Det er individuelt, hvordan vi ældes

Det giver ingen mening at tale om en fast pensionsalder. Det eneste rimelige ville være at have en individuel pensionsalder med gode muligheder for deltidsløsninger, mener aldringsforsker. Rent genetisk er vi kun skabt til at leve omkring 40 år. Vi lever kun længere, fordi lægevidenskaben er i stand til at reparere på vores skavanker.

Mennesket er skabt til reproduktion. Alt udover den reproduktive alder er i et evolutionsbiologisk perspektiv ren luksus.

Aldring kan ses som et resultat af selve livet. En proces, der består i en konstant ophobning af beskadigelser i vores celler og allermindste cellekomponenter, og som vi pådrager os alene ved at være til.

– Ud fra en biologisk-evolutionær synsvinkel er der ingen grund til at blive gammel. Det er livets begyndelse, der tæller: Evnen til at avle børn, at få børn og at opfostre dem til at blive voksne, der kan videreføre slægten. Når den opgave er fuldført, er menneskets nytteværdi også slut i biologisk forstand, fortæller aldringsforskeren, professor Rudi Westendorp fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.

Men det er lykkedes mennesket at udfordre biologien i en grad, så vi i dag bliver betydeligt ældre end vores forfædre få generationer tilbage. For under 100 år siden var den gennemsnitlige forventede levealder i Vesten omkring 40 år i dag er den 80 år, fremfører forskeren*.

De mange ekstra leveår skyldes ikke, at vores krop har ændret sig i løbet af de få år. Rent fysiologisk ligner vores krop nemlig den krop, der bar rundt på vore bedsteforældre. Det er vores livsvilkår, der er blevet bedre.

En kombination af bedre hygiejne, rent drikkevand, ernæringsrigtig kost, bedre boligforhold, færre infektionssygdomme og bedre behandlingsmuligheder gør, at mennesker, der er så heldige at bo i vores del af verden, bliver ældre og ældre.

Vi undgår ikke helt at blive syge, men takket være lægevidenskaben, bliver mange af os først syge senere i livet, og vi lever i tilgift længere med vores skavanker.

– Vi er unge og raske længere. 70 er det nye 65, siger Rudi Westendorp, professor i aldringsforskning.

– Vi har aldrig tidligere levet så længe med en så godt fungerende krop, som vi gør lige nu her i Danmark. I løbet af bare en generation har vi i gennemsnit fået fem ekstra år forærende, hvor vi kan leve et fuldt og aktivt liv. Er du så heldig at blive født ind i en familie med de ”rigtige” gener, får du to-tre aktive år oven i hatten.

Individuel pensionsalder
På baggrund af befolkningsundersøgelser i Holland, hvis befolkning og samfundsmodel uden videre kan sammenlignes med den danske, vurderer Rudi Westendorp, at mange danskere slet ikke ønsker at gå på pension. Ældre Sagens Fremtidsstudie 2015 viser tillige, at rundt regnet en tredjedel af de danskere over 70 år, som har været på pension i fem år, gerne ville vende tilbage i job, hvis det var muligt.

– Det er selvfølgelig ikke alle, der har haft et spændende job, men jobbet er meget mere end selve den funktion, man udfører på sin arbejdsplads. Når man siger farvel til jobbet, siger man også farvel til en stor del af sit sociale liv. Mange føler en stolthed ved at udfylde en funktion i samfundet, over at føle, der er behov for dem. For rigtig mange er det forbundet med et stort tab af identitet at forlade arbejdsmarkedet.

– Omvendt skal du ikke tvinges i arbejde, hvis du er nedslidt, understreger Rudi Westendorp, der er uddannet læge.

– Fra et lægeligt synspunkt giver det ingen mening athave en fast pensionsalder. Vi kan ikke sidestille kronologisk og biologisk alder.

– Folk ældes meget forskelligt. Nogle er nedslidte som 36-årige, nogle er på toppen som 75-årige. Det eneste rimelige ville være at have en individuel pensionsalder med gode muligheder for deltidsløsninger. Vi bør indrette vores samfund så fleksibelt, at det bliver muligt at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis man har behov for det. På den anden side bør det være muligt at fortsætte arbejdslivet, så længe man har lyst og kræfter, siger Rudi Westendorp.

Fysisk træning gavner hjernen
Mens lægevidenskaben altså gør det muligt at holde kroppen frisk og funktionsduelig i flere år – vi kan bl.a. få nye knæ og nye hofter – er det desværre endnu ikke muligt at reparere hjernen på samme vis. Der findes ingen reservedele, der kan bedre fx koncentration og hukommelse.

Meget tyder på, at vore kognitive evner til en vis grad er medfødte, og at de kognitive evner udvikles bedst, hvis de udfordres tidligt qua uddannelse og job.

– Når mennesker bliver demente skyldes det, forenklet udtrykt, at de lever længere end deres hjerne kan følge med til, fortæller professor, cand.psych. Erik Lykke Mortensen, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

– Det positive er, at forekomsten af aldersdemens i disse år stiger mindre end frygtet. Enkelte fremskrivninger viser tilmed, at der fremover bliver færre demente, selvom levealderen stiger.

Ifølge Erik Lykke Mortensen er der klare tegn på, at de kognitive funktioner generelt er bedre hos dagens 90-årige end hos de, der var 90 for bare et par generationer siden. Men der er store individuelle variationer i hvilke kognitive evner, vi har til rådighed, og hvordan de kommer til udtryk.

– Som tommelfingerregel kan man sige, at har en person et godt helbred, ja, så er der også større chance for, at vedkommende fungerer godt kognitivt.

– Desværre er der ingen kognitive evner, der bedres med alderen. Det gælder om at bruge og vedligeholde dem, man har. Dog ser det ud til, at de kognitive evner bevares bedre end diverse fysiske færdigheder. Det er jo velkendt, at vi – selvom vi træner – taber muskelmasse/ styrke med alderen.

– De fleste vil jo rigtig gerne tænke, at hjernen fungerer ligesom en muskel, der bliver bedre af træning. Du kan sagtens lære nye færdigheder i en høj alder, men træningseffekten er specifik. Hvis du træner en bestemt færdighed som f.eks. krydsord, så bliver du ganske vist bedre til krydsord. Du bliver ikke hamrende god til bridge og guitarspil samtidig, siger Erik Lykke Mortensen, der specielt har beskæftiget sig med aldringsprocesser gennem livsforløbet.

Generelt kan forskerne for nærværende konkludere, at folks hjerner ældes meget forskelligt, og at man ikke har nogen god forklaring på, hvorfor det er sådan. Nogles kognitive funktioner er således helt og aldeles upåvirkede af deres alder.

– For os, der studerer aldring, bliver det mere og mere evident, at de faktorer, der bestemmer, hvordan vores hjerne ældes, skal findes helt tilbage i fostertilstanden og den tidlige barndom og ungdom. Der er også en arvelig komponent med i spillet.

Hvis man undersøger de kognitive evner hos unge mænd på session, vil man allerede dér finde en kæmpeforskel, som ikke umiddelbart lader sig forklare. Faktorer som valg af uddannelse og erhverv spiller også ind på udviklingen og vedligeholdelsen af de kognitive evner. Er du vant til at bruge hovedet i dit job, og udfordrer du gennem hele livet din hjerne intellektuelt, så er der visse ting som fx tillært viden og erfaring (krystalliseret intelligens red.), der lettere hænger ved. Evnen til problemløsning, bearbejdelse af nye informationer samt korttidshukommelsen (flydende intelligens red.), svækkes derimod typisk med alderen, fortæller professor Erik Lykke Mortensen.

Han fortæller videre, at for de nulevende generationer er mønsteret for hjernens udviklingspotentiale lagt for længe siden. Det eneste, man selv kan gøre, er at leve sundt og være fysisk aktiv.

– Intellektuel dysfunktion hos ældre kan ofte føres tilbage til et dårligt kredsløb udviklet over et langt livsforløb. En del tilfælde af demens (vaskulær demens red.) skyldes blodpropper i hjernen. Her har vi evidens for, at det har betydning for de kognitive evner, hvis vi holder vores kredsløb i gang og på den måde forebygger denne type blodpropper.

Stigende pensionsalder
I 2020 skal Folketinget beslutte, om pensionsalderen endnu engang skal stige som følge af danskernes stigende levealder.

– Personligt tror jeg ikke, at det er vore kognitive evner, der bliver udfordret mest, når vi skal blive længere på arbejdsmarkedet. Det er fysikken, der er udfordringen, hos den gruppe, der i forvejen er nedslidte pga. tungt og ensidigt arbejde.

– Lysten er også en afgørende faktor. De fleste, der fortsætter med at arbejde udover pensionsalderen, gør det, fordi de befinder sig godt i deres job, lyder det fra Erik Lykke Mortensen.

– I princippet burde det være muligt at lave en tilpasning af pensionsalderen og arbejdsvilkårene, som er i balance med befolkningens sundhed og aldring. Vi skal først og fremmest have et system, der effektivt kan samle de borgere op, der ikke kan stå distancen.

– Hvis man hæver pensionsalderen for meget, vil man opleve, at en stor gruppe vil falde ud af arbejdsmarkedet, siger Erik Lykke Mortensen.