Udvikling sker, når der opstår nye behov og når der er tilstrækkelig motivation og ressourcer til at forsøge at opfylde behovet. I processen hen mod det nye kan tilfældigheder komme til at spille en rolle, som det gjorde for opstarten på et telemedicinsk projekt på obstetrisk afdeling på Universitetshospitalet Skejby.
På hjerteafdelingen var man i gang med at udvikle en intelligent strømpe, der kunne måle, hvis det ben, den sad på, hævede. Mon ikke også en sådan strømpe kunne bruges ovre på fødegangen til de gravide, der skal observeres for præeklampsi, spurgte et par af de læger, der stod bag udviklingen af strømpen.
Spørgsmålet nåede over til fødeafdelingen, hvor et par læger og jordemødre greb ideen.
Lone Holst, jordemoder, var en af dem.
– Omdrejningspunktet for vores telemedicinske projekt var i starten den intelligente strømpe, men det viste sig, at den ikke virkede efter hensigten. Så den opgav både vi og hjerteafdelingen, fortæller Lone Holst, der siden januar 2011 har været ansat på et projekt, der skal undersøge brugen af telemedicin til to grupper af gravide: Gravide med præmatur vandafgang (PPROM) og gravide med præeklampsi i den aktuelle eller tidligere graviditeter.
Inklusion af patienter startede i september 2011 og inddrog i første omgang kun gravide med præeklampsi, men fra december blev gravide med præmatur vandafgang også inddraget. I alt har 22 gravide været med i projektet, der har teknisk udstyr nok til at kunne rumme fem gravide ad gangen.
De gravide vælges ud fra en række kriterier, men en individuel vurdering af den enkelte gravide er også i høj grad baggrund for, om hun er egnet til projektet. Et af kriterierne for at blive inkluderet ved for tidlig vandafgang er, at den gravide er 22-33 uger henne og at der ikke er kliniske tegn på infektion. Kvinder med let eller moderat grad af præeklampsi kan komme med, men også her vil en individuel vurdering kunne gøre, at en gravid med svær præeklampsi kunne være med, hvis tilstanden er i ro.
Projektet går ud på, at den gravide bliver udstyret med og introduceret til relevant apparatur, som hun får med hjem. Apparaturet afhænger af den gravides sygdom, således at gravide med præeklampsi får blodtryksapparat, vægt og urinstix med hjem. Gravide med PPROM får udleveret termometer og blodtryksapparat. Begge grupper får desuden et apparat, der kan registrere barnets hjertefrekvens og kontraktioner i livmoderen. Alle målinger opsamles på en monitor via bluetooth. Via monitoren besvares desuden spørgsmål vedrørende velbefin dende og derefter sendes data automatisk til en server der tjekkes af projektjordemoderen. Den gravides egne registreringer erstatter undersøgelser, som hun ellers ville have fået foretaget ambulant i svangreambulatoriet eller under indlæggelse på svangreafsnittet. Den gravide sender data ind i tidsrummet 8-12 på alle hverdage, hvorefter projektjordemoderen tjekker data. Hvis der er behov for det, melder hun tilbage til den gravide inden klokken 13.
Tekniske udfordringer
Telemedicin er et af de helt store satsningsområder i regionerne. Regionernes strategi på området går ud på at frigøre personaleressourcer og optimere patientbehandlingen. Regionernes sygehuse bruger mange forskellige teknologier inden for telemedicin og ofte bruges det isoleret inden for et speciale og uden sammenhæng med hospitalets eksisterende it-systemer. Det betyder, at telemedicin kun udvikler sig langsomt og sjældent bliver tænkt ind i sygehusenes drift. Regionerne vil fremover prioritere området og bygge oven på de eksisterende telemedicinske projekter og arbejde for fælles løsninger.
Lone Holst genkender de praktiske tekniske udfordringer, der ligger i at beskæftige sig med telemedicin.
– En af de ting, vi i fremtiden kommer til at arbejde med, er at få præsenteret de data, vi modtager fra hjemmet i eksisterende itsystemer, for eksempel epj. Det vil gøre det mere funktionelt og give bedre mulighed for dokumentation, siger Lone Holst.
Det århusianske projekt indgår i et landsdækkende projekt, KIH-projektet, der skal afprøve telemedicinske løsninger til forskellige patientgrupper og udvikle samordningen mellem it-systemer. Et af målene er også, at teknikken giver mulighed for tovejskommunikation.
– Som det er i dag, så får vi data ind fra de gravide, men vi kan ikke give skriftlig tilbagemelding i samme system. Hvis der er brug for at melde tilbage på det, en gravid indberetter, så er vi nødt til at ringe til dem og det kan godt være en tidsrøver, siger Lone Holst.
Og det er netop effektiv og hensigtsmæssig brug af personalets ressourcer, der er det primære mål i det telemedicinske projekt for gravide. Projektet går til sommer ind i fase to, hvor det skal rumme 20 patienter ad gangen. Fra efteråret 2012 vil gravide med diabetes type 1 også kunne være med og det vil for alvor give mulighed for at undersøge de økonomiske aspekter ved telemedicin brugt i obstetrikken. Skejby er specialafdeling for alle gravide med diabetes i Region Midt.
– Det vil betyde, at de gravide kan spare megen tid, når de får mulighed for selv at foretage en del af undersøgelserne i hjemmet, i stedet for at de skal ind i ambulatoriet på sygehuset. Gravide med diabetes bliver typisk tjekket 19 gange i løbet af graviditeten og det betyder mange dage, som de gravide må være væk fra arbejde – måske en hel dag hver gang, hvis de bor langt fra Skejby, siger Lone Holst.
Open source
I samarbejde med et eksternt firma er man i gang med at udvikle applikationer til en tablet, der skal opsamle data fra den gravide i hjemmet. Udviklingen finder sted som open source, hvilket betyder, at alle interesserede kan benytte sig af teknikken, når den ligger klar og eventuelt udvikle videre på den.
Ud over øget brugervenlighed og mulighed for samkøring med hospitalets øvrige it-systemer, så har udvikling af en ny tablet også til formål at frigøre sig fra det tekniske udstyr, som projektet for nuværende bruger.
– Der findes kun få producenter af telemedicinsk udstyr på markedet i Danmark og det er dyrt at anskaffe og at bruge. Derfor vil vi gerne selv udvikle en tablet, der lever op til vores krav og som også andre kan arbejde videre med, siger Lone Holst.
Det sparer tid
Det århusianske projekt er delvist finansieret af ’Fonden for velfærdteknologi’, der har til formål at effektivisere den offentlige sektor gennem udbredelse af teknologi, der medfører bedre service til færre penge. Den anden halvdel af udgifterne står sygehuset selv for. For at få projektpenge fra fonden kræver det, at resultaterne kan måles både i brug af ressourcer og i tilfredshed fra brugere og borgere.
Før projektets start undersøgte man tidsforbruget på de patientgrupper, der skulle indgå. Data fra denne undersøgelse vil blive holdt op imod data på det personalemæssige tidsforbrug i det telemedicinske projekt i den evaluering af projektets fase to, som vil ligge klar i 2014.
Selvom projektets fase et kun har haft 22 gravide, så er det alligevel muligt at få en fornemmelse af tidsforbruget.
– De PPROM’er, der har været med i projektet, har typisk været med fem til syv uger og de har haft et personaleforbrug på 12-13 timer i alt. Det omfatter tid fra jordemoder, læge, scanning, laboratorieundersøgelser, fødselsforberedelse osv., siger Lone Holst.
Tilfredshed
Men projektet handler ikke kun om tidsforbrug, brugertilfredsheden bliver også målt. Det sker gennem spørgeskemaer, hvor de gravide blandt andet bliver spurgt, om de er trygge ved selv at have ansvaret for en del af de undersøgelser, der er brug for. De gravide bliver desuden spurgt, om de oplever, at de får mere forståelse for deres sygdom og om deres evne til at reagere på symptomer er forbedret.
Det er jordemoderens indtryk, at de gravide kan se fordelene i telemedicinen, men hun er ikke blind for, at den faste tilknytning til projektets jordemoder og læge kan være en del af forklaringen på de gravides tilfredshed.
– Der er en væsentlig patienttilfredshed. De er glade for at vide, at de altid kan henvende sig til os og at det er de samme fagpersoner, de møder. Sådan ved vi jo, at det er – kendthed og kontinuitet betyder meget for de gravide, siger Lone Holst, der mener at telemedicinen rummer mulighed for kvalitetsforbedring i overvågning og behandling hos gravide med komplikationer.
– Vi kan følge de gravide så tæt, når de selv monitorerer, så vi kan tage eventuelle problemer i opløbet. Det betyder, at vi kan handle hurtigere, når det er indiceret, og måske også, at vi kan undgå indlæggelser, der ikke er nødvendige, siger Lone Holst.