| Vi hørte enkelte historier om gravide, der overvejede at ringe så sent, at det ville være for sent for dem at komme ind på fødegangen. Maria Kirkeby, jordemoder fra Aarhus Universitetshospital. |
– Som jordemoder har jeg oplevet, at de gravide er bekymrede for, om de og deres barn kan blive smittet med Covid-19, og om barnet kan tage skade. Og de få gravide, der har været smittet, er ekstra bekymrede for, om deres barn tager skade, fortæller jordemoder fra Aarhus Universitetshospital Maria Kirkeby og fortsætter:
– Desuden var de gravide bekymrede, da der i foråret var de her mange forskellige udmeldinger om for eksempel, hvem der kunne være med til fødslen. Det skabte en bekymring for, om de kunne risikere, at partneren ikke kunne være med til fødslen – om de ville ende med at føde alene. Dengang så vi også gravide, der var bekymrede for, om de ville blive adskilt fra deres barn, hvis nu mor var smittet med Covid-19. For de historier hørte man fra Italien, hvor der var mange smittede. Det har nu aldrig været praksis i Danmark.
Da den nye Corona-opblomstring kom i Aarhus i august og frem, var der faldet mere ro på, bl.a. fordi jordemødrene havde rutinerne om værnemidler og de forskellige retningslinjerne mere inde under huden. Men Maria Kirkeby hørte en del til de gravides bekymringer, da Corona-pandemien for første gang viste sit ansigt i Danmark her i foråret. Som jordemoder har hun flere funktioner og svarer bl.a. fødegangstelefonen og telefonen i Klinik for Gravide. Og telefonerne glødede i perioden, hvor Corona- pandemien var på sit højeste, i foråret:
– De ringede og spurgte, hvordan regler og retningslinjerne var nu og her og om nogle måneder, når de skulle føde. De ville vide, hvad Corona betød for dem, og hvad de kunne risikere af ændringer ved fødslen.
| Gravide er tilsyneladende ikke mere udsat for at blive smittet end andre. Måske er de tvært i mod bedre til passe på sig selv. Professor ved gynækologisk-obstetrisk afdeling på Hvidovre hospital, Lone Krebs, der er en af forskerne bag en undersøgelse af alle danske gravide smittet med Covid-19. |
| Når vi ikke ser ret mange smittede ved fødslen indtil videre i vores studie, kan der være forskellige forklaringer. Og vi tænker bestemt, at en af dem er, at de gravide har passet på i graviditeten. Stine Yde Nielsen, læge i klinisk mikrobiologi og forsker bag ny stor undersøgelse med 1000 fødende og deres nyfødte på Aarhus Universitetshospital og Kolding Sygehus. |
Gravide bør stadig være en risikogruppe
Maria Kirkeby er cand.san. i jordemodervidenskab og er med i en projektgruppe på Aarhus Universitetshospital, der siden foråret har været i gang med bl.a. at teste fødende og deres nyfødte på Aarhus Universitetshospital og Kolding Sygehus for Corona-virus.
– Jeg har oplevet en stor velvilje og interesse i at deltage i undersøgelsen, både fra de gravide og fødende og deres partnere. De giver udtryk for, at de gerne vil afgive diverse prøver, både for deres egen skyld, fordi de vil gerne vide, om de er smittede eller har været det, og om virus eller antistoffer i så fald er videregivet til barnet. Og så vil de også mægtig gerne bidrage til at generere viden, der kan komme kommende gravide og fødende til gode, fortæller Maria Kirkeby.
Foreløbig har 900 fødende og deres nyfødte deltaget i forskningsprojektet, og kun få af de gravide er testet positiv for coronavirus – og slet ingen af de nyfødte. Og det kan hænge sammen med, at de gravide er gode til at passe på sig selv i en tid, hvor alt slet ikke er, som det plejer.
Det fortæller Stine Yde Nielsen, der er læge i klinisk mikrobiologi og står bag forskningsprojektet:
– Når gravide betragtes som værende i øget risiko, er det ikke evidensbaseret, men ud fra et forsigtighedsprincip, baseret på viden fra andre virusinfektioner. Bortset fra, at risikoen for et alvorligt sygdomsforløb med Covid-19 øges med alderen, har vi fortsat begrænset viden om risikogrupper, siger Stine Yde Nielsen.
Hun fortæller også, at man i Kina, hvor sygdommen brød ud, og hvor man må forvente, at de gravide under udbruddet ikke havde taget særlige forholdsregler, finder data, der ikke peger ikke i retning af, at gravide er en særlig risikogruppe.
– Men vi ved stadig ikke ret meget. For når vi ikke ser ret mange smittede ved fødslen indtil videre i vores studie, kan der være forskellige forklaringer. Og vi tænker bestemt, at en af dem er, at de gravide har passet på i graviditeten. Men vi mangler fortsat robuste data. Både fra Danmark og udlandet.
Danske gravide bliver undersøgt
Forskningsprojektet i Aarhus er i sin afsluttende fase og slutter, når 1000 fødende har deltaget. Det er også planen, at blodprøver fra mødrene og deres børn bl.a. skal analyseres for antistoffer mod Covid-19-virus, ligesom man også gør i et kæmpestort forskningsprojekt på Hvidovre Hospital. Her undersøger forskere, hvordan coronavirus påvirker graviditeten – for mor og for barn – ved bl.a. at undersøge blodprøver fra doubletest, 20-ugers scanningen og fødslen. Og her kan man allerede nu se, at nogle børn faktisk fødes med antistoffer, hvis far eller mor har været smittet med Covid-19.
Her på Hvidovre er der også et andet forskningsprojekt, som er en del af et stort set up, hvor man undersøger gravide smittet med Covid-19. Den undersøgelse går på tværs af en række europæiske lande. Alle danske gravide, som har haft en positiv Covid- 19 test eller har fået påvist antistoffer, er med i undersøgelsen.
– Vi har lavet en landsdækkende database. Hver gang man har en gravid med Covid-19, så taster vi data ind, uanset hvor langt hun er henne, og så igen, når hun har født. Vi kigger på, hvordan man er blevet smittet, hvor syg man har været, graviditetsforløbet og hvordan barnet har det efter fødslen – om det har været indlagt på neonatalafdeling eller på nogen måde har været syg, fortæller professor ved gynækologisk- obstetrisk afdeling, Lone Krebs, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
Få gravide indlagt med Covid-19
Alle 21 danske fødeafdelinger – og Serum Instituttet – har siden 1. marts indberettet oplysninger på alle gravide med Covid-19 infektion til denne database. De første danske resultater tyder også her på, at ikke mange gravide er blevet smittet med Covid-19. Nye træk fra databasen viser nemlig, at kun 148 gravide kvinder har været smittet i perioden fra 1. marts til 30. august 2020. Mens 84,5 procent af de 148 gravide kvinder – svarende til 125 gravide kvinder – havde et ukompliceret Covid-19 forløb, så var 15,5 procent – svarende til 23 gravide kvinder – indlagt i perioden. Og i alt var 35 procent af indlæggelserne – svarende til otte gravide kvinder – Covid-19 relaterede. De øvrige – 15 gravide smittede kvinder – var indlagt på grund af graviditetsrelaterede komplikationer.
– Der er nok et forsigtighedsprincip bag de indlæggelser. Man er mere tilbøjelig til at indlægge en gravid, der kommer med symptomer på Covid-19, end ikke gravide. Men tallet afspejler i øvrigt resten af befolkningen. Gravide er tilsyneladende ikke mere udsat for at blive smittet end andre. Måske er de tvært i mod bedre til passe på sig selv. Noget kan tyde på, at de bliver mere hjemme og er gode til det med håndhygiejnen. Vi kan se, at det typisk er de gravides mænd, der har smittet dem – efter skiferien eller en tur på baren, siger Lone Krebs, der ud fra tallene også kan se, at det mest er i storbyerne, at de gravide er smittet.
Hun fortæller, at meget få af de indlagte har været en tur forbi intensivafdelingen – og alle indlagte i perioden kom sig fint uden svære følger.
– Det ser heller ikke er ud som om, at der er flere, der får kejsersnit på grund af Covid- 19. I udlandet, New York for eksempel, har man set, at kvinder har været så syge af Covid-19, at man har måttet afslutte graviditeten, fortæller Lone Krebs.
Når det kommer til spørgsmålet om, hvordan barnet er påvirket af sygdommen, så tyder alt på, at børn af mødre, der har været smittet med Covid-19 under graviditeten, klarer sig fint. Og nogle af børnene har antistoffer i blodet, hvis mor eller far har været smittet.
Det ser anderledes ud i Sverige
Ud over at undersøge de danske gravide, så kigger forskerne også på tallene i en nordisk sammenhæng. Og det kan måske være med til at sige lidt om, hvad den svenske og danske politik har betydet for gravides Covid-19 risiko.
– Vi har ikke så mange cases i Norden. Så ved at blande vores data, kan vi måske få flere svar – og se nogle forskelle, siger Lone Krebs.
I Sverige er risikoen for at blive indlagt på en intensiv afdeling markant større for gravide med påvist Covid-19 end for ikke-gravide smittede kvinder i samme aldersgruppe. Det tyder en undersøgelse gennemført af den svenske Sundhedsstyrelse i hvert fald på. I alt har 53 kvinder i aldersgruppen 20-45 år været indlagt på en intensiv afdeling i Sverige i perioden mellem 19. marts og 20. april på grund af Covid-19. Heraf var 13 gravide eller havde født inden for den seneste uge, og denne gruppe blev sammenlignet med en tilsvarende baggrundspopulation med hensyn til indlæggelse på intensiv afdeling. Studiet påpeger dog, at kvinderne ikke nødvendigvis har været indlagt på en intensivafdeling med Covid-19 diagnosen som den primære årsag, hvorfor resultaterne skal tolkes med en vis forsigtighed.
Ifølge Lone Krebs viser de svenske indlæggelser alligevel noget om, at den her forsigtighed blandt gravide og resten af samfundet i Danmark nok har haft en betydning.
– I England har der også været mange alvorlige tilfælde hos gravide. Så man skal ikke undervurdere, at Covid-19 også for gravide kan være en alvorlig sygdom. Når vi ikke har set det samme herhjemme, kan det kan have noget at gøre med den måde, man fra politisk side mere eller mindre har lukket Danmark ned – og at gravide har været gode til at passe på sig selv. Men vi ved det ikke. Der kan også være forskel på den måde, virus opfører sig på rundt i verden – eller måske er der en bedre sundhedstilstand i Danmark i forhold til fx England og Italien.
Kan jeg føde hjemme?
Maria Kirkeby fra Aarhus er heller ikke i tvivl om, at de gravide har været – og er – gode til at passe på sig selv. Og samtidig understreger hun, at gravide generelt set er er en gruppe, der er sunde og raske og derfor måske ikke så modtagelige for sygdom:
– Vi har oplevet, at de har været rigtig gode til at passe på sig selv – næsten for gode. Generelt har de været gode til at holde afstand og holde god håndhygiejne. Der har været nogen, der næsten har selvisoleret sig. Især i starten, hvor de havde meget svært ved at finde ud af, om de for eksempel skulle sende deres børn i institution, siger hun og tilføjer:
– Enkelte gravide blev også væk fra vores undersøgelser, fordi de ikke ønskede at komme ud i samfundet og på hospitalet – for undgå smitte.
Noget af det, der i foråret har fyldt meget for de gravide i Aarhus, er netop spørgsmålet om hjemmefødsler og usikkerheden om, hvorvidt deres partner kunne komme med til fødslen eller ej.
– Vi hørte enkelte historier om gravide, der overvejede at ringe så sent, at det ville være for sent for dem at komme ind på fødegangen. Og det her med om far kunne komme med til fødslen eller scanning, fyldte meget for en del af dem. Men her har de gravide været opfindsomme. Far har ofte været med på telefon eller Facetime, når der for eksempel skulle lyttes hjertelyd eller scannes. Parrene var kede af det, men havde stor forståelse for, at vi skulle passe på hinanden – at der var nødt til at være andre retningslinjer ved jordemoderkonsultationer og undersøgelser, siger Maria Kirkeby.
Det gav også en ro, da retningslinjerne for fødende og gravide senere i forløbet faldt mere på plads og ikke længere var udsat for konstant forandring.
– Det gjorde, at vi kunne melde klart ud til de gravide, så de bedre kunne finde en ro og tryghed i, at de ville få samme hjælp som altid.
Da den nye Corona-opblomstring kom i Aarhus i sensommeren – og senere nu i store dele af Danmark – kunne partneren her i Aarhus alligevel være med ved de ambulante undersøgelser, så længe både partner og gravid havde mundbind på.
– Det gav ro på, at der nu er faste procedurer, siger Maria Kirkeby.
Hun har ikke hørt om, at gravide på samme måde har selvisoleret sig her under anden Corona-bølge i Aarhus. Generelt har Maria Kirkeby også oplevet, at jordemødrene var bedre forberedt, da Corona-bølgen igen skyllede ind over Aarhus. Bortset fra at parrene nu bar mundbind, og partneren i en periode også blev tilbudt podning for Covid-19, så ændrede jordemødrene stort set ikke praksis.
– Vi var heller ikke nær så chokerede. Det her med at holde mere afstand og tænke ekstra på hygiejnen er i forvejen blevet en del af vores hverdag.