Enighed om at udbrede tilbud om kendt jordemoder

Der skal oprettes kendt jordemoder-ordninger ved alle fødesteder, og Jordemoderforeningen skal arbejde for at både arbejdstid og rådighed bliver ”tilfredsstillende” aflønnet. Og så skal der gøres noget ved arbejdsmiljøet på baggrund af lokale opgørelser fra foreningens nye arbejdsmiljøundersøgelse.

Med overvældende flertal vedtog Jordemoderforeningens kongres den 6. november, at der skal sættes turbo under oprettelsen af kendt jordemoder-ordninger. Målet er, at alle fødesteder opretter mindst een kendt jordemoder-ordning, og at aflønningen for at indgå i en sådan ordning skal aftales centralt.

Men det betyder ikke, at foreningen fremover bliver en forening kun for kendte jordemødre, understregede foreningens formand, Lillian Bondo.

- Oprettelsen af kendt jordemoder-ordninger skal ikke ske på bekostning af det eksisterende system, som langt de fleste jordemødre arbejder i nu. Men tilbuddet om at føde med en kendt jordemoder kan blive et gennembrud for helt nye måder at gøre og organisere tingene på. Et gennembrud, der i sig selv vil bidrage til at vise, at virkeligheden kan være en anden, også i vores verden og at den danske fødekultur ikke er en af Gud, regeringen eller lægerne naturgiven ting, men noget vi og kvinderne dybest set selv vælger, sagde Lillian Bondo i sin beretning. Hun sagde videre:

- Vi vil arbejde aktivt for, at alle landets fødesteder skal kunne tilbyde sådanne ordninger. Og det ønsker vi at gøre af hensyn til jordemødrene. Langtfra alle medlemmer ønsker at arbejde sådan, men mange har en drøm om det eller et ønske om at prøve. Vi vil også arbejde for kendt jordemoder-ordninger af hensyn til legitimiteten i vores videre arbejde for en forbedring af svangreomsorgen. Kendthed har i over 30 år være anbefalet som en del af det at sikre kvaliteten i svangreomsorgen — ja overhovedet er det en anbefaling mange steder i sundhedsvæsnet. Når nu projekterne har vist, at kendt jordemoder-ordninger er en rea- listisk mulighed, så må kvinderne også have et berettiget krav på, at disse muligheder etableres som permanente tilbud, lød det fra Lillian Bondo.

”Endelig sker der noget”
- Lad os få tvivlerne på banen. Opfordringen kom fra Helle Høi Simonsen fra region Nordjylland og var en opfordring til de jordemødre, der er forbeholdne over for kendt jordemoder- ordninger, om også at give deres meninger til kende. Hun var en af de første, der tog ordet under beretningsdiskussionen.

- Jeg er selv heldig at være startet i en kendt jordemoder-ordning her 1. november, men jeg kan da huske, at der langt fra var enighed om ordningerne på landskonferencen, sagde hun.

Men de fleste, der havde en mening om denne måde at arbejde på, valgte at gemme krudtet til punktet kom på dagsordenen senere på dagen i form af hovedbestyrelsens udtalelse. Der var til gengæld mange, der gerne ville kommentere på de områder i den mundtlige beretning, der handlede om de kommende overenskomstforhandlinger, uddannelse og privatisering af områder i svangreomsorgen.

Om privatisering sagde Lillian Bondo blandt andet i beretningen:

- Vi har traditionelt ikke brugt megen energi på at udtrykke en mening om velfærdsforlig, pensionsalder og efterløn. Vi er medlem af en hovedorganisation, FTF, der har meninger om dette, men vi har ikke. Men når vi ikke kan have meninger om alt dette, hvordan kan vi så have den opfattelse, at svangreomsorgen har det bedst i offentligt regi, at private initiativer er mistænkelige, at privatisering og brugerbetaling er af det onde. Mener vi det. Ja, hvad mener vi egentlig, spurgte jordemoderformanden.

Helle Høi Simonsen mente, at det var en god provokation at lægge op til en debat om privatisering.

- Endelig sker der noget, sagde den nordjyske tillidsrepræsentant.

Men en privatisering af dele af svangreomsorgen må ikke komme til at stå i vejen for, at alle gravide får en god jordemoderydelse. Flere talere mente, at man skulle undersøge mulighederne for at indgå aftale med Sygesikringen, så honoreringen af jordemødrenes ydelser, eller dele af dem, kom her fra.

- Er det nu, vi skal vende den borgerlige regerings politik om privatisering til vores fordel og arbejde for, at pengene kommer til at følge kvinden? Pengene skal jo ikke komme fra kvinden, men fra en central sygesikring, sagde Marlene Gryesten, der var blandt de første, der gjorde tanke til handling og indgik i en kendt jordemoder-ordning i Aalborg.

Lillian Bondo har imidlertid svært ved at vurdere, om regeringens liberale intentioner kan få positiv indflydelse på sundhedsområdet.

- For mig at se er der langt mere retorik end handling fra regeringens side på det område, konstaterede formanden.

Flere strategier for bedre løn

Til foråret starter forhandlingerne om en ny overenskomst mellem Sundhedskartellet, som Jordemoderforeningen er en del af, og Regionsforeningen. Forhandlingerne skal efter planerne være afsluttet i foråret 2008, og i den mellemliggende periode vil både tillidsrepræsentanter, hovedbestyrelse og foreningens forhandlingsleder komme til at bruge mange kræfter på indsamling af krav, forhandlinger og urafstemning om resultatet.
Der vil blive kæmpet hårdt om hver en krone ved forhandlingsbordet, men derudover skal der flere strategier i spil for på længere sigt at sikre jordemødrene lønfremgang:

- Jeg tror, vi har et meget stort behov for meget åbent og meget ærligt at fortælle medlemmerne om omfanget af foreningens indflydelse på, hvad en jordemoder, sådan grundlæggende set, skal have i løn. Den er i realiteten politisk bestemt. Efter min mening har vi også brug for et strategisk projekt, der går gennem en forlængelse og en forbedring af vores uddannelse — mere teori, mere klinisk erfaring, måske et turnusår efter endt studie, dybere kvalifikationer, bredere kompetencer, osv. Vil vi mere i løn, er det et sådant projekt, vi skal kaste os ind i, sagde Lillian Bondo i sin beretning.

Den strategi var Ida Secher fra Frederiksberg Hospital helt enig i. Uddannelse er vejen frem mod bedre løn, og det bør også afspejle sig inden for jordemodergruppen.

- Vi var en gruppe nyuddannede, der forsøgte at få et tillæg til lønnen, fordi vi er bachelorer. Ikke fordi vi kan mere på en fødestue, men fordi vi kan noget teoretisk. Det er provokerende, men nødvendigt og en god taktik at give nogle mere end andre, mente den nyuddannede jordemoder, der imidlertid ikke havde held med at få et ”bachelortillæg”.
Men en sådan strategi risikerer at forfordele grupper af jordemødre, mente Johanne Ryge Petersen og opfordrede kongressen til ikke at glemme jordemoderen på fødestuen.

- Det er jordemoderen med fostervand i træskoene, hende der leverer kerneydelsen, der arbejder hårdest. Hun bør have mulighed for at arbejde på nedsat tid med fuld løn, så hun kan nå at restituere sig, sagde Johanne Ryge Petersen.

Et kompromis
Debatten om at arbejde i en kendt jordemoderordning var første gang på dagsordenen, da tillidsrepræsentanterne mødtes på foreningens landskonference i april 2006. Både på konferencen og siden hen har bølgerne gået højt, når jordemødre diskuterede fordele og ulemper ved at arbejde som kendt jordemoder. For hvis skyld er det, at vi vælger at stå til rådighed i halvdelen af vores liv? Er det for kvindernes eller for jordemødrenes skyld?

Giver vi ikke køb på tilkæmpede rettigheder, når vi accepterer at være på vagt i op til syv dage ad gangen? Eller er kendt jordemoder-ordningerne i virkeligheden nøglen til både bedre løn og større arbejdsglæde?

Det forslag til kongresudtalelse, som Jordemoderforeningens hovedbestyrelse lagde frem for kongressen var et kompromis, der tager udgangspunkt i, at kendt jordemoder-ordninger skal etableres både af hensyn til de gravide og af hensyn til jordemødrene, og i at jordemødrene selv skal kunne vælge, om de vil arbejde i disse ordninger. I udtalelsen var der ikke forslag til, hvordan de kendte jordemødre skal aflønnes, eller hvor mange fødsler, de skal varetage. Line Hundebøl, regionsformand i Nordjylland, begrundede hvorfor, hovedbestyrelsen ikke har taget stilling til de to vigtige emner.

- Vi har af rent forhandlingstekniske årsager ikke et forslag om aflønningen med i udtalelsen og i stedet for at lægge os fast på et antal fødsler pr. jordemoder, har vi valgt at foreslå et succeskriterium, der går ud på, at mindst 90 procent af kvinderne i ordningen skal føde med en af sine egne jordemødre, fortalte Line Hundebøl, der sidder i hovedbestyrelsen og er en af arkitekterne bag udtalelsen.

Lotte Steenberg, der er tillidsrepræsentant på Frederiksberg Hospital, hører til blandt tvivlerne. Hun mener, at de forhold de kendte jordemødre arbejder under, harmonerer dårligt med det, hun har lært på Jordemoderforeningens kurser for tillidsrepræsentanter.

- Jeg er oplært til at forsvare vores arbejdstidsbestemmelser over for arbejdsgiverne. Nu skal jeg til at forsvare de samme regler, bare over for min fagforening, sagde Lotte Steenberg, der alligevel synes, at det er dejligt, at hendes kolleger får mulighed for at vælge mellem flere måder at arbejde på.

- Men jeg vil forlange af min fagforening, at vi ikke udhuler hinandens overenskomster. Hvis vi mener, at rådighed er ikke-arbejde, så vil jeg gerne vide det nu, sagde Lotte Steenberg.

Lise Madsen, der også arbejder på Frederiksberg Hospital, mener, at kendt jordemoder- ordninger er udtryk for stor idealisme. Problemet er bare, at ordningerne skal etableres inden for de eksisterende rammer. Og de er elendige, mener hun.

- Hvis der skal leveres en bedre vare, så skal løn og normeringer forbedres. Jeg mangler, at Jordemoderforeningen stiller krav til ordningerne, sagde Lise Madsen.

Ikke altid en dans på roser
Jordemodervæsnet er ikke nævnt i de kommende regioners planer for sundhedsvæsnet. Jordemødrene er ganske enkelt blevet suget op af det gynækologisk-obstetriske speciale, mener Ellen Tobiassen, der er formand for Ledergruppen. Men der er håb, mener hun.

- Kendt jordemoder-ordninger er en måde at få jordemoderfagligheden tilbage på, sagde jordemoderlederen, der godt kan finde de penge, hun mener, der skal til for at oprette en kendt jordemoder-ordning.

- Men der skal være en gruppe soldater, der vil være med til sådant et projekt, sagde Ellen Tobiassen.

Det har før været muligt at skaffe penge til nye initiativer i fødselshjælpen, gjorde Lise Jensen opmærksom på.

- Der var ikke nogen, der forhandlede en pulje penge hjem til epiduralerne eller til de selvvalgte kejsersnit, sagde Lise Jensen, der arbejder som kendt jordemoder i Aalborg, og ikke længere kan forestille sig andre måder at arbejde på. Alligevel er hun enig med flere andre på kongressen, der gav udtryk for, at det ikke kun er let at være kendt jordemoder.

- Det er ind imellem også belastende at arbejde som kendt jordemoder og være på kald i flere døgn i træk. Men set i forhold til de døgnvagter, jeg havde før, foretrækker jeg klart det her, sagde Lise Jensen.

- Ja, det kan være hårdt at arbejde i en kendt jordemoder-ordning, men det er alligevel så berigende, at mine fire børn nu oplever, at de får en glad mor hjem fra arbejde, sagde Charlotte Falk, der tror, at muligheden for at vælge at arbejde som kendt jordemoder kan få de jordemødre, der overvejer at forlade faget, til at tænke sig om en gang til.

- Det er synd og spild af en relativt dyr uddannelse, som jordemoderuddannelsen er, sagde Charlotte Falk, der arbejder i en kendt jordemoder-ordning ved Hvidovre Hospital.

Arbejdsmiljø over alt
Arbejdsmiljøet ligger jordemødre meget på sinde. Det viser en tårnhøj svarprocent på Jordemoderforeningens arbejdsmiljøundersøgelse, der blev offentliggjort i slutningen af september. Det samme viste en lang række af indlæggene på kongressen, både når de handlede om kendt jordemoder, løn, de kommende overenskomstforhandlinger og selvfølgelig, når taleren konkret gav sin mening til kende om det forslag til kongresudtalelse om arbejdsmiljøet, som hovedbestyrelsen havde stillet.
Kort sagt, behovet for en forbedring af arbejdsmiljøet gennemsyrede en lang række af de diskussioner, der fandt sted på kongressen. Lillian Bondo tog også udgangspunkt i arbejdsmiljø, da hun i sin beretning indledte afsnittet om de kommende overenskomstforhandlinger:

- Det bedste jeg tror, vi kan gøre i forhold til den forestående overenskomstsituation er meget målrettet at gå efter specifikke jordemoderkrav og -projekter. Vi skal for eksempel have fundet en løsning løn- og arbejdstidsmæssigt, der muliggør kendt jordemoderordninger på vilkår, vi kan acceptere, og som vi tror på, kan fremtidssikre ordningerne. En løsning, der kan gå hen og blive en løftestang for andre. Vi skal også gå efter en eller anden form for kompensation i normen for vagtbelastning og natarbejde.

- En sådan indsats for arbejdsmiljøet vil være en fin forberedelse til de kommende overenskomstforhandlinger. Hvad skal vi udtage af krav. Er der områder, hvor selv små og relativt billige ændringer i overenskomster og aftaler kan have store positive effekter på arbejdsmiljøet, spurgte Lillian Bondo.

Fra undersøgelse til resultater

Jordemoderforeningens hovedbestyrelse fremlagde på baggrund af den netop offentliggjorte arbejdsmiljøundersøgelse et forslag til, hvordan undersøgelsens resultater kommer jordemødrene til gavn ude på arbejdsstederne.

Undersøgelsen viser, at jordemødre holder af deres arbejde, selvom mange føler sig både stressede og pressede. Den visere videre, at sygefraværet er steget siden 1998, hvor en lignende undersøgelse senest blev gennemført, og at mange jordemødre arbejder på deltid. Som et væsentligt problem viser undersøgelsen desuden, at mange føler sig presset til at tage ekstra vagter.

Kit Dynnes Hansen opfordrede til, at man tager den ”fabriksarbejdermæssige” måde hvorpå, man planlægger jordemødres arbejde op til revision, og at jordemødrene inddrages i de mange forandringer, der sker på deres område.

- Nogle steder føler man sig hørt, men det er langt fra alle steder. Ofte føler jordemødrene, at forandringer trækkes ned over hovederne på dem. Måske skal man erkende, hvor man reelt har indflydelse og sætte ind de steder, sagde Kit Dynnes Hansen og foreslog, at det fremlagte forslag blev suppleret med en opfordring til, at Jordemoderforeningen sætter særligt fokus på forandringsprocesser og de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af disse.

Fra Hovedstadskredsen var der stillet forslag om tilføjelser, der skulle sikre, at undersøgelsen bruges bedst muligt. Forslaget indebar blandt andet, at Jordemoderforeningen skal arbejde for en række detaljerede indsatsområder som for eksempel supervision og videreuddannelse for ledere.

Hovedbestyrelsens oprindelige forslag blev vedtaget med en tilføjelse om fokus på forandringsprocesser, mens Hovedstadskredsens forslag ikke blev vedtaget, da et flertal mente, at de foreslåede tilføjelser allerede indgik i udtalelsen.

--

KENDT JORDEMODER
Kongressen vedtog, at Jordemoderforeningen skal arbejde for

  •  at alle landets fødesteder kan tilbyde kendt jordemoder
  • at aflønningen af kendt jordemoder skal afspejle arbejdets og rådighedens omfang
  • at skabe vilkår så kendt jordemoder-ordninger fremtidssikres fagligt og økonomisk

Se hele udtalelsen om kendt jordemoder

JORDEMØDRES ARBEJDSMILJØ
Jordemoderforeningen vil arbejde for et bedre arbejdsmiljø for jordemødre og for mere kvalitet i svangreomsorgen. De to forhold kombineres ved at rejse en offentlig debat med krav om, at alle kvinder har tilbud om

  •  god fødselsforberedelse.
  • en dygtig og ustresset jordemoder ved sin side under hele den aktive del af fødslen.

Jordemoderforeningen skal komme med forslag til, hvordan svangreomsorgen forbedres gennem ny organisering og arbejdstilrettelæggelse. Foreningen har desuden som mål, at alle fødesteder, på baggrund af de lokale data fra arbejdsmiljøundersøgelsen, udarbejder en handleplan for forbedring af arbejdsmiljøet.

Se hele udtalelsen om jordemødrenes arbejdsmiljø

JORDEMODERFORENINGENS KONGRES 2006
Der var to forslag til beslutning, da Jordemoderforeningens kongres mødtes på Kursuscenter Severin den 6. november 2006. Begge forslag var stillet af hovedbestyrelsen og handlede om indførelse af kendt jordemoder-ordninger ved alle fødesteder og om udarbejdelse af lokale handleplaner til forbedring af arbejdsmiljøet.