En gave til arbejdspladsen

De nøgne tal fra Jordemoderforeningens landsdækkende arbejdsmiljøundersøgelse vil blive stillet eksklusivt til rådighed for hver arbejdsplads med mere end 15 medarbejdere — men kun hvis både leder og tillidsrepræsentant ønsker at kende dem. Det første skal garantere anonymiteten og det andet muligheden for at samarbejde om eventuelle problemer bagefter, siger Kit Dynnes Hansen, næstformand i foreningen.

Hvem har rettighederne til besvarelserne på en spørgeskemaundersøgelse, og hvordan bør konklusionerne anvendes? Det har været to centrale temaer i forbindelse med planlægningen af Jordemoderforeningens, på enhver måde, omfattende arbejdsmiljøundersøgelse, der netop er sat i gang.
Danmarks ca. 1.400 aktive, autoriserede jordemødre har fået tilsendt et spørgeskema med knap 180 spørgsmål — de ca. 100 ledere har desuden fået et tillægsskema med yderligere 20-30 stykker. Formålet er at indkredse, hvordan jordemødre i bredeste forstand trives i deres job.

- Jordemoderfaget har fuldstændigt ændret karakter over de seneste 25 år fra at være et job med udstrakt selvstændighed til at være underlagt nogle strukturer og vilkår, som vi ikke altid har den store indflydelse på. Derfor mener vi, at det kunne være fornuftigt at få lavet en undersøgelse af arbejdsmiljøet, som omfatter samtlige jordemødre i landet, siger Kit Dynnes Hansen, næstformand i Jordemoderforeningen.

Materiale at arbejde videre med
Netop etikken omkring undersøgelsen var til debat på Hovedbestyrelsens møde den 27. marts. HB-medlemmerne besluttede, at alle arbejdspladser med flere end 15 medarbejdere - og hvor både lederen og tillidsrepræsentanten er enige om det - kan bede om at få en særkørsel af deres egne tal fra det analyseinstitut, som er hyret til opgaven med at indsamle, sammenregne og tolke besvarelserne. Det er blevet diskuteret, om arbejdspladserne selv skulle betale for ydelsen, men Jordemoderforeningen har valgt at afholde udgiften indenfor sit eget budget.

- Jamen, det kan betragtes som en gave til arbejdspladsen. Som et materiale, man på arbejdspladsen kan arbejde videre med, hvis man ønsker det. Det er også derfor, at vi besluttede, at både lederen og tillidsrepræsentanten skal være enige om at ville kende besvarelserne; hvis de ikke er enige om den del, kommer de heller ikke til at kunne samarbejde om løsningerne, vurderer Kit Dynnes Hansen.

Jordemoderforeningen får selv en samlet rapport med landstallene, og med fokus på en række udvalgte emner, men organisationen får ikke adgang til at kigge de enkelte arbejdspladser i kortene. Den enkelte arbejdsplads kan derimod selv rekvirere og betale analyseinstituttet for en mere udførlig tolkning af deres egne tal, hvis de ønsker det.

For yderligere at sikre, at ingen enkeltpersoner kan genkendes i undersøgelsens besvarelser, besluttede Hovedbestyrelsen, at specialgrupper på under otte deltagere ikke skal udskilles i den samlede rapport. Det kunne fx være rygeafvænnere eller afdelingsjordemødre på mindre fødesteder, forklarer Kit Dynnes Hansen.

Tæt på ledelsesforhold

Jordemoderforeningens initiativ skal bl.a. ses som et slags modspil til de nedslående konklusioner af Arbejdsmiljøinstituttets såkaldte PUM A-undersøgelse, som i 2001 første gang påviste en stor grad af stress og udbrændthed hos ansatte i sundhedssektoren, påpeger hun.

- Tallene viste, at det tilsyneladende stod værst til med jordemødre, og den ”sandhed” har ligesom sat sig fast i vores bevidsthed. Undersøgelsen fik dengang en del kritik, fordi begrebet udbrændthed blev knyttet til dét at være tæt på mennesker og være engageret. Sådan mener vi ikke nødvendigvis, at det hænger sammen. Man behøver ikke at brænde ud, fordi man brænder for noget! Vi mener fx, at det nok i højere grad er ledelsesforhold og mangel på medindflydelse på ens arbejde, der gør, at nogle ikke trives i deres job, siger Kit Dynnes Hansen.

Hun lægger da heller ikke skjul på, at undersøgelsen kommer til at gå ganske tæt på de ledelsesmæssige og strukturelle omstændigheder på arbejdspladserne.

- Men vi har i den forbindelse netop også fokus på ledernes forhold. Det forventes jo nærmest, at de kan klare alt i dag. Og med de store forandringer, der helt sikkert er på vej med kommunalreformen, er der ingen tvivl om, at de også kommer under yderligere pres, lyder det fra næstformanden. Det er Jordemoderforeningens overordnede ide at benytte undersøgelsens konklusioner som afsæt for strategier, der kan være med til at skabe større trivsel blandt jordemødre, lover Kit Dynnes Hansen.

Nye årsager til udbrændthed afdækket
En ny ph.d.-afhandling afdækker årsager til udbrændthed. En af de mest udbrændte grupper er jordemødrene, viser undersøgelsen, der bygger videre på data fra PUMA-rapporten.

Udbrændthed er en form for arbejdsrelateret stress, men er ikke, som hidtil antaget, kun relateret til arbejde med mennesker. Udbrændthed er derimod tæt forbundet med andre faktorer i det psykiske arbejdsmiljø såsom dårlige udviklingsmuligheder, manglende rolleklarhed, mange rollekonflikter og mangel på forudsigelighed. En af konsekvenserne af udbrændthed er øget sygefravær. 


REFERENCER


Burnout in Human Service Work — Causes and Consequences.
Results of 3-years of follow-up of the PUM A study among human service workers in Denmark. Af Marianne Borritz.

Se mere på www.ami.dk/puma
--
FAKTA om Spørgeskemaet
Alle jordemødre har i uge 14 modtaget spørgeskemaet om deres arbejdsmiljø. Skemaet skal returneres senest den 25. april. Jordemoderforeningen har ikke adgang til de returnerede spørgeskemaer og deltager ikke i bearbejdning og analyse af besvarelserne. Analyseinstituttet CASA står bag undersøgelsen.