For mange bariatrisk opererede kvinder er det ikke bare en, men to store drømme, der gå i opfyldelse samtidig. Kroppen har typisk ædret form, BMI’et er banket ned fra sundhedsskadeligt til mere bæedygtigt, og før kvinden ved af det, er hun igen i stand til at reproducere sig.
Noget hun måke dåligt har turdet drømme om og ikke så sjældent slet ikke har været forberedt på. Derfor bliver mange gastric bypass-opererede hurtigt gravide. I en del tilfælde også for kroppens 18 måneders ‘karenstid’ er overstået og dermed tidligere, end mave-tarmkirurgerne og obstetrikerne egentlig anbefaler.
– Det er to rigtig store omvæltninger, der sker på en gang i de her kvinders liv. Mange har været overvægtige, siden de var børn, blev måske konfirmeret i en kjolestorrelse 54 og er blevet mobbet med deres overvægt igennem hele skoletiden, og pludselig er de både normalvægtige og gravide. Det er et voldsomt identitetsskred, siger Maria Hornstrup Christensen, der er en af de foreløbig få jordemødre i landet, der har specialiseret sig i at yde psykologisk støtte til bl.a. denne type gravide.
Først en vifte af fagfolk
På Odense Universitetshospital er det således hende, der står for samtalerne med de gastric bypass-opererede gravide i en specialkonsultation tilknyttet diabetesambulatoriet.
Foruden jordemoderen er der her adgang til en bred vifte af fagfolk: en endokrinolog, en obstetriker, en diatist og en diabetessygeplejerske, som kvinderne tilses af ifølge en nøje planlagt drejebog. Den særlige svangreprofylaktiske drejebog er udformet på basis af DSOG’s guidelines for gravide, som er bariatrisk opererede (Sandbjerg 2012), og den såkaldte forløbspakke pa OUH indledes med en lægekontrol så tidligt i forløbet som muligt.
Derefter foretages jævnlige tilvækstscanninger, der tages blodprøver med screening for blandt andet jernmangel, ligesom andre mangeltilstande identificeres og behandles. Den gravide undersøges desuden for gestationel diabetes og oplæres i glukoseprofilmåling, så hun selv kan kontrollere sit blodsukker derhjemme.
Specialkonsultation
Fra og med 16. uge kommer de gravide i Maria Hornstrup Christensens konsultation en gang månedligt, med mindre deres tilstand kræver hyppigere besøg. Maria Hornstrup Christensen har talt op, at hun i alt havde 14 nyhenviste i 2.-4. kvartal sidste år, imens antallet fra 1. kvartal desværre ikke fremgår.
– Hver konsultation består af 40 minutters samtale, og jeg sidder aldrig nogensinde og triller tommelfingre. Uanset hvor lang tid det er siden, kvinden fik sin gastric bypass, er der altid emner nok at tage fat på, forsikrer hun.
Snakken handler primært om psykologiske og sociale aspekter af graviditeten, for selv om jern- og vitaminmangel stort set er uundgåelige komplikationer for disse gravide, er det ikke jordemoderens spidskompetence at tage sig af det.
– Jeg lytter til deres frustrationer, hvis de for eksempel lider af jernmangel, men det er ikke min opgave at måle jernindhold i blodet eller at behandle mangeltilstande. Det gør lægerne, forklarer Maria Hornstrup Christensen.
I stedet prøver hun at få de gravide til at sætte ord på, hvordan de oplever de voldsomme forandringer, der sker med dem fysisk og psykisk og dermed at støtte dem i den transformation, de gennemlever.
Tilbageholdenhed som risikofaktor
– For mange er der en indbygget konflikt i graviditeten, siger Maria Hornstrup Christensen.
På den ene side brænder de for at fortsætte det vægttab, der i sig selv virker livsforandrende. På den anden side er de klar over, at det ikke går an at tabe sig mere under graviditeten af hensyn til barnets tilvækst.
– Men måske var de netop kommet under 100 kilo, da de blev gravide, og så er det bare rigtig svært at acceptere, at vægten igen bliver trecifret. Det giver en ambivalens i forhold til den vægtøgning, en graviditet naturligt medfører, forklarer hun.
Maria Hornstrup Christensens opgave er at fa kvinderne til at formulere deres tanker i den forbindelse, så de voldsomme følelser kan bearbejdes. En metode, der for så vidt er gængs indenfor svangreprofylaksen.
– Min tilgang er som til alle andre gravide. Jeg møder dem med åbenhed, respekt og ægte interesse, og jeg opfordrer dem selv til at mærke efter og sige til og fra, forklarer Maria Hornstrup Christensen.
Mange gastric bypass-opererede har det for eksempel svært i kontakten med sundhedsprofessionelle, viser det sig. Typisk er deres grænser blevet overskredet, og de har følt sig ikke-respekterede, imens de led af svær overvægt. Derfor har mange et tydeligt forbehold overfor sundhedsprofessionelle.
– Og hvis ikke, man får talt om det, vil de typisk være tilbageholdende med at henvende sig også i situationer, hvor der kunne være god grund til at søge hjælp, siger Maria Hornstrup Christensen, der derfor anser den ubearbejdede tilbageholdenhed som stærkt uhensigtsmæssig.
– Hvis den gravide mærker noget, hun finder bekymrende, skal hun jo ikke tøve med at henvende sig. For eksempel hvis hun mærker mindre liv eller får mavesmerter og problemer med tarmsystemet, som også er en kendt komplikation, siger Maria Hornstrup Christensen.
For en gastric bypass-opereret kan det være livstruende, hvis tarmvævet nekrotiserer, hvilket der er øget risiko for under graviditeten, og desværre kan symptomerne let forveksles med almindelige graviditetsgener som kvalme, opkastning og diffuse mavesmerter. Det er derfor vigtigt, at de gravide føler sig lyttet til og taget hånd om, så de hellere henvender sig en gang for meget end en gang for lidt.
Blufærdighed som komplikation
På samme måde prøver Maria Hornstrup Christensen at få de bariatrisk opererede gravide til at formulere sig omkring graden af personlig blufærdighed, da erfaringen viser, at mange af dem har det svært med at skulle blotte sig. Selv overfor sundhedsprofessionelle, hvilket kan være uhensigtsmæssigt under fødslen. Måske endda en komplicerende faktor.
– Hvis kvinden udtrykkeligt har defineret sine grænser, er der en større sandsynlighed for et godt fødselsforløb, så jeg forklarer dem, at det er helt legalt at sige fra, men at det er godt at gøre det i forvejen – inden fødslen går i gang – så alle parter kan være forberedte, siger Maria Hornstrup Christensen, der sideløbende med sit deltidsjob på OUH er ved at videreuddanne sig som cand.scient.san.
– Lige fra jeg var færdiguddannet i 2000 har jeg haft en interesse for kvinder med særlige graviditetsforløb, og på området med gastric bypass-opererede er der jo et helt åbent felt for jordemoderfaglig forskning. Det synes jeg er rigtig, rigtig spændende, og jeg drømmer om at kunne gøre en forskel, siger hun.
