- Fødeklinik på aktier
- Indgreb er godt
- Smagsprøver fra oplæg
- Kommentarer
Fødeklinik på aktier
I Stockholm står et aktieselskab bag en fødeklinik med 2.700 fødsler om året. Overskuddet, der blandt andet afhænger af indgrebsfrekvensen, fordeles ligeligt mellem alle personalegrupper på klinikken.
Af Anne-Marie Kjeldset
Antallet af indgreb i form af kejsersnit, episiotomi og sphincterruptur er meget konkrete størrelser for personalet på fødeklinikken BB Stockholm ved Dandryd Sygehus. Hvis der er få indgreb, vanker der bonus til personalet. Ligger antallet af snit og klip over styremålene, må personalet nøjes med grundlønnen. Jordemoder Ingela Wiklund, der er leder på klinikken, er meget tilfreds med denne måde at styre den faglige aktivitet på og holde antallet af indgreb nede.
– Jeg har aldrig før oplevet, at man kan styre den medicinske indsats så tydeligt og kombinere denne form for motivation med kvalitet i behandlingen, siger kliniklederen, der hver fjerde måned gør indgrebsfrekvenserne op for at se, om der er bonus forude. Kun hvis en række styremål (se faktaboks) er overholdt, viser det sig i lønningsposen. Alle får det samme beløb, uanset om man er leder eller ansat til at gøre rent. Bonus ligger typisk på 1.500 svenske kroner månedligt, der for en jordemoders vedkommende skal lægges oven i en grundløn på ca. 23.000 svenske kroner.
Aktieselskab
BB Stockholms historie går tilbage til slutningen af 90’erne, hvor der manglede pladser på fødeafdelingerne i Stockholm. De gravide kunne risikere at blive visiteret videre til en anden fødeafdeling, når veerne satte ind, og derfor opfordrede byrådet en gruppe fagfolk til at starte en klinik. Resultatet blev en klinik på aktiselskabsbasis, hvor 51 procent af aktiekapitalen tilhører ”De praktiserende”, et selskab ejet af læger, fysioterapeuter og andre fagfolk. Den sidste del tilhører Dandryd Sygehus, hvor klinikken lejer sig ind og blandt andet køber sig til assistance fra anæstesien. Klinikken har to obstetrikere fast ansat, resten er tilknyttet som vikarer, men det har ifølge Ingela Wiklund ingen konsekvenser for kvaliteten af lægeydelsen. Penge til driften kommer fra kommunen, der betaler pr. gravid/fødende (se fakta nedenfor).
For lavrisikofødende
BB Stockholm er indrettet på at tage sig af potentielle lavrisikofødende. Gravide, der ryger efter uge 30, eller har en BMI over 30, bliver henvist til en mere specialiseret afdeling. Kvinder med tidligere sectio, UK eller grønt vand kan blive på klinikken. – Det er vigtigt, at de kvinder, vi har set i graviditeten, også får lov til at føde her, og vi afviser aldrig nogen i begyndende fødsel, som vi har set i graviditeten De kvinder, der søger klinikken, er lidt ældre og bedre uddannede end den øvrige befolkning, og det har muligvis en betydning for resultaterne på klinikken, erkender Ingela Wikelund.
Ingela Wikelund er jordemoder og leder af fødeklinikken BB Stockholm. Er netop disputeret med en afhandling om sectio på maternal request. Ingela er desuden næstformand i den svenske jordemoderforening.
FAKTA:
Styremål for fødeklinikken
Der må højst være 5 procent, der får sectio 2 procent, der får episiotomi 2,5 procent, der får en spinchterruptur 3 procent, der bliver overflyttet til neonatalafdeling
Mindst 95 procent af kvinderne skal være tilfredse med fødslen
Overskudsdeling
Der skal mindst være 170 fødsler om måneden på klinikken. Hvis der er flere, giver det overskud. Overskuddet deles i tre puljer og bruges til: bonus, kompetenceudvikling og investering Klinikken får refusion af kommunen pr. fødsel.
Priserne er:
22.000 skr. for en normal vaginal fødsel
55.000 skr. for et ukompliceret akut sectio
65.000 skr. for et kompliceret akut sectio
Indgreb er godt
Indgreb er godt, og allerbedst er epiduralblokaden
Spørgeskemaundersøgelsen er siden blevet gennemført i Belgien og Frankrig. I forbindelse med forberedelserne til Nordisk Jordemoderforbunds kongres i Finland blev jordemoder Marianne Mead, der har gennemført undersøgelserne i Storbritannien, Belgien og Frankrig, opfordret til at gentage undersøgelsen blandt nordiske jordemødre.
Det var baggrunden for, at alle danske jordemødre i efteråret modtog et tilsvarende spørgeskema, hvor man skulle tage stilling til, hvordan man skulle forholde sig til testpersonen ’Anne’. I alt 423 danske jordemødre besvarede og returnerede skemaet.
Marianne Mead, der er tilknyttet University of Hertfordshire, fremlagde en række foreløbige resultater af den nordiske undersøgelse. Meget overordnet angiver jordemødrene i Danmark og Norge, at de er mindre tilbøjelige til at bruge CTG rutinemæssigt end de øvrige lande, og at Danmark og Island generelt har en lavere indgrebsfrekvens. Den foreløbige analyse viser, at der er store nationale variationer i den omsorg og behandling, som en normal førstegangsføde får, når hun ankommer til fødeafdelingen og i løbet af fødslen. Jordemødrenes angivelser viser, at der er store forskelle på, om der måles urinsukker, -keton, og -protein ved modtagelsen, og at det også er forskelligt, om man rutinemæssigt måler blodtryk. For alle landene gælder, at jordemødrene er overoptimistiske på vegne af kvinderne, når de vurderer konsekvenserne af epiduralblokaden.
– Vi skal fortælle kvinderne, at epiduralen medfører en række risici, sagde Marianne Mead og henviste til internationale undersøgelser, der dokumenterer en række negative sideeffekter af metoden.
– Vi tænker for meget i risici og ofrer for lidt på det normale, sagde den britiske jordemoder og forsker, der offentliggør resultaterne af den nordiske undersøgelse på et senere tidspunkt.
Midwives’ perception of inrapartum risk for healthy nulliparous women in four nordic countries. Marianne Mead kan kontaktes på m.m.p.mead@remove-this.herts.ac.remove-this.uk
Smagsprøver fra oplæg
STAN på Rigshospitalet
For tre år siden blev fosterovervågningsteknikken STAN introduceret på Rigshospitalet. Effekten af den ny teknik blev målt et år efter og viste blandt andet, at brugen af føtal skalp-pH faldt med 27 procent, og at sectiofrekvensen var 10 procent lavere end i året før indførelsen af STAN. Kristine Sylvan, der er afdelingsjordemoder på Rigshospitalet, har været med til at implementere STAN på afdelingen og til at følge op på resultaterne. Der er flere faktorer, der var med til at give et godt resultat med den ny teknik: Alle CTG-apparater blev udskiftet med apparatur, der også kunne lave ST-analyse. Hele personalet blev inddraget, og alle blev uddannet til at benytte STAN. Der blev udarbejdet klare retningslinjer for tolkning af STAN, og der blev udviklet ”et klart sprog” om teknikken, som alle var fælles om.
’Fetal ECG for intrapartal monitoring; Experience from a first year’ Kristine Sylvan kan kontaktes på ksa@remove-this.privat.remove-this.dk
Teknik påvirker
Rutinemæssig brug af CTG under fødslen har ingen dokumenterede sundhedsmæssige fordele. Alligevel er det ofte ultralydhovedet, der bliver sat på den gravide mave og ikke træstetoskopet, når en kvinde indlægges på fødeafdelingen.
Hvad er det, der får jordemødre til at vælge den lavteknologiske metode fra til fordel for den højteknologiske? Hvilke oplevelser og erfaringer har jordemødre med de to teknikker? Det spørgsmål har jordemoder Jette Clausen undersøgt ud fra en filosofisk synsvinkel.
Undersøgelsens metode bygger på en antagelse af, at teknik ikke er neutral. Brug af teknik fører en række handlinger og tanker med sig og påvirker vores handlinger og opfattelse af verden.
Når en jordemoder lytter med træstetoskopet fungerer det som en forlængelse af jordemoderens krop og sanser (embodiment relation). Det er i mindre grad tilfældet med CTG’en, hvor jordemoderen ikke behøver at være fysisk tilstede for at overvåge fosterets hjertelyd.
De oplysninger jordemoderen får ud af at lytte med træstetoskopet kan hun ikke dele med andre — det er kun hende, der hører og føler hjerteslaget. Omvendt er det CTG’en, som sender lyden ud i rummet og på en strimmel papir tegner både hjertefrekvensen og tonus i livmoderen. På denne måde får jordemoderen vidner til sine observationer, hvilket kan være årsagen til, at CTG’en bruges ved ukomplicerede fødsler på trods af at randomiserede kontrollerede undersøgelser ikke anbefaler rutinemæssig brug af denne teknik.
’What does things do?’
Jette Aaroe Clausen kan kontaktes på jac@remove-this.jdmsk.remove-this.dk
Støt perinæum
Fødeafdelingen i Turku er for mange jordemødre kendt for en lav sphincterruptur. Den finske fødeafdeling lagde i slutningen af 90’erne data til en registerundersøgelse i samarbejde med fødeafdelingen på Malmø Universitetshospital. Undersøgelsen blev publiceret i Acta Gynecol Scand i 1998 og viste, at der i Malmø blev registret sphincterruptur ved 2,5 procent af de vaginale fødsler. I Turku var tallet helt nede på 0,36 procent. Forfatternes bud på en forklaring var, at jordemødrene i Turku beskyttede perinæum med håndgreb. Jordemødrene i Turku er fortsat aktive i at støtte perinæum under presseperioden (se billederne). Alligevel er forekomsten af spincterrupturer steget til 2,1 procent. Mulige årsager kan ifølge jordemødre på den finske fødeafdeling ligge i, at børnene i dag er større, at registreringen er mere præcis, samt at mange kvinder får epiduralblokade (95 procent af alle førstegangsfødende).
Vesvækkelse hos førstegangsfødende
Dystoci er den væsentligste årsag til indgreb i fødslen og dermed en af de største udfordringer i obstetrikken. I både Danmark og de øvrige nordiske lande får hver anden førstegangsfødende stimuleret veerne som følge af vesvækkelse. I US A har 60 procent af alle kejsersnit relation til dystoci. Et dansk multicenterprojekt – i daglig tale Ve-projektet – under ledelse af jordemoder Hanne Kjærgaard, har til formål at belyse faktorer, der kan være medvirkende ved dystoci hos førstegangsfødende. 2810 førstegangsfødende indgår i projektet, der skal belyse demografiske forhold, livsstilsfaktorer, fysiske og psykiske samt obstetriske og omsorgsmæssige forhold. Målet er at undersøge, om der kan identificeres risikofaktorer for udvikling af dystoci samt at beskrive både kvindernes og jordemødrenes oplevelser i den sammenhæng.
De foreløbige resultater viser, at selv når man sætter ret vide tidsmæssige rammer for, hvor længe fødslen må vare, så gives diagnosen dystoci og behandling med vestimulation til mere end en tredjedel af førstegangsfødende til termin med ét barn i hovedstilling og spontant indsættende fødsel. Mere end halvdelen af diagnoserne gives efter at orificium er udslettet. Mere detaljerede resultater er ved at blive offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter og vil efterfølgende blive præsenteret her i Tidsskrift for Jordemødre.
’Dystocia in primiparous. Incidence, riskfactors and experiences’. Yderligere oplysninger om projektet fås hos Hanne Kjærgaard (hanne.kjaergaard@rh.dk) og på www.veprojekt.dk
Hvad skal jeg gøre?
Hvordan reagerer og tænker en jordemoder, der står ved en nybagt mor, der pludselig begynder at bløde? Hvordan tackler en jordemoder situationen, når hun ikke kan høre hjertelyden i konsultationen? Sådanne og lignende situationer har Tove Størdal, der er norsk jordemoder, undersøgt for at finde ud af, hvordan jordemødre handler og tænker i akutte situationer.
Gennem interview med syv jordemødre, der beskriver svære og akutte situationer, hvor de ikke umiddelbart vidste, hvad de skulle stille op, analyserer Tove Størdal sig frem til en række fælles træk ved fortællingerne.
Først og fremmest viser analysen, vel ikke uventet, at jordemødrene er optaget af at handle, men at de undervejs må give sig tid til at vurdere konsekvenserne af deres handlinger, og at de tager bestik af de muligheder, de har for at få hjælp i situationen.
Beretningerne viser desuden, at jordemødrene lægger vægt på, at den tillid kvinderne viser dem, bliver honoreret med stor ansvarlighed. Men selvom jordemødrene hele tiden skal være opmærksomme på faresignaler, skal de ikke handle som om, de er i konstant alarmberedskab. En af de vigtige egenskaber ved jordemoderens arbejde er at udstråle sikkerhed samt at udvise forståelse for det menneske, hun står over for.
’Moving on — tackling difficult situations in the midwifery profession’. Tove Størdal kan kontaktes på tove.stoerdal@remove-this.hifm.remove-this.no
Den normale fødsel
Hvorfor er det egentlig så vigtigt at definere den normale fødsel? Det spørgsmål blev deltagerne i en workshop på den nordiske kongres stillet. Efter en runde med forskellige definitioner, hvor begreber som normal, naturlig, spontan og almindelig indgik, viste der sig stor enighed om, hvorfor dette spørgsmål var så vigtigt: Når vi kommer fra lande, hvor sectiofrekvensen stiger og stiger, med Danmark på en nordisk førsteplads, så har vi et fagligt ansvar for at forholde os til dette. I den ene ende har vi den helt normale spontant forløbende fødsel, i den anden ende har vi sectioet efter et langt protraheret forløb.
Vi kender ikke altid svaret på, hvorfor nogle fødsler ender med sectio og andre med en normal fødsel. Nogle årsager kan vi ikke umiddelbart gøre noget ved, for eksempel det at kvinderne får større børn. Men der er ingen tvivl om, at den måde vi varetager fødselshjælpen på har en betydning for indgrebsfrekvensen. Det at så mange kvinder får foretaget et sectio, har givet os et nyt sundhedsproblem. Vi kender ikke alle konsekvenserne af de mange indgreb, men mange steder er man begyndt at arbejde målrettet på at få sectiofrekvensen under kontrol. For at gøre det, bliver vi nødt til at forholde sig til, hvor vi mener sectiofrekvensen bør ligge. Et bud mellem 6 og 12 procent var udgangspunktet for diskussionen i denne workshop.
Under workshoppen kom der eksempler på, hvordan man konkret kunne gå i gang med at arbejde med denne problemstilling:
- ved at gennemføre audit på de normale forløb, tage udgangspunkt i den normale fødsel i stedet for de unormale forløb, som det oftest gøres
- ved at fokusere på gruppe 1 fødende, og se grundigt på indikationerne for sectioerne i denne gruppe
- ved at sørge for at alle medarbejdere på et fødested løbende bliver informeret om resultatet af deres arbejde.
Øreakupunktur ved suturering
Jordemoder Sara Kindberg fortalte om sit projekt om øreakupunktur som smertelindring ved suturering af perineale bristninger grad 1 og 2. Med sig havde hun projektjordemoder Lis Klünder til at svare på praktiske spørgsmål vedrørende akupunkturen.
Projektet er tidligere præsenteret i Tidsskrift for Jordemødre nr. 4-2006. Man regner med at inkluderingen af kvinder slutter her til sommer, mens de sidste data først indhentes et halvt år senere.
Der blev naturligvis spurgt nysgerrigt til foreløbige resultater, men Sara forklarede, at hun er blindet i forhold til hvem, der har fået akupunktur og hvem, der ikke har fået akupunktur. Det vil først blive afsløret, hvem der fik behandling, når alle data er indhentet. Men Sara og Lis kunne dog afsløre, at jordemødrene er begejstrede, og de var vidende om, at en kvinde havde fået sutureret en sphincterruptur med øreakupunktur som eneste smertelindring. Der blev ligeledes spurgt til, hvordan man var kommet frem til, at øreakupunktur var en mulighed. Dertil lød svaret, at det var jordemødre med mere erfaring – bedre uddannelse inden for akupunktur – der kombinerede deres jordemoderfaglige viden med akupunktur. Da Sara viste oversigten over de fonde, der havde støttet projektet, benyttede hun lejligheden til at slå et slag for, at jordemoderfagligforskning ikke skal foregå i fritiden.
’Acupuncture or local anaestetics for pain relief during perineal repair after vaginal delivery: A randomised controlled trial.’
Syning af bristning og episiotomi
Det er ikke selve syteknikken — fortløbende sutur contra knuder — der spiller den afgørende rolle for resultatet efter suturering af bristning og episiotomi. Det viser et randomiseret, kontrolleret studie af ophelingen hos 400 kvinder, der enten var bristet eller blevet klippet. Men hvad er det så, der påvirker ophelingen, kvindernes smerteoplevelse, forekomsten af smerter ved samliv efter fødslen og behovet for resuturering?
Det spørgsmål stiller jordemødrene Sara Kindberg og Misan Stehouwer, som har gennemført et videnskabeligt, jordemoderfagligt forskningsprojekt på Skejby Sygehus.
Deltagerne i projektet blev interviewet og undersøgt af en forskningsjordemoder 1-2 dage, 10 dage og igen 6 måneder efter fødslen, hvor de blandt andet blev bedt om at angive smerte på en VAS-skala. Sårhelingen blev desuden vurderet og angivet på en særlig scala for sårheling: REED A skalaen.
Forsøget viste overordnet set ingen forskel på de to undersøgte suturmetoder med henholdsvis en konsekvent fortløbende sutur eller inverterede enkeltknuder i perineal muskulatur og subcutis. De fleste kvinder mærkede kortvarige smerter fra syningen i op til 14 dage ved spontant opstående bristninger og ca. en måned ved episiotomier. Man fandt således, at kvinder, der havde fået en episiotomi, havde sværere ved at hele og oplevede flere smerter og komplikationer efter fødslen end kvinder, der havde en grad 2 bristning.
Der sås ikke forskel på ophelingen ved de to suturteknikker, og det samme gjaldt patienttilfredsheden. Resuturering blev foretaget i 2 procent af alle tilfælde. Blandt de overraskende resultater var blandt andet, at dyspareuni var hyppigt forekommende seks måneder efter fødslen, hvor mere end hver fjerde kvinde angav smerte i forbindelse med samleje. Et andet forhold, som undersøgelsens resultater peger på, er vigtigheden af at jordemødre og læger systematisk holder deres færdigheder omkring diagnosticering og perineal suturering ved lige. De to forskere konkluderer, at der er behov for yderligere forskning på området, og at der bør sættes fokus på oplæring og vedligeholdelsen af kliniske færdigheder i suturering.
’Postpartum perineal repair: A randomised trial evaluating two suture techniques leaving the skin unsutured.1 ’ Læs mere om forsøget og se illustrationer af de undersøgte suturteknikker på hjemmesiden www.suturprojekt.dk
For hvert barn, der fødes på fødeafdelingen i Turku, hænges der en sok op på ugekalenderen. Hvis barnet er født med mekoniumafgang hænger jordemødre en mørk sok op, som en af jordemødrene her viser frem.
Hvordan opfattes prænatal screening?
Alle islandske gravide vil om kort tid få tilbud om prænatal screening i form af nakkefoldscanning og dobletest, når risikovurdering indføres som en del af det generelle tilbud.
Jordemoder Helga Godtfredsdottir har undersøgt den debat, der har fundet sted i medierne forud for indførelsen af tilbuddet. Ved hjælp af kritisk diskursanalyse har den islandske jordemoder undersøgt, hvordan emner som risiko, informeret valg og selvbestemmelse bliver håndteret i trykte og elektroniske medier.
Langt de fleste indlæg og kilder stammer fra sundhedsmyndigheder og andre autoriteter — kun meget få enkeltpersoner markerer sig i debatten. Undersøgelsen viser, at medierne ofte undgår at komme ind på etiske diskussioner og aspekter ved den ny teknik inden for prænatal screening. I stedet betones risikoen for at føde et barn med kromosomsygdom og fordelene ved at kunne identificere disse fostre.
Helga Godtfredsdottir har desuden undersøgt, hvordan kommende forældre opfatter tilbuddet om risikovurdering, og på hvilket grundlag de henholdsvis siger ja eller nej tak til tilbuddet. Eventuelle forskelle på, hvordan kvinder og mænd ser på screeningen og på kromosomsygdom, blev også belyst i undersøgelsen. 15 par indgik i undersøgelsen, der blev gennemført som et kvalitativt studie. Parrene blev interviewet i starten af graviditeten. Resultaterne viste, at de par, der ikke ønskede screeningen var bedre informeret end de, der takkede ja til tilbuddet. I denne gruppe blev screeningen opfattet som en del af det generelle tilbud i svangreomsorgen.
‘Should all pregnant women have nuchal translucency screening?’ ‘To accept or refuse: how do prospective parents deal with the offer of nuchal translucency screening?’
Helga Gottfredsdottir kan kontaktes på helgagot@remove-this.hi.remove-this.is
Motion og preterm fødsel 1
Med udgangspunkt i den store befolkningsundersøgelse: Bedre sundhed for mor og barn, har den danske jordemoder Mette Juhl undersøgt, om der er nogen sammenhæng mellem fysisk aktivitet og preterm fødsel. De foreløbige resultater tyder på, at der ikke er nogen sammenhæng mellem at lave en eller anden form for fysisk aktivitet, og det at føde pretermt. Især det at dyrke fitness/ work-out synes ligefrem at have en forebyggende virkning.
I forbindelse med undersøgelsen har det vist sig, at ud af de kvinder, der deltog i Bedre sundhed for mor og barn-undersøgelsen, dyrkede 63 procent ingen form for motion omkring 12 uge. I graviditetsuge 30 var dette tal steget til 72 procent. Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide kvinder at dyrke motion i samme omfang som ikke-gravide kvinder. Når så få gravide kvinder dyrker motion, er det vigtigt, at sammenhængen mellem at dyrke motion i graviditeten og graviditetsudfald bliver bedre belyst.
De præcise resultater fra undersøgelsen forventes offentliggjort i løbet af efteråret.
’Physical exercise during pregnancy and the risk of preterm birth: A study within the Danish national birth cohorte.’ Mette Juhl kan kontaktes på mju@remove-this.niph.remove-this.dk
Motion og preterm fødsel 2
Frekvensen af børn, der fødes for tidligt, er steget de seneste år, og det gør det endnu vigtigere, at undersøge årsagerne dertil.
Jordemoder Hanne Hegaard har, på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse gennemført i henholdsvis 1986 og 1991, undersøgt, om fysisk aktivitet tidligt i graviditeten har nogen betydning for frekvensen af preterm fødsel. 5.749 kvinder besvarede en række spørgsmål om deres udfoldelser på det sportslige område i de første 16 uger af graviditeten.
Resultaterne viste, at fysisk aktivitet af alle sværhedsgrader og varierende omfang nedsatte risikoen for preterm fødsel.
‘Physical activity in leisure time reduces the risk of preterm delivery’.
Hanne Hegaard kan kontaktes på hkhegaard@remove-this.hotmail.remove-this.com
Kommentarer
Kirsten Schifter-Holm jordemoderlærer ved CVU-Vest
Er det første gang, du er til kongres i Nordisk Jordemoderforbund (NJF)?
Ja. Hvad har gjort størst indtryk på dig ved at deltage? Marianne Meads undersøgelse af, hvordan vi jordemødre opfatter den normale fødsel, var meget inspirerende.
Hvordan vil du bruge dine erfaringer, når du kommer hjem?
Jeg er blevet endnu mere bekræftet i vigtigheden af, at vi laver grundig jordemoderforskning, og at vi formidler det på en seriøs måde. Marianne Meads undersøgelse dykker ned i vores selvforståelse og kultur og i vores forståelse af tavs viden. Det kan man godt tænke over.
Hvem holder NJF-kongressen næste gang?
Er det ikke Danmark?
Betaler du selv for at deltage?
Nej, min arbejdsgiver betaler.
Hvad er den største udfordring, som jordemoderfaget står over for i Danmark?
At holde de normale fødsler normale og at forske i det normale og fokusere på normaliteten. Vi skal forske med udgangspunkt i brugernes perspektiv og i jordemoderens praksis. Vi skal finde ud af, hvad vi selv vil fagligt. Vil vi for alvor den normale fødsel? Har vi den tålmodighed, der skal til for at fremme det normale? Har vi tiden til det i en travl hverdag? Nogle gange siger vi noget, men gør noget andet.
Li Thies Lagergren dansk jordemoder ansat ved Helsingborg sygehus
Er det første gang, du er til kongres i Nordisk Jordemoderforbund (NJF)?
Nej, det er tredje gang.
Hvad har gjort størst indtryk på dig ved at deltage?
Jeg får mest ud af mødet med kolleger. Jeg er nu kommet tættere på forskerverdenen, fordi jeg arbejder fuldtids på et projekt. Det får mig til at se på præsentationerne med andre øjne og jeg ser, at de er af meget varierende niveau. En som Sara Kindberg er jo i top og formidler høj forskerkvalitet. Det har været en fornøjelse.
Hvordan vil du bruge dine erfaringer, når du kommer hjem?
Jeg bruger kongressen som inspirationskilde og forsøger at sprede mine indtryk videre.
Hvem holder NJF-kongressen næste gang?
Danmark.
Betaler du selv for at deltage?
Ja.
Hvad er den største udfordring, som jordemoderfaget står over for i Danmark?
At bevare det normale normalt. Blandt andet ved at selektere kvinderne konsekvent og kvalificeret i lav- og højrisikogrupper og ved at have flere jordemødre i basisstillinger. Det kan give mere kontinuitet og tryghed. Halvdelen af alle de klager vi (svenske jordemødre, red.) får fra kvinderne er over deres første møde med os ved fødslen. Vi skal have og give os den fornødne tid der.
Lis Klünder pt. forskningsassistent ved Sygehus Sønderborg
Er det første gang, du er til kongres i Nordisk Jordemoderforbund (NJF)?
Ja.
Hvad har gjort størst indtryk på dig ved at deltage?
Interessen for at holde fødslen normal.
Hvordan vil du bruge dine erfaringer, når du kommer hjem?
Jeg vil fortsat fastholde tankegangen om gravide som raske kvinder, der er i gang med en normal proces.
Hvem holder NJF-kongressen næste gang?
Det er vist København.
Betaler du selv for at deltage?
Nej, jeg er betalt via fondsmidler og projektpenge.
Hvad er den største udfordring, som jordemoderfaget står over for i Danmark?
Vi skal blive ved med at fortælle, at vi mangler tid til at tale med den gravide og hendes partner om familiedannelsen. Og så skal vi hele tiden sørge for, at jordemødrene er klædt på uddannelsesmæssigt.