Det har aldrig været vores intention

Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at tvinge nogen til at amme. Styrelsen holder fast i, at der er klare sundhedsmæssige gevinster ved at ernære det spæde barn med mors mælk.

Børn, der bliver ammet, får en bedre helbredsmæssig start på livet end de, der ikke gør. Det er der rigtig god evidens for. Når Joan Bentzen hævder, at amning ikke har betydning for folkesundheden i Danmark, er det simpelthen ikke rigtigt. For det enkelte barn i et udviklet land er der relativt små sundhedsmæssige gevinster ved at blive ammet, men betragter man problemstillingen på befolkningsniveau, har amning klare sundhedsmæssige fordele. Også i Danmark. Det er derfor trist, når der sås tvivl om de sundhedsfaglige argumenter ved at hævde, at deres hovedformål er at legitimere Sundhedsstyrelsens ammepolitik. Det er naturligvis ikke tilfældet. Sundhedsstyrelsen har intet ønske om at tvinge eller lokke mødre til at amme. Tværtimod understreger vi, at de, der ikke kan eller ønsker at amme, ikke skal føle skyld.

Mødrene skal støttes — uanset hvad de vælger
Sundhedsstyrelsen har udgivet flere publikationer, der retter sig både til de nybagte forældre og til sundhedspersonalet. ’Håndbog i vellykket amning’ er faglige anbefalinger rettet til sundhedspersonale, og den suppleres med ’Anbefalinger for spædbarnets ernæring’, også udarbejdet til sundhedspersonale. Sidstnævnte indeholder et kapitel om modermælk og et kapitel om modermælkserstatning. I ’Håndbog i vellykket amning’ slås det fast, at sundhedspersonalet skal støtte mødrene bedst muligt, uanset om de vælger at amme eller ej.

Til brug for forældre har Sundhedsstyrelsen udarbejdet to publikationer: ’Sunde børn’ og ’Mad til spædbørn og småbørn’. I begge publikationer beskrives også ernæring med modermælkserstatning. På side 31 i ’Sunde Børn’ står bl.a. således: ”Undertiden giver det så store problemer at få amningen til at fungere, at det er bedst at undlade amning. Det gør dig ikke til en ringere mor. En god mor er én, der kan træffe gode valg for hende og familien”. Gennem hele bogen ’Mad til spædbørn og småbørn’ ligestilles modermælken med modermælkserstatning med formuleringen modermælk og/eller modermælkserstatning.
Alle publikationer kan downloades på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.

Amning beskytter mod sygdomme
Det afgørende for Sundhedsstyrelsen er, at mødrene ved, hvad amning betyder. Og der er ingen tvivl om, at amning er den mest optimale ernæring for spædbarnet. Faktum er, at modermælk indeholder en række stoffer, som ikke findes i modermælkserstatning, og som har biologisk betydning. Det drejer sig bl.a. om naturlige hormoner, vækstfaktorer og en række faktorer, der stimulerer barnets immunsystem.

De positive effekter af amning er, at barnet beskyttes mod infektionssygdomme, så længe det bliver ammet. En række sygdomme, der har med immunsystemet at gøre, ser også ud til at være lidt hyppigere hos børn, der ikke ammes. Det gælder bl.a. sukkersyge udviklet i barnealderen og visse tarmsygdomme. Hos spædbørn med særlig risiko for udvikling af allergi, kan amning de første fire måneder nedsætte — men ikke fjerne risikoen for udvikling af komælksallergi og børneeksem, og kun hvis børnene samtidig undgår komælksbaseret modermælkserstatning. Det er klart anført i alle ovenstående publikationer.

Amning og vuggedød
Omkring vuggedød og amning har forskellige studier vist forskellige resultater. Nogle finder sammenhæng mellem amning og nedsat risiko for vuggedød, andre gør ikke. Derfor er amning heller ikke nævnt i anbefalingerne vedrørende forebyggelse af vuggedød. Baggrunden for afsnittet om vuggedød og amning i ’Håndbog i vellykket amning’ er bl.a. en stor skandinavisk undersøgelse, hvor der er kontrolleret for moderens rygning under graviditeten.

Amning og intelligens
Nogle studier tyder på, at børn, der er blevet ammet, klarer sig lidt bedre i intelligenstests end ikke ammede børn; et par point på en skala på 100. Selv om mekanismen bag dette ikke er kendt, kan det skyldes, at modermælk indeholder flere vigtige flerumættede fedtsyrer. Det kan være metodologisk svært at adskille effekten af amning fra andre faktorer, der påvirker intelligens og motorisk udvikling, fordi det er uetisk at lave lodtrækningsstudier. Men langt de fleste studier har kontrolleret for sociale faktorer, fx moderens uddannelsesniveau, og adskillige studier har også kontrolleret for moderens IQ. Desuden fandt man i et nyt stort studie fra USA, at der også var en effekt, når man sammenlignede søskende, hvor den ene blev ammet i længere tid end den anden.

Relevant debat
Den aktuelle debat, hvor nogle kvinder tilkendegiver, at de føler sig presset til at amme, er relevant og vigtig at tage. Det har aldrig været Sundhedsstyrelsens intention med anbefalingerne at presse nogen til at amme. Anbefalingerne skal betragtes som baggrundsviden for sundhedspersonalet, så personalet er i stand til at vejlede mødrene bedst muligt ud fra den enkeltes ønsker, behov og situation. Den pågående debat vil indgå i Sundhedsstyrelsens fremtidige arbejde i forhold til amning. Det er ærgerligt, hvis debatten afspores ved, at der drages tvivl om amningens fordele i de første levemåneder.

Christine Brot, ph.d. er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen. Kim Fleischer Michaelsen, professor, dr.med og ansat ved Institut for Human Ernæring. Er Sundhedsstyrelsens rådgiver i spørgsmål om børneernæring