n=695). Den modsatte tendens ses, når det gælder jordemoderens information om tegn på det nyfødte barns trivsel/mistrivsel. Her vurderer 26 % af kvinderne med dansk oprindelse, at informationen er dårlig eller virkelig dårlig, mens det samme gør sig gældende for 18 % af kvinderne med vestlig oprindelse og 11 % af kvinderne med ikke-vestlig oprindelse (n=741). Kvinderne havde mulighed for at svare ”jeg fik ikke information om dette” eller ”ikke aktuelt for mig”. Disse besvarelser er kodet som ”missing” svar. Dette er årsagen til at n varierer fra spørgsmål til spørgsmål.

Kvinderne har forskellig kontakt til læger på hospitalet under graviditeten
I undersøgelsen er der spurgt til kvindernes kontakt med sundhedsvæsenet under graviditeten, herunder om de har haft kontakt til en læge på hospitalet. Halvdelen af kvinderne har haft kontakt til en læge på hospitalet under graviditeten. Typen af kontakt til lægen er imidlertid forskellig. 31 % af kvinderne med dansk oprindelse har haft kontakt med en hospitalslæge ved ambulant konsultation, mens det samme gør sig gældende for 28 % af kvinderne med vestlig oprindelse og for 18 % af kvinderne med ikke-vestlig oprindelse. Omvendt har 6 % af henholdsvis kvinderne med dansk og vestlig oprindelse haft kontakt under indlæggelse, hvor det samme gælder for 9 % af kvinderne med ikke-vestlig oprindelse. Samme tendens viser sig for kvinder, der har haft kontakt både ved ambulant besøg og under indlæggelse.14 % af kvinderne med dansk oprindelse har haft begge typer kontakt, mod 19 % og 25 % af kvinderne med henholdsvis vestlig og ikke-vestlig oprindelse (n=1.468). 59 % af kvinderne med dansk oprindelse finder det desuden vigtigt eller meget vigtigt at have samme læge til konsultationer på hospitalet under graviditeten sammenlignet med 81 % af kvinderne med vestlig oprindelse og 79 % af kvinderne med ikke-vestlig oprindelse (n=547).

Kvinderne oplever jordemoderens inddragelse af deres partner/pårørende forskelligt
88 % af kvinderne med dansk oprindelse oplever, at deres partner bliver passende inddraget under graviditeten, mens 79 % og 80 % af kvinderne med henholdsvis vestlig og ikke-vestlig oprindelse oplever det samme. I forlængelse heraf svarer 96 % og 95 % af kvinderne med henholdsvis dansk og vestlig oprindelse, at deres partner inddrages passende under fødslen mod 84 % af kvinderne med ikke-vestlig baggrund. 20 % af de kvinder, der har ikke-vestlig oprindelse, oplever, at partner/pårørende enten inddrages for lidt eller for meget under graviditeten. For alle tre grupper er det gældende, at det særligt er under graviditeten, at kvinderne oplever, at deres partner/pårørende inddrages for lidt af jordemoderen (tabel 2).

Kvinderne oplever støtte fra jordemødre og læger under og efter fødslen forskelligt
Under opholdet på fødestuen oplever 95 % af de kvinder, der har dansk oprindelse, at jordemoderens tilstedeværelse er passende, mens 89 % af kvinderne med vestlig oprindelse og 82 % af kvinderne med ikke-vestlig oprindelse oplever det samme. Blandt kvinder med ikke-vestlig oprindelse oplever 10 %, at jordemoderen er for meget til stede på fødestuen, mens 8 % oplever, at jordemoderen er for lidt til stede (n=1.346).

95 % af kvinderne med dansk oprindelse oplever i høj eller nogen grad at få den støtte fra jordemoderen under fødslen, de har behov for, sammenlignet med 91 % og 90 % af kvinderne med vestlig og ikke-vestlig oprindelse. 5 % af kvinderne med ikke-vestlig oprindelse oplever slet ikke at få den støtte, de har behov for, sammenlignet med 2 % af kvinderne med dansk oprindelse (n=1.332). Også kvindernes oplevelse af lægers lydhørhed over for deres behov under fødslen er forskellig. Hvor 8 % af kvinderne med dansk oprindelse i mindre grad eller slet ikke oplever lægen som lydhør, gør det samme sig gældende for 17 % af kvinderne med henholdsvis vestlig og ikke-vestlig oprindelse (n=485).

Efter udskrivelsen fra hospitalet føler kvinderne sig i forskellig grad trygge. Hvor 14 % af de kvinder, der har dansk oprindelse, føler sig utrygge eller meget utrygge efter udskrivelsen, er den tilsvarende andel 22 % blandt kvinderne med vestlig oprindelse og 24 % blandt kvinderne med ikke-vestlig oprindelse (n=1.459).

Diskussion af undersøgelsens resultater
Denne undersøgelse viser, at der på en række områder er forskel på, hvordan kvinder med dansk, vestlig og ikke-vestlig oprindelse oplever graviditet, fødsel og barsel. Disse forskelle kan både vidne om forskellige sundhedsfaglige praksisser over for grupper med forskellig etnisk oprindelse og om forskelle i behov og ønsker til svangreomsorgen. Sundhedsstyrelsen understreger i sine anbefalinger for svangreomsorgen fra 2009, at kvindens kontakt med sundhedsprofessionelle under graviditet, fødsel og barsel bør tage udgangspunkt i en interkulturel forståelse (8). Dokumentation for, at der er forskellige oplevelser og behov i grupper med forskellig etnisk oprindelse, er derfor vigtig viden i forhold til udvikling og forbedring af svangreomsorgen.

En anden dansk undersøgelse viser også, at borgere med anden etnisk oprindelse end dansk kan have anderledes brug af sundhedsydelser end borgere med dansk oprindelse (4). På svangreområdet viser nogle undersøgelser, at kvinder med indvandreroprindelse gør mindre brug af forebyggende undersøgelser under graviditeten (5). At kvinder med ikke-vestlig oprindelse i denne delundersøgelse har tendens til en anden type kontakt til hospitalslæger end kvinder med dansk oprindelse, kan være udtryk for, at kvinder med ikke-vestlig oprindelse kan have anderledes graviditetsforløb sammenlignet med kvinder med dansk oprindelse.

Denne undersøgelses resultater tyder på, at etnisk oprindelse har betydning for kvindernes oplevelse af inddragelse af pårørende. Tilsvarende resultater ses i en dansk undersøgelse af 8.000 patienters oplevelser i overgangen fra praktiserende læge til hospital fra 2009. I denne undersøgelse oplevede 25 % af indvandrere og efterkommere, at deres pårørende blev inddraget for meget eller alt for meget i beslutninger om deres behandling under indlæggelsen. Det samme gjorde sig gældende for 2 % af danskere. Uddybende interview med indvandrere/ efterkommere og plejepersonale viste på den ene side, at det kan være vanskeligt for patienten at sige fra over for de pårørendes ønske om at være inddraget og på den anden side, at det kan være vanskeligt for personalet at vurdere, i hvor høj grad inddragelse af de pårørende sker efter patientens ønske (3). Nærværende undersøgelse underbygger, at der også på svangreområdet er behov for opmærksomhed på, hvordan og i hvilket omfang de pårørende til kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk inddrages.

Undersøgelsens resultater viser desuden, at der er behov for en styrket indsats efter udskrivelsen fra hospitalet – særligt for kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk. Der er en tydelig tendens til, at disse kvinder i mindre grad end kvinder med dansk oprindelse føler sig trygge efter udskrivelsen. Det sætter fokus på behovet for, at overgangen til hjemmet efter fødslen styrkes for disse kvinder fx via øget kontakt til sundhedsplejersken eller mulighed for et eller flere hjemmebesøg i dagene efter fødslen.

Diskussion af undersøgelsens metoder og materiale
I undersøgelsen er Danmarks Statistiks opdeling i henholdsvis dansk, vestlig og ikke-vestlig oprindelse anvendt. Denne opdeling er forholdsvis bred, og det kan have betydning for undersøgelsens resultater og konklusioner, at det ikke er muligt at tage højde for forskelle inden for denne overordnede kategorisering. En dansk undersøgelse fra 2012, hvor personer med ikke-vestlig oprindelse er opdelt efter nationalitet, viser netop, at der er forskelle i brug af sundhedsvæsenet mellem disse, sammenlignet med Danmarks Statistiks opdeling (4). Der kan derfor i denne undersøgelse eksistere forskelle inden for den anvendte opdeling efter etnisk oprindelse, og undersøgelsens resultater er dermed ikke med sikkerhed gældende for alle kvinder inden for grupperne med vestlig eller ikke-vestlig oprindelse.

Undersøgelsens spørgeskema er kun tilgængeligt på dansk. Det har højst sandsynligt haft betydning for besvarelsen i gruppen af kvinder med vestlig og ikke-vestlig oprindelse, sådan at kvinder med begrænsede danskkundskaber i mindre grad er repræsenteret i undersøgelsen. Det er sandsynligt, at disse kvinder kan have andre behov og oplevelser, som undersøgelsen dermed ikke afdækker. Derfor er undersøgelser, som inkluderer kvinder, der i mindre grad taler og skriver dansk, vigtige for at opnå en mere nuanceret viden om kvinders oplevelser af graviditet, fødsel og barsel.

Konklusion
Nærværende undersøgelse præsenterer kvindernes oplevelser af graviditet, fødsel og barsel. Kvindernes perspektiv giver et nødvendigt indblik i, hvor den danske svangreomsorg, set fra de fødendes perspektiv, fungerer godt, og hvor der er behov for en styrket indsats. Denne viden er nødvendig for at skabe udvikling og forbedring. Undersøgelsen viser tydelige forskelle mellem kvinder med forskellig etnisk oprindelse. Disse forskelle er dog ikke entydigt negative eller positive for bestemte grupper. Det understreger betydningen af, at hver enkelt kvinde mødes på individuelle vilkår inden for den danske svangreomsorg.

*Kvinder med dansk oprindelse har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og er født i Danmark. Kvinder fra 27 EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand kategoriseres har vestlig oprindelse. Kvinder fra alle øvrige lande har ikke-vestlig oprindelse.

Litteratur
1. Enheden for Brugerundersøgelser. Kvinders oplevelser af graviditet, fødsel og barsel i Region Hovedstaden 2010. København : Enheden for Brugerundersøgelser.

2. Nørredam M., Nielsen SS.,Krasnik A. Migrants’ utilization of somatic healthcare. European Journal of Public Health. December 29, 2009, pp. 1-9.

3. Enheden for Brugerundersøgelser. Etniske forskelle i patienters oplevelser. s.l. : Enheden for Brugerundersøgelser, 2009.

4. Nielsen SN, Hempler NF, Waldorff FB, Kreiner S, Krasnik A. Is there equity in use of healthcare services among immigrants,their decendants, and ethnic danes? Scandinavian Journal of Public Health. 2012, 40, pp. 260-270.

5. Sundhedsstyrelsen. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen – en antologi. København : Sundhedsstyrelsen, 2010.

6. Raleigh VS., Hussey D., Seccombe I.,Hallt K. Ethnic and social inequalities in women’s experience of maternity care in England: results of a national survey. Journal of the Royal Society of Medicine. 2010, 103, pp. 188-198.

7. Danmarks Statistik. [Online] [Cited: 04 11, 2013.] http://dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/indvandrere-og-efterkommere.aspx.

8. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for svangreomsorgen. København : Sundhedsstyrelsen, 2009

Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser - LUP
I efteråret 2012 har Enheden for Brugerundersøgelser i samarbejde med Center for Folkesundhed og Kvalitet på vegne af de fem regioner gennemført Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt fødende. Du kan læse mere om undersøgelsen på www.patientoplevelser.dk

Enhed for brugerundersøgelser
Enheden for Brugerundersøgelser under Region Hovedstaden er et videnscenter for patientoplevet kvalitet. Enheden gennemfører løbende undersøgelser af patient- og brugeroplevelser og gennemfører desuden opgaver for eller i samarbejde med flere af landets regioner, Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed, Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen.