Det handler om arbejdsglæde

En nat tager jeg imod Frida hjemme på familiens badeværelse. Hun vejer 4700 gram – stor og smuk. Hun bliver modtaget af sin far, storesøster og bror, og mormor står med tårer i øjnene.Storebror synes, det er kedeligt og går i seng. Storesøster synes, det er spændende og hjælper med at klippe navlesnoren over og pusle hende. Senere går jordemoder, studerende og resten af selskabet ovenpå og drikker champagne, spiser madder og taler om nattens mirakel.

Ovenstående er en oplevelse fra min centerpraktik i Fyns Amtshjemmefødselsordning. Tid, kendthed og kontinuitet er begreber, dertilstræbes i vores svangreomsorg, men de har som bekendt trange kår ivores nuværende måde at organisere omsorgen på. Her på falderebet førjeg bliver færdiguddannet jordemoder, ønskede jeg at prøve at arbejde ien ordning, hvor netop kontinuitet og kendt jordemoder er i højsædet.Derfor valgte jeg Fyns Amts hjemmefødselsordning som praktiksted. Ogkære, kommende kolleger: Jeg oplevede, at det her er rigtigtjordemoderarbejde. Jeg oplever den idealisme igen, jeg havde som guljordemoderstuderende!

Lad det være sagt med det samme: Jeg har været fantastisk glad for defødegangspraktikker, jeg har haft i løbet af studiet. Praktikken ihjemmefødselsordningen har blot bekræftet mig i, at tid, kendthed ogkontinuitet godt kan lade sig gøre i praksis og det skal vi holde fast iog kæmpe for. For jordemødrenes og brugernes skyld!

Mit formål med dette indlæg er at beskrive fordelene ved en sådanordning, set i lyset af den aktuelle debat om jordemødrenes arbejdsmiljøog udbrændthed. Derudover har politikerne i H:S som bekendt lige vrageten ordning a la Fyns amts, og jeg ønsker, at dette indlæg skal være enprotest mod denne tåbelige beslutning, der er foretaget uden egentligstillingtagen.

Kendthed og kontinuitet
På et tidspunkt i min praktik i hjemmefødselsordningen var jordemoderenog jeg kaldt ud i næsten et døgn. Vi havde varetaget to fødsler og havdeikke sovet længe. Jeg sad og overvejede, hvorfor jeg mon alligevelsyntes, at denne måde at arbejde på gav mig stor arbejdsglæde. Hvad vardet, der gjorde, at jeg ikke var træt på samme måde som efter en langvagt på fødegangen? Jeg fandt frem til, at der faktisk er mangefaktorer, der spiller ind, og det handler det følgende om.

Det er for længst dokumenteret, at kendt jordemoder og kontinuerligtilstedeværelse af en hjælper under fødslen har positiv indflydelse påfødslens forløb. Det fremmer kvindens/familiens tryghed under fødslen,fører til signifikant færre indgreb, mindre behov for smertelindring og færre børn med lav Apgar-score efter fem min. Der er også færre kvindermed traumatiske fødselsforløb og afbrudte ammeforløb (1). Kvinderne ermere tilfredse end de, som modtager rutineomsorg. Det oplevede jeg i praksis, og jeg oplevede, at det også for jordemoderen er en stor fordelog glæde at kende kvinderne og deres historie: deres baggrund, familieog graviditets-anamnese.

Tid, ro og nærvær
Tiden er også en meget afgørende faktor. I hjemmefødselsordningen havdejeg den tid, familien behøvede. Det betød, at hvis de havde et problem,mange spørgsmål eller man bare diskuterede noget interessant med dem, såvar der tid til det.

Hvis der under fødslen er ve-svækkelse på en fødegang, bliver derlynhurtigt sat et vefremmende drop. I hjemmefødselsordningen tager mansig en lur på sofaen eller læser lidt i avisen, indtil veerne rejser sigigen. Når man har tid under fødslen og kan være fuldt ud nærværende,signalerer det ro for den fødende og hendes familie. Det skaber også rofor jordemoderen, som ikke skal bekymre sig om, hvilke andre fødsler derer i gang, og om der snart skal kaldes en døgnvagt mere ind. Det er berigende at komme ud i mange forskellige menneskers hjem og være fødselshjælper på familiens vilkår.

Mange jordemødre vælger jo også selv at føde hjemme og langt de fleste vælger en kollega, som de er trygge ved og som er tilstedeværende i detomfang, de har brug for!

Jeg mener, at min fornemste opgave som jordemoder er at fornemmefamiliens behov, så fødslen så vidt muligt bliver som de ønsker ogforventer det og dermed en god oplevelse for dem. Når man kommer somgæst i folks hjem, har man en mere tilbageholdende og ydmyg holdning til familiens ønsker og behov, og det er lettere at fornemme dem i disserammer.

Når man som jordemoder ikke skal passe flere fødende på en gang, men kanhellige sig en fødende, er det meget nemmere at følge med i fødslensprogression. Den kontinuerlige tilstedeværelse gjorde, at jeg havde enbedre fornemmelse af veerne, kvindens bevæge-mønster og lyde, og dermedaf om fødslen skred frem, som den skulle. Dette medfører, at en eventueloverflytning (som er aktuel for mellem 10 og 15 % af de fødende) kanforegå roligt og i god tid.

Hvorfor hjemmefødsel?
Jeg spurgte alle de par, jeg mødte i løbet af min otte ugerspraktikperiode (ca. 50 par), hvorfor de har valgt at føde hjemme. Mange begrundede det med kendtheden. Dog overraskede det mig, at der var enstor andel af parrene, der begrundede det med, at de havde haft endårlig oplevelse på sygehuset ved sidste fødsel og derfor ville undgå,at det gentager sig. Det de havde oplevet, var manglende tilstedeværelseaf en jordemoder under fødslen, indgreb foretaget uden de vidste hvorfor, at faderen ikke kunne overnatte på afdelingen, uro påbarselgangen og stresset personale.

De fleste udtrykte glæde ved at vide, at jordemoderen der kommer ud tilfødslen er glad for og har erfaring med hjemmefødsler.

Rapport om udbrændthed
Jeg kommer til at tænke på den såkaldte PUMA-rapport, udarbejdet iFrederiksborg Amt, omhandlende sygehuspersonalets arbejdsvilkår ogudbrændthed (2). Rapporten er bygget op om forskellige kategorier afudbrændthed, bl.a. om man generelt føler sig udmattet og uden energi, omman føler sig træt og udmattet af sit arbejde, også med patienter. Hvordan er kravene om arbejdsmængde, arbejdspres og de følelsesmæssigekrav? Har man indflydelse på, hvad man laver, hvilkeudviklingsmuligheder har man og hvordan er samarbejdet med kolleger ogoverordnede?

Disse emner er belyst med en række uddybende spørgsmål. I allekategorier ligger jordemødrene på en kedelig førsteplads som den faggruppe, der er suverænt mest udbrændt.

I rapporten konkluderes det, at "hvis man vil prioritere en forebyggendeindsats bør man i første omgang se på arbejdsvilkårene for jordemødre" -jeg er helt enig. Herefter står der at "forhåbentlig vil de næsteanalyser af spørgeskemaerne gøre os klogere på, hvad det er ijordemoderfaget, der virker belastende".

Det behøver vi vist ingen dybere analyser for at svare på: Vi har højst20 minutter i konsultationen til den gravide kvinde, på fødegangen fødervi med kvinder, vi ikke kender, og vi passer flere fødende på en gang.Når vi har født med dem og sender dem på barselgangen to timer efterfødslen, ser vi dem aldrig igen. Vi arbejder meget isoleret frakollegerne. Vi har næsten ingen indflydelse på egen arbejdsplanlægning.Vi tager svære beslutninger, og når vi er udsat for nogetfølelsesmæssigt belastende, er der ingen hjælp at hente. Kunsupervisionsgrupper oprettet på eget initiativ, og måske en kollega medlidt overskud til at lægge øre til – hvis denne altså ikke selv har såstort et behov for at tale, at samtalen hele tiden ender med et: "det kender jeg godt, jeg havde selv en i sidste uge som…". Jeg kan godt forstå, at disse arbejdsforhold fører til sygemeldinger, for når man erstresset, er man mere modtagelig for sygdom. Så skal de, der er tilbage,løbe endnu stærkere og alt i alt fører det til udbrændthed.

Jordemødre med indflydelse
Alle jordemødre kender det: At gå udmattet og frustreret hjem fra envagt med følelsen af ikke at have slået til, at det her kunne væreblevet gjort mere optimalt for den/de fødende. Her må jeg så atter vendetilbage til strukturen og opbygningen i hjemmefødselsordningen. Jeg har allerede nævnt tid, kendthed og kontinuitet, men i ordningen har jordemødrene også indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse, idet deselv aftaler to hjemmebesøg med familien i løbet af graviditeten. De planlægger også inspirationsdage for par, der overvejer hjemmefødsel,samt fødselsforberedelse og babytræf. De fire jordemødre i ordningen harhver fjerde uge en dagvagtsuge på henholdsvis Svendborg eller Odense Sygehus, så de holder sig orienteret om, hvad der sker påfødeafdelingerne, hvilket er vigtigt i overflytningssituationer. Jeg oplevede, at jordemoderarbejde i en mindre enhed bringer kollegernetættere sammen. De fire jordemødre har et utrolig tæt og velfungerende samarbejde, så jeg oplevede på ingen måde en slags "kollegial ensomhed".

Sundhedsstyrelsens retningslinier
Formålet med svangreomsorgen er at "styrke og bistå kvinden og familienunder graviditet, fødsel og barsel. Man skal tage udgangspunkt i kvindenog familien, og målet er, at denne vigtige livsperiode gennemleves somen sammenhængende, naturlig proces med mulighed for personlig udvikling,tryghed og sikkerhed for kvinden, barnet og den øvrige familie" (3).Kendtheden og kontinuiteten er også nævnt. Jeg synes, retningslinierneer vældig gode, og vi bør arbejde hen imod at leve op til dem.

I Fyns amt har man for nylig udarbejdet en fødeplan. I den forbindelseforetog Fødselsbetjeningen en rundspørge til 13 fødesteder i landet ogspurgte, hvor meget tid der bliver afsat pr. graviditet tilsvangreundersøgelser hos jordemoder og fødselsforberedelse (altså eksklusiv fødsel). Denne tid varierer fra knap to timer i nogle amter ogop til fem timer i andre, afhængigt af hvilke tilbud omfødselsforberedelse og gruppekonsultation fødestedet har (4). Tallene taler for sig selv og er stof til eftertanke: mellem to og fem timer tilen hel graviditet!

Det siger sig selv, at som rammerne er i dag, kan man under ingenomstændigheder opfylde Sundhedsstyrelsens retningslinier.

Jeg forestiller mig, at man ved at decentralisere og opdelesvangreomsorgen i mindre enheder kan opnå de fordele, jeg har skitsereti dette indlæg. Det vil kræve flere jordemoderressourcer, men tilgengæld vil man opnå tilfredse brugere, og jordemødre som ikke er sygeog udbrændte.

Litteraturliste
1. Evaluering af hjemmefødselsordningen i Fyns Amt, 2000,Fødselsbetjeningen i Ringe2. PUMA-rapport nr. 1, 2, 3 og 4, Arbejdsmiljøinstituttet, juli 20003. "Svangreomsorg" – retningslinier og redegørelse, Sundhedsstyrelsen19984. Rundspørge foretaget af Sygehus Fyn, Fødselsbetjeningen