Det sammenhængende patientforløb – i graviditet og barselsperioden

Det sammenhængende patientforløb er højt prioriteret på både den sundhedsfaglige og den politiske dagsorden. Det gælder ikke mindst for svangreomsorgen.

Det sammenhængende patientforløb er højt prioriteret på både den sundhedsfaglige og den politiske dagsorden. Til trods for at man i sundhedsvæsenet har arbejdet med sammenhæng i patientforløb i mere end 20 år (1), er det stadig en stor udfordring i flere specialer at få beskrevet og struktureret det sammenhængende forløb for patienterne. Det gælder ikke mindst for svangreomsorgen.

Det sammenhængende patientforløb kompliceres ofte af, at flere sektorer og faggrupper er involveret. Dermed opstår der risiko for, at hensynet til den enkelte sektor eller faggruppe vægtes højere end patientforløbet. Alligevel skal udfordringen løses, fordi det sammenhængende patientforløb er en væsentlig forudsætning for kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsenet. I takt med at flere patientforløb accelereres, er det afgørende, at patientforløbet er både struktureret og sammenhængende.

Det sammenhængende patientforløb for gravide, fødende og barslende kvinder burde være nemmere at håndtere end så mange andre patientforløb, idet jordemødre på en og samme tid arbejder i både den primære og sekundære sundhedssektor. Ligeledes er jordemoderen specialiseret i graviditet, fødsel og barsel allerede med grunduddannelsen og dermed i stand til at håndtere hele patientforløbet. Alligevel har mange jordemodercentre og sygehuse ikke beskrevet det sammenhængende patientforløb i netop deres center eller afdeling, og forløbet er ofte ikke synliggjort for de gravide og det til trods for, at graviditet og fødsel nok er den hyppigste sundhedsydelse i sundhedsvæsenet.

Den gravides egne ressourcer
Udover at det sammenhængende patientforløb skal sikre kvalitet og effektivitet, rummer det også den mulighed, at det kan øge den gravides brug af egne ressourcer og dermed gøre hende mindre afhængig af sundhedsvæsenets ressourcer. Aaron Antonovsky (2) har vist, at netop det at kunne opleve sammenhængen i de udfordringer, man møder i livet, øger den enkeltes mestringsevne. Følelsen af sammenhæng opnår man ifølge Antonovsky, hvis man oplever begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed i en given situation eller i livet generelt. Det kræver forudgående læreprocesser, der involverer forudsigelighed, belastningsbalance* og delagtiggørelse.

Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed
Den, der har en stærk oplevelse af begribelighed forventer, at de stimuli og udfordringer, hun møder, er forudsigelige og at de, der kommer som en overraskelse, kan placeres i en sammenhæng eller forklares. Det er vigtigt at vide, at begribelighed ikke siger noget om ønskeligheden af de stimuli eller udfordringer, den enkelte oplever. Begribelighed er en grundlæggende evne til at bedømme virkeligheden modsat den mere følelsesmæssige og måske kontrollerende komponent, hvor det centrale er en forventning om, at tingene skal gå godt. For at øge begribeligheden for de gravide i forløbet, der venter forude, kan fødselsforberedelse med fordel indgå som en central del af patientforløbet, idet fødselsforberedelsen hjælper med at skabe forudsigelighed. I fødselsforberedelsen udveksles viden mellem de fagprofessionelle og parret. En viden, der skal medvirke til at nuancere de begivenheder, der ligger forud og til at identificere og erkende egne ressourcer og ikke mindst afstemme forventninger. En dansk undersøgelse har vist, at netop fødselsforberedelse kan øge den gravides mestringsevne under fødslen (3).

Håndterbarhed refererer til den opfattelse, at man har tilstrækkelige ressourcer til at klare de krav, man stilles overfor eller, at de ressourcer man har behov for, stilles til ens rådighed af en anden part, man har tillid til fx en partner eller jordemoderen. Hvis man har en stærk oplevelse af håndterbarhed, føler man sig sjældent som et offer eller uretfærdigt behandlet. Det er væsentligt, at man oplever, at ressourcer stilles til rådighed, når belastningsgraden bliver for stor, ellers opnår man ikke følelsen af håndterbarhed. Undersøgelser har vist, at netop støtte Det sammenhængende patientforløb er højt prioriteret på både den sundhedsfaglige og den politiske dagsorden. Det gælder ikke mindst for svangreomsorgen. Undersøgelser har vist at netop støtte i form af en jordemoders kontinuerlige tilstedeværelse under fødslen forbedrer kvindens oplevelse af fødslen men også en række medicinske outcome (4).

Meningsfuldhed henviser til det at være involveret og deltage i de ting, der sker omkring én og som er medvirkende til at forme ens dagligdag og ikke mindst fremtidige skæbne. Motivation er afgørende for at opnå meningsfuldhed. Derfor er delagtiggørelse vigtigt, idet det øger motivationen og dermed oplevelse af meningsfuldhed. Begrebet dækker i bredeste forstand over, at det er værd at investere energi og engagement i de krav, problemer og udfordringer, vi møder gennem livet. Det betyder ikke, at en person med en stærk oplevelse af meningsfuldhed glæder sig over, at blive diagnosticeret med fx diabetes i graviditeten eller opleve skulderdystoci under fødslen. Men vedkommende gør sit bedste for efterfølgende at klare sig igennem på bedst mulige måde. Opfølgning på graviditets- og fødselsforløbet i form af en efterfødselssamtale med jordemoderen er afgørende for evalueringen af forløbet med kvinden og hendes partner. En gennemgang af graviditet og fødselsforløbet kan medvirke til, at parret oplever en større grad af meningsfuldhed. Netop det, at fødselsoplevelsen først endeligt falder på plads i ugerne efter fødslen, gør opfølgning central i patientforløbet for de gravide (5).

Det strukturerede og sammenhængende patientforløb for gravide øger ikke alene kvaliteten og effektiviteten, men kan måske også medvirke til, at kvinden i højere grad benytter egne ressourcer, hvor de er tilstrækkelige i stedet for at benytte systemets ressourcer, herunder også behandlinger på maternal request. Hvis patientforløb for gravide og fødende opbygges, så det består af elementerne forberedelse, støtte og opfølgning (se figur 1), vil det i højere grad være muligt at styrke kvinden i at mestre de udfordringer, hun møder undervejs i patientforløbet og måske senere i livet.

* Identifikation/synliggørelse af egne og kollektive ressourcer til rådighed

Kilder:

  1. Samordningsudvalg for sundhedsvæsenet. Samordning i sundhedsvæsenet – Betænkning fra det af Indenrigsministeren nedsatte samordningsudvalg for sundhedsvæsenet. København 1985.
  2. Aaron Antonovsky. Helbredets mysterium. Hans Reitzels forlag. København 2000.
  3. Maimburg RD, Væth M, Dürr J, Hvidman L, Olsen J. Randomised trial of structured antenatal training sessions to improve the birth process.BJOG; 117:921-928.
  4. Hodnett E, Gates S, Hofmeyr GJ, Sakala C, Weston J. Continuous support for women during childbirth. Cochrane Database Systematic Review. 2011; 16;2:CD003766.
  5. Anne Mette Holme Bertelsen og Camilla Gohr. Den gode fødsel. Museum Tusculanums forlag 2006.