Det handler om at være tryg

Er tilbuddet om ’aktiv fødsel’, som amtssygehuset i Gentofte netop har lanceret, et reelt nyt alternativ? Når man ser på den udbredte brug af vestimulerende medicin tyder det på, at man allerede er aktiv ved vesvækkelse på de danske fødestuer.

Det handler om at være tryg, er sloganet for et forsikringsselskab, der i tv-spots hverver kunder med billeder af kyllingen, der ubekymret gemmer sig bag et bilhjul — men på den rigtige side. Forløbet af en fødsel afhænger også af, at kvinden føler sig tryg.

Fødeafdelingen på amtssygehuset i Gentofte lancerede for nylig en ny fødepolitik, der skal give kvinderne mulighed for at vælge den fødsel, der giver hende størst tryghed. Kvinderne opfordres til at vælge mellem ’naturlig fødsel’, hvor fødslen forløber på kroppens præmisser eller ’aktiv ledet fødsel’, hvor kvinderne bliver lovet konstant fremgang i fødslen målt i dilatation af orificium samt tilbud om kejsersnit, hvis fødslen ikke er afsluttet inden for 10 timer.

Den tidsmæssige ramme for fødslen er vigtig for langt de fleste gravide, der har hørt om maratonfødsler på flere døgn eller om styrtfødsler, hvor barnet styrer med raketfart mod bækkenet og ud.

- Alle gravide tænker på, hvor lang tid de mon vil være om at føde, så det er et godt og vigtigt signal at sende, at man tager kvindernes angst for tidsmæssigt uoverskuelige forløb alvorligt, mener Anne Mette Holme Bertelsen. Hun er sammen med Camilla Gohr, begge antropologer, forfatter til rapporten ’Den gode fødsel’, der bygger på studier af 43 fødsler samt interview med kvinderne før og efter.

Fødslens fremgang i fokus
Det er antropologens indtryk, at jordemødrene generelt er meget opmærksomme på at gøre noget ved en vesvækkelse, når kvinden ikke er indstillet på en pause i vearbejdet. Fødslens fremgang er naturligt i fokus og forventninger og behandlingsmuligheder er ofte på repertoiret i dialogen på fødestuen. Derfor har Anne Mette Holme Bertelsen svært ved at se, at tilbuddet om ’aktiv ledet fødsel’ på fødegangen i Gentofte adskiller sig væsentligt fra hidtidig praksis.

- Fødeafdelingen sender et signal om, at man nu vil gøre noget, man ikke plejer at gøre. Men adskiller det ny tilbud sig reelt fra den måde, jordemødrene sammen med kvinderne i forvejen håndterer manglende fremgang i fødslen, spørger Anne Mette Holme Bertelsen.

Etableringen af en forhandlingsproces mellem jordemoderen, kvinden og hendes partner er forudsætningen for en god fødsel. Det indebærer blandt andet, at parret hele tiden er orienteret om ændringer i forløbet i forhold til det forventede. Når kommunikationen på fødestuen lykkes og kvinden får den smertelindring, hun har behov for, så er forudsætningerne for en god fødselsoplevelse til stede, viser resultaterne af det antropologiske studie. Fødslens længde er ikke i sig selv afgørende for, hvordan kvinden oplever fødslen.

- Nogle fødsler varer længere end andre, men hvis kvinden har følt sig guidet og imødekommet undervejs, så er det ikke afgørende hvor lang tid, den varer. Derfor er det også vigtigt at signalere over for kvinderne, at de kan være sikre på at have en jordemoder hos sig under hele fødslen, der vil lytte til den enkeltes behov og guide og støtte hende, siger Anne Mette Holme Bertelsen.

To ukonkrete størrelser
Anne Mette Holme Bertelsen er skeptisk over for, at kvinderne stilles over for valg i graviditeten, som de kan have svært ved at tage stilling til eller valg, der kan være præget af, hvad man selv eller omverden opfatter som den ”rigtige måde at føde på”. Anne Mette Holme Bertelsen nævner valget mellem at føde på en klinik eller specialafdeling som eksempel.

- Hvis man vælger at føde på klinik, så er man gæv, men hvis man ikke tør det, og vælger specialafdelingen, så er man ikke helt inde i det gode selskab. Men virkeligheden er jo, at der både sættes vestimulerende drop og lægges epiduralblokade på flere af klinikkerne, så forskellen er ikke så markant, siger Anne Mette Holme Bertelsen.

Hun foreslår i stedet, at den enkelte kvinde i løbet af graviditeten i højere grad får mulighed for at tale med sin jordemoder om de bekymringer, ønsker og forventninger der præger tankerne om fødslen.

- Vores undersøgelse viste, at kvinderne ofte er i tvivl om, hvad de skal bruge jordemoderkonsultationerne til. Det er vigtigt, at jordemødrene hjælper kvinderne med at definere, hvad det vil sige at gå til jordemoder, og skaber plads til snakken om den gravides styrker og svagheder og om hendes fysiske og psykiske formåen. Det er meget forskelligt, hvad vi kan kapere og acceptere, og det er vigtigt, at vi får afmystificeret det, vi er bange for. Jordemoderen kan ganske enkelt spørge den gravide, om der er noget, hun er bange for og så tage den derfra. Jeg er ikke sikker på, at formaliserede valg mellem forskellige måder at føde på er den mest optimale måde at skabe tryghed forud for en fødsel. Tværtimod må det være en meget ukonkret størrelse at tage stilling til, specielt når man ikke har prøvet at føde før, siger Anne Mette Holme Bertelsen. 


Anne Mette Holme Bertelsen er medforfatter til rapporten ’Den gode fødsel’. Hun har desuden været involveret i udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens MTV-rapport om kejsersnit på mors ønske. Anne Mette Holme Bertelsen sad i en undergruppe, der beskæftigede sig med kvindernes oplevelse og erfaring med kejsersnit uden medicinsk indikation.