Hvad har disse byer til fælles? Ringsted, Rødovre, Køge, Stege, Frederikssund, Nyborg, Faaborg, Skagen, Skanderborg, Nykøbing Mors, Åbenrå.?
For den helt nyuddannede jordemoder vil listen over danske byer måske mest minde om geografilærerens forsøg på at lære eleverne at orientere sig på danmarkskortet. For den lidt ældre jordemoder vil byernes navne danne et mønster, der leder frem til det rigtige svar: Her var der engang en fødeafdeling.
Listen over fødeafdelinger og klinikker der er lukket inden for de seneste 20 år er endnu længere, end der blev plads til her. Op mod 30 fødesteder har drejet nøglen om siden starten af firserne, og flere amter planlægger yderligere lukninger i den nærmeste fremtid.
I dag er der 42 fødeafdelinger og en fødeklinik tilbage og et fødselstal, der er steget støt i den samme periode. Med gennemførelse af funktionsbærende enheder kan man forudse, at der højst bliver ét fødested tilbage i hvert amt.
Man føder da på sygehuset!
Samtlige fødeafdelinger er i dag placeret på et sygehus, hvor centerjordemoderen tilbringer størstedelen af sin arbejdstid. Arbejdet uden for hospitalerne (jordemoderkonsultationer, fødselsforberedelse, hjemmebesøg, kontakt til praktiserende læger osv.) er blevet nedprioriteret i mange amter som følge af besparelser eller mangel på jordemødre og udgør kun mellem 5 og 20 procent af jordemoderens arbejdstid. Jordemodervæsenet har derfor haft svært ved at fastholde og forsvare sin selvstændige status, men er blevet integreret som et speciale og underlagt sygehusets øvrige drift og ledelse. Samtidig viser arbejdsmiljøundersøgelser at jordemødre, der arbejder på store eller mellemstore afdelinger er negativt belastede af jobbet og udsat for stress og udbrændthed. Udvandringen fra faget på grund af dårlige løn- og arbejdsforhold er desuden blevet dokumenteret gennem en undersøgelse blandt Jordemoderforeningens medlemmer, der ikke aktuelt er i arbejde som jordemoder.
Hele denne udvikling har nu inspireret hovedbestyrelsen til at forberede et oplæg til Jordemoderforeningens kongres, om jordemoderfaget og fødselshjælpens fremtid. Med bidrag fra fem jordemødre, der beskæftiger sig med faget på praktisk eller teoretisk vis, har foreningens formandskab udarbejdet et oplæg og lægger dermed op til en bred debat blandt foreningens medlemmer.
Tidligere debatter
Jordemoderforeningen har også tidligere sat fødselshjælpen og fagets fremtid til debat. I 1990 udsendte foreningen, inspireret af verdenssundhedsorganisationen WHO’s målsætning ‘Sundhed for alle år 2000’, pjecen med det opfindsomme navn ‘Jordemoderens rolle i år 2000’. Pjecen tager udgangspunkt i centerordningens grundide, hvor en gruppe jordemødre "betjener et nærmere angivet områdes befolkning med familieplanlægning, svangerskabshygiejne, fødselshjælp og barseltilsyn". Centerets jordemødre assisterer kvinderne, uanset om de ønsker at føde på institution eller i hjemmet. En undersøgelse fra Forældre og Fødsel citeres i samme pjece for at konkludere, at rutinemæssige lægeundersøgelser bør undgås og at brugerne ønsker jordemoderledede klinikker i alle større bysamfund.
Jordemoderforeningen advarer i pjecen mod at nedlægge de kirurgiske fødesteder, som foreningen mener, "fortsat bør være et tilbud til kvinder, som ønsker hospitalsfødsler i nærmiljøet".
For bare fire år siden
I 1998 vedtog Jordemoderforeningens kongres en række anbefalinger for tilrettelæggelsen af fremtidens fødselshjælp. Anbefalingerne bygger på Sundhedsstyrelsens nye retningslinier for svangreomsorg og lægger vægt på, at centraliseringen af de normale fødsler er i modstrid med retningslinierne. I ‘Fremtidens fødselshjælp’, der var det trykte resultat af kongressens anbefalinger, står der, at specialafdelingernes lægefaglige ekspertise bør reserveres til kvinder med behov derfor og at man antager, at det vil dreje sig om ca. 25 procent af alle fødsler. På trods af at kirurgiske fødesteder sang på sidste vers som følge af specialisering af lægefaget, vedtog kongressen at arbejde for denne type af fødested. Virkeligheden har siden indhentet de gode intentioner og i dag er der kun enkelte fødeafdelinger tilbage af den type.
I anbefalingerne fra 1998 lægges der op til at jordemodervæsenet skal organiseres som et selvstændigt væsen på amtsplan, med egen økonomi og ledelse. En amtsjordemoder skal, ifølge anbefalingerne, have det overordnede ansvar for organiseringen.