Når der står ’døgnvagt’ på jordemoderens vagtskema, skal hun i yderste konsekvens være klar til at arbejde i 24 timer. Ingen aftaler eller hviletidsregler sikrer hende et antal timers sammenhængende hvil i vagten, og ingen aftaler regulerer, hvad en døgnvagt må bruges til.
Men der er andre faktorer, der sætter grænser for, hvor belastet døgnvagterne på landets fødesteder bliver. Og der er gode argumenter for at opretholde vagtformen, mener Kit Dynnes Hansen, der er næstformand i Jordemoderforeningen. Men der skal både tages hensyn til økonomien, kontinuiteten i arbejdet og arbejdsmiljøet, når der planlægges med de 24 timer lange vagter, siger hun.
– Døgnvagterne bliver mange steder administreret efter et økonomisk hensyn, og det kan betyde et afbræk i den faglige kontinuitet i de tilfælde, hvor døgnvagten bliver sendt hjem efter otte timer (efter den ottende effektive arbejdstime skal der tillægges betaling svarende til overarbejdsbetaling, red.), selv om hun er midt i en fødsel. Det er ikke fagligt tilfredsstillende for jordemoderen og det er slet ikke tilfredsstillende for den fødende, men kan være nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen, siger Kit Dynnes Hansen, der erkender, at brugen af døgnvagter på de stadig større fødeafdelinger nok ikke primær t er begrundet i at ville opnå faglig kontinuitet.
– Men døgnvagten er god at have til at sikre kontinuitet ved tunge forløb som for eksempel foetus mortuus. I de tilfælde må man gøre op mellem de økonomiske hensyn over for hensynet til den fødende og hendes behov for at undgå jordemoderskift. Og så skal der selvfølgelig tages hensyn til jordemoderens arbejdsmiljø. På den ene side er det fagligt tilfredsstillende at kunne gøre et forløb færdigt, på den anden side skal vi undgå at arbejde i for mange timer ad gangen. Men fordelen ved døgnvagten er, at de er til rådighed i længere perioder ad gangen, siger Kit Dynnes Hansen.
Arbejdsmiljøet
Natarbejde er det arbejdsmiljømæssigt største problem for jordemødre, slår næstformanden fast. Det er et grundvilkår, når man vælger at arbejde som jordemoder, men et vilkår, der kan virke belastende alt efter, hvordan arbejdet organiseres. Kit Dynnes Hansen mener, at brugen af døgnvagter netop kan være med til at mindske de negative sider ved natarbejdet.
– I en døgnvagt er du kun tilstede om natten, hvis der rent faktisk er brug for dig, ellers ligger du hjemme i din seng. Det er en klar fordel, siger næstformanden. Det ville nok også skabe et ramaskrig, hvis fødestederne besluttede ikke længere at bruge døgnvagtsformen. Det ville betyde en radikal ændring i jordemødrenes arbejdsliv.
– For det første ville det betyde flere faste nattevagter og et skema med flere vagter for den enkelte jordemoder, fordi døgnvagterne tæller 14 timer i skemaet. Det giver lidt luft, som er meget tiltrængt i et fuldtidsskema. Til gengæld får arbejdsgiveren en fleksibel arbejdskraft i 24 timer. Det vil også betyde noget økonomisk for den enkelte jordemoder, hvis hun har været vant til at få udbetalt overarbejdet fra vagterne. Derfor vil jeg da bestemt mene, at det er oplæg til en forhandling, hvis et arbejdssted vælger at erstatte døgnvagter med faste vagter, siger Kit Dynnes Hansen.