'Er alle danske jordemødre som dig?'

Det, der i sin tid “bare” skulle være et arbejdsophold som jordemoder på en fødegang i New Zealand, er blevet til meget mere. Og noget helt andet. I dag har Anna Skriver Andersen sin egen lille virksomhed, hvor hun hjælper danske jordemødre med at få job i New Zealand.

“Kan du ikke sende nogle flere danske jordemødre herned?”

Sådan spurgte den newzealandske chefjordemoder, som Anna Skriver Andersen arbejdede under, da hun for et par år siden tilbragte syv måneder på den anden side af jordkloden på en fødegang i Auckland. Og der gik ikke lang tid, før tankerne om at hjælpe jordemødre med at få samme horisontudvidende oplevelse manifesterede sig til virkelighed. I dag har Anna Skriver Andersen en lille virksomhed, Midwife Abroad, hvor hun hjælper jordemødre med alt det praktiske papirarbejde, der skal til, før man kan få autorisation som jordemoder på en newzealandsk fødegang. Og de første to jordemødre er sendt afsted. Desuden har Anna Skriver Andersen haft kontakt til 50 jordemødre, der er mere eller mindre interesserede i at pakke tasken og tage til det naturskønne og land, hvor der er stor mangel på jordemødre:

- Som jordemoder i New Zealand arbejdede jeg med studerende og nyuddannede fra New Zealand og Australien, og det var helt tydeligt, at de danske studerende og nyuddannede er meget mere selvstændige og kan meget mere fagligt, siger hun og tilføjer:

- Jeg havde for eksempel en australsk nyuddannet jordemoder, som ikke havde lært at lave vaginale undersøgelser endnu. Danske jordemødre har en høj faglig standard, de kan begå sig på engelsk, og vi er ikke bange for at vise empati og yde den omsorg, der er brug for. Derfor er vi eftertragtede.

Nyt perspektiv på livet

Til dagligt er Anna Skriver Andersen jordemoder på Aarhus Universitetshospital. Arbejdet med at skippe jordemødre til New Zealand foregår på sidelinjen – og indtjeningen er så som så. Hun har en kontrakt med det newzealandske sundhedsvæsen, hvor hun får penge pr. jordemoder, der stiger ud af flyet i New Zealand for at arbejde på fødegangen. Det meste er indtil videre gået til vedligehold af hjemmesiden, og så lægger hun til side, så hun kan købe en billet til New Zealand, så snart landet igen åbner for turister efter corona. Dengang for tre år siden, da hun selv tog afsted, skulle hun gennem en jungle af papirarbejde, eksaminer og certificeringer for at leve op til de newzealandske krav til at arbejde som jordemoder:

- Jeg gør først og fremmest det her, så andre nemmere kan få deres drøm til at gå i opfyldelse. For det gav mig en masse både personligt og fagligt at være afsted. Når man lærer mere, så finder man også ud af, hvor lidt man i virkeligheden ved. Jeg er selv blevet mere ydmyg som jordemoder. Det var sundt for mig, siger hun og fortsætter:

- Da jeg var afsted, havde jeg været jordemoder i 15 år, og jeg havde efterhånden en fornemmelse af, at der da ikke var noget, jeg ikke havde prøvet før. Udbrændtheden rørte på sig. Men da jeg så kom til New Zealand, blev jeg mødt af læger og jordemødre, der var utrolig imødekommende. Det gjorde ikke noget, at jeg spurgte om det samme tre gange. Sådan har jeg nok ikke selv altid haft det tidligere som vejleder for mine studerende. Men jeg kan nu meget bedre sætte mig ind i, hvordan nyuddannede jordemødre og studerende har det. Det er sundt at få lidt perspektiv. Og det vil jeg gerne give videre til andre. Man kan lære meget af at møde andre kulturer, siger hun.

Drøm til virkelighed

Der er meget fagligt at forholde sig til, når man er i et nyt land. Og så er der mødet med andre nationaliteter og kulturer:

- Jeg havde en fødsel med en kvinde fra Samoa. Der var sproglige udfordringer, og jeg sagde til hende, at jeg beklagede, hvis hun ikke forstod, hvad jeg sagde. Hun sagde så: “Det betyder ingenting, jeg kan se i dine øjne, hvad du mener”. Sådan nogle oplevelser lærer man af. De sætter sig i kroppen, fortæller Anna Skriver Andersen.

Hun har kontrakt med flere regioner i New Zealand og er ikke bange for, at virksomheder som hendes kan være med til at dræne de danske fødegange for jordemødre.

- De her jordemødre vil ikke til New Zealand, fordi de flygter fra de danske arbejdsvilkår og den lave løn, ligesom man måske ser med nogle jordemødre, der tager til Norge. Jordemødre, der vil til New Zealand, har en drøm. Og den drøm vil jeg gerne hjælpe med at gøre til virkelighed, siger Anne Skriver Andersen.

Relateret artikel: ’En vagt på Auckland City Hospital’ fra Tidsskrift for Jordemødre nr. 2-2018