En forskerspire

Jordemoder fra 2009, netop afsluttet kandidat i sundhedsvidenskab, fra årsskiftet forskningsassistent og forhåbentlig ph.d.-studerende inden længe. Nina Olsén Sørensen har travlt.

Mange læsere af Tidsskrift for Jordemødre kender Nina Olsén Sørensen. Måske ikke personligt og muligvis heller ikke af navn, men de har læst de artikler, som den unge jordemoder troligt har leveret til tidsskriftet siden november 2013.

Det er Nina Olsén Sørensen, der har leveret tekst til rubrikken ’Resume af forskning’, der har været en fast ingrediens i tidsskriftet siden. I starten sad Nina på den anden side af jorden, i Sydney, og læste forskningsartikler og kogte dem ned til resumeer. Nærmere betegnet så sad hun på University of Technology i Sydney på en forskningsenhed, hvor der primært bliver forsket i jordemoderfaget samt i reproduktiv sundhed. Her var hun blevet bevilget et seks måneders ophold som ’visiting academic’. Kort forinden var hun startet på cand.scient.san.-uddannelsen.

- Jeg tog orlov fra studiet for at tage med min kæreste, der havde fået arbejde i Sydney, men det endte med at være mig, der fik mest ud af opholdet, siger Nina og sender en kærlig tanke til Hanne Kjærgaard, der formidlede kontakten til den australske forskningsenhed. Hanne Kjærgaard, der var forskningsleder på forskningsenheden for kvinder og børns sundhed på Juliane Marie Centret på Rigshospitalet, døde, mens Nina var i Australien.

Et ubesvaret spørgsmål
Nina Olsén afsluttede jordemoderuddannelsen fra skolen i København i 2009. Tre år efter var hun indskrevet på Københavns Universitet ved kandidatuddannelsen i sundhedsvidenskab, cand. scient. san.-uddannelsen. Det handlede ikke om at komme væk fra det kliniske arbejde - slet ikke understreger hun - men om igen at få mulighed for at fordybe sig i den verden, der gemmer sig i forskningen.

- Jeg havde været jordemoder i tre år og følte, at jeg havde brug for igen at komme op og se vores fag i helikopterperspektiv, som man gør gennem forskningen, siger Nina, der stadig har vagter på fødegangen.

- Klinikken inspirerer mig, og jeg vil forsøge at bevare et ben i begge lejre, hvis det tidsmæssigt kan lade sig gøre, siger hun.

Nina Olsén Sørensen afsluttede sin kandidatuddannelse i december med et speciale, som hun fik ideen til ved en fødsel.

- Et par kommende forældre spurgte, om Syntocinon ville komme over i deres barn – om det passerer placenta. Og det kunne jeg faktisk ikke svare på, siger hun.

På trods af grundig søgning i litteraturen fandt jordemoderen ikke svar på parrets spørgsmål og besluttede, at det skulle være udgangspunkt for hendes speciale. En vigtig samarbejdspartner i søgen efter svaret blev ’Afdeling for miljø og sundhed’ ved Københavns Universitet. Her findes en af Europas få placentamodeller, der i et sindrigt apparatur giver mulighed for at undersøge, hvilke stoffer, der diffunderer over placentabarrieren.

Spændende resultater
- Syntocinon burde ikke let passere placenta, fordi dens barriere lettest tillader fedtopløselige stoffer at passere, mens Syntocinon er et vandopløseligt molekyle, siger Nina Olsén Sørensen, der af hensyn til en planlagt publicering af resultaterne ikke kan fortælle mere om resultaterne. Men resultaterne er spændende lover hun.

Et litteraturstudie har vist, at Syntocinon mistænkes for blandt andet at kunne give forstyrrelser i den neurologiske udvikling og i blodbilledet hos den nyfødte.

Nina Olsén Sørensen er de næste tre måneder ansat af Hanne Hegaard som forskningsassistent i den forskningsenhed ved Rigshospitalet, hvor Hanne Kjærgaard var leder. Arbejdet med at forberede en ansøgning til ph.d.-studiet er i gang.

Forskning er en passion for den 32-årige jordemoder, erkender hun. Og hun forventer, at det kommer til at fylde så meget i de kommende år, at hun har valgt at stoppe som resumist ved Tidsskrift for Jordemødre.