Et skub i den rigtige retning

På Silkeborg Centralsygehus er de helt sikre: Det kan lade sig gøre at skrue BMI-tallet ned hos de gravide. Overvægten skal angribes fra flere fronter og helst så tidligt som muligt.

Målet var mere ambitiøst end blot at bremse vægtstigningen under graviditeten, da Silkeborg Centralsygehus gennemførte forsøgsprojektet ”Kursus for overvægtige gravide” for Sundhedsstyrelsens regning i 2004. Jordemødrene i det midtjyske ville gerne give et kursustilbud, som satte skub i tankerne på længere sigt og gav de gravide lyst til vedvarende livsstilsændringer. Kursets formål var derfor, at ”de gravide kommer i gang med en proces, der gør, at de bliver nor-malvægtige.”

– Hvis vores primære mål kun var at få kvinderne til at tage lidt mindre på i graviditeten, ville det være for kortsigtet, mener chefjordemoder Ann Fogsgaard.

Hun foretrak at se indsatsen i et bredere, samfundsmæssigt perspektiv, hvor udfordringen er at dæmme op for den foruroligende stejle BMI-kurve blandt fødedygtige kvinder. Senest dokumenteret i Sundhedsstyrelsens tal fra marts 2005.

– Så det allervigtigste var at give de gravide nogle handlekompetencer, som de kunne få glæde af også efter graviditeten, og det lykkedes, konstaterer Ann Fogsgaard.

Fire fronter
Kurset blev skruet sådan sammen, at overvægten blev angrebet strategisk fra flere fronter. En diætist tog sig af den konkrete kostvejledning. En fysioterapeut af motionsdelen. En psykoterapeut gav indblik i de mentale aspekter ved uhensigtsmæssige spisemønstre. Og så var der jordemoderen selvfølgelig – hun var den gennemgående figur, der stod for kontrolvejninger og for fast- holdelse af motivation. Den røde tråd i forløbet.

– Ideen bag kurserne har været, at overvægt ofte har rod i både forkert ernæring, manglende motion og psykisk ubalance, og at disse elementer derfor alle skal tilgodeses i et sundhedsfremmende tiltag, forklarer Ann Fogsgaard i evalueringsrapporten.

Her fremhæves den tværfaglige organisering som en betydelig styrke i kursusforløbet, der strakte sig over ti omgange før fødslen og tre gange efter. Projektet har i alt omfattet fem hele kursusforløb med cirka 10 deltagere på hver og en gennemsnitlig før-graviditets-BMI på 33. Heraf de 80 procent i kategorien ’svært overvægtige’.

Her og nu…og et år efter
Mens evalueringsrapporten dokumenterer både umiddelbare vægttab og en overmåde stor tilfredshed med tilbuddet (se faktaboks), hæfter Ann Fogsgaard sig ved den langtidseffekt, der viste sig helt spontant. Nemlig da et af de første hold af kursister valgte at mødes på eget initiativ knapt et år efter fødslen.

– De havde alle sammen fortsat den proces, vi startede op. Nogle var næsten nede på normalvægt, andre manglede nogle kilo endnu, men de fleste var kommet i gang med motion på et eller andet niveau, så selvom vi kun havde haft dem i kort tid, var det altså lykkedes at påvirke på længere sigt, noterer Ann Fogsgaard.

Også på kort sigt var der klare resultater: Den samlede vægtændring hos kursisterne, målt fra før graviditeten til efter fødslen, holdt sig på en vægtforøgelse på 0,8 kilo i snit, og 47 procent af kursisterne havde enten holdt vægten eller havde tabt sig – gennemsnitligt med 5,4 kilo.

– Vægttabene er opnået på baggrund af sund kost og mere motion, og ikke ved at sulte sig, hvilket er væsentligt i forhold til barnet, understreges det i rapporten, hvor begrænsning af vægtøgning under graviditeten betegnes som et delmål.

Grib motivationen
De positive resultater betød, at kursustilbuddet til de gravide i Silkeborg og omegn omgående blev gjort permanent. Ann Fogsgaard fik sin sygehusledelse til at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under det øgede ressourceforbrug til jordemodertimer og til eksterne undervisere. Så fremover er der fem årlige kursusforløb – to i Skanderborg og tre i Silkeborg.

– Vi kan se nu, at ønsket om at komme på kursus begynder at komme fra de gravide selv, og det er nyt. Det er mund-til-mund metoden, der virker, konstaterer Ann Fogsgaard, der dog understreger, at den tidlige rekruttering hos den praktiserende læge er temmelig afgørende.

– Motivationen for at tabe sig er helt i top hos gravide. De ønsker at tabe sig for at få et langt liv med deres børn, så det langsigtede perspektiv er også det, kvinderne udtrykker. Men hvis de først kommer på kursus i 26. uge, hvor de allerede har taget 20 kilo på og har vand i benene og ondt i bækkenet, så er det svært at komme i gang med at motionere, pointerer Ann Fogsgaard, der mener, at bekæmpelsen af overvægt blandt kvinder er ”en kæmpe opgave, som vi først lige er ved at få øjnene op for.



Supplerende oplysninger:

Jordemødrenes rolle
Et andet delmål for projektet var, at jordemødrene skulle opnå tilstrækkelig viden og erfaring til selv at stå for udvalgte dele af kurserne for overvægtige fremover. Om det siger chefjordemoder Ann Fogsgaard:
– Vi startede ud på ydmyg vis med eksterne undervisere hele vejen rundt. Bekæmpelse af overvægt er jo ikke det, jordemødre er specialister i i første omgang. Men nogle jordemødre har faktisk kompetencer til at kunne overtage dele af undervisningen. Det kan være den mentale del, eller motionsdelen. Det er forskelligt, så det vurderer vi på individuel basis og efter samtaler med hver enkelt jordemoder.
– Diætisten kan vi dog ikke erstatte. Det er vi enige om, fordi kursisterne deler sig i to grupper: dem der har en ret stor viden om kost, og så dem der stort set intet ved. I forhold til den første gruppe kommer jordemødre let til kort. Her er almindelig sund fornuft om kosten ikke nok.

Et let amt
Befolkningen i Århus amt, der bl.a. omfatter Silkeborg, hører ikke til blandt de tungeste. 28,5 procent af de gravide i amtet har en BMI større end 25 inden graviditeten. For Viborg amt er det samme tal på 41,6 procent, og i Frederiksberg kommune er det på 15,8 procent.

Inden for Århus amt er der sandsynligvis væsentlige lokale forskelle i forekomsten af overvægt fra Århus til fx Silkeborg.

Kilde: Fødsler og fødende kvinders vægtforhold 2004. Sundhedsstyrelsen. Udgivet marts 2005
.

Det svarede kursisterne

  • 98 % oplever, at kurset har hjulpet dem i gang, så de nu kan og vil arbejde på at blive normalvægtige
  • 93 % oplever, at de har fået ny, relevant viden
  • 96 % er blevet mere bevidste om, hvad de spiser
  • 68 % er blevet mere bevidste om, hvorfor og i hvilke situationer, de spiser forkert. Et vigtigt skridt til bedre at kunne styre egen spisning
  • 65 % har fået mere mod på at være fysisk aktive
  • 49 % vurderer, at de er blevet klogere på sig selv og de mentale processer, der kan modarbejde et vægttab
  • 44 % oplever, at deres deltagelse i kurset har haft betydning for resten af familien