Det gælder om at reagere hurtigt, hvis man bliver udsat for mobning, mener Eva Gemzøe Mikkelsen, psykolog og ph.d. på en række undersøgelser af fænomenet på danske arbejdspladser. Hvad enten overgrebet kommer fra en eller flere kolleger eller fra ens leder, skal der siges fra, så snart man selv oplever et mønster. Ellers risikerer man at blive alvorligt syg.- Min erfaring er, at jo længere tid der går, uden at man tager til genmæle, jo sværere bliver det. Og så kan man tage alvorlig psykisk skade. Det handler ikke bare om, at ens livskvalitet bliver mærkbart dårligere, men om at man faktisk kan blive så uarbejdsdygtig, at man udstødes fra arbejdsmarkedet. Derfor skal man bare se at komme væk, hvis der tilsyneladende ikke er vilje til at skride ind over for mobning på ens arbejdsplads, lyder det kvalificerede råd fra psykologen, der som led i sin ph.d.-afhandling har undersøgt symptomer på posttraumatisk stress hos 118 mobbede personer. Resultaterne viste, at mange var særdeles belastede af mobningen.
Deltagerne i undersøgelsen var hovedsageligt skolelærere, sygeplejersker og HK´ere, men Gemzøe Mikkelsen har også i anden forbindelse studeret andre ansatte i sygehussektoren, dog ikke direkte jordemødre.
Plads til forskellighed
Selvom der kan være flydende grænser, arbejder psykologer i dag med en nogenlunde præcis definition af begrebet mobning. Der er tale om mobning, når en person over længere tid føler sig udsat for gentagne, negative bemærkninger, kritik eller adfærd, som vedkommende ikke føler, at han eller hun kan forsvare sig imod. Det kan eksempelvis være sarkasme, bagtalelser, sladder eller social isolation af varierende grovhed. Kodeordet er gentagne, og der skal være tale om et vist forløb, mindst to-tre måneder. Det er den mobbede selv, der er kvalificeret til at vurdere, om der reelt er tale om mobning, og ikke bare drilleri eller udbrud af irritation i en overophedet arbejdssituation, understreger Eva Gemzøe Mikkelsen; ligesom med sexchikane er det at "opleve" sig chikaneret på en måde, man ikke personligt kan håndtere, tilstrækkeligt til at sagen bør tages alvorligt af såvel kolleger som ledelse.
– Det er ikke personens "egen skyld" at han eller hun udsættes for mobning. Det gælder også, selvom chikanen går på vedkommendes arbejdsindsats eller på en særlig adfærd, man ikke lige bryder sig om. Er man utilfreds med en kollegas indsats eller indstilling, skal en velfungerende arbejdsplads være i stand til at tackle det på en mere hensigtsmæssig måde. I øvrigt bør der være rummelighed til, at medarbejdere er forskellige. Og også til dem, som måske er mere sårbare over for negative, personlige kommentarer eller grove vittigheder. Den slags ser man ofte på arbejdspladser, hvor samværet og tonen er karakteriseret ved at være "hård, men kærlig". På disse arbejdspladser kan de lidt mere skrøbelige være i risikozonen for at blive valgt ud som ofre, siger psykologen.
Alle kan blive mobbet
Men hun afviser i samme åndedrag, at det altid er nogle særlige personlighedstyper, der bliver mobbet. De svage og sarte kan blive ofre. Men det kan de seje og stærke også. Det afhænger bl.a. af hvilken kultur, der hersker på den pågældende arbejdsplads.- Ifølge hidtidige undersøgelser kan alle blive mobbede. Det er klart, at man er mere skrøbelig, hvis man i forvejen har et lavt selvværd og har svært ved at få sagt fra. Men det er ikke specielt karakteristisk, at de mobbede også blev mobbede som børn. Dygtige, velfungerende medarbejdere kan komme på en ny arbejdsplads, hvor det pludselig er dem, der skiller sig ud. Er man på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt – fx i en arbejdskultur, hvor man ikke accepterer, at nogle er dygtigere end andre, så kan man blive udsat for mobning, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.
Det forkerte sted og det forkerte tidspunkt kan meget vel være en arbejdsplads, der er plaget af generelt dårligt psykisk arbejdsmiljø, fx i form af en autoritær eller fraværende ledelse, et dårligt socialt klima og en høj grad af uklarhed omkring roller og ansvar, sammenfatter hun.
Et hektisk og stressende arbejdsmiljø, hvor der hverken er plads til personlig eller professionel udvikling eller tid til at løse de samarbejdskonflikter, der opstår, kan fostre medarbejdere, der er præget af underskud. Og langvarigt underskud har det med at få de mere betænkelige sider op i os alle, både som personer og som gruppe. Hvis ledelsesforholdene i øvrigt er uafklarede på grund af skiftende chefer og en diffus ansvarsfordeling, er det desuden sandsynligt, at konflikter og mobning bliver overset eller ignoreret.
Sig hurtigt fra
– Og det kan også være lederen selv, der er mobberen. Nogle ledere med lavt selvværd og tendens til aggression kan have en tilbøjelighed til at holde dygtige medarbejdere nede med mobning og chikane. Nogle gange har man også brugt mobning for at tvinge en medarbejder, der ikke kunne fyres på almindelig vis, ud af arbejdspladsen, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.Personer, der mobbes, bør søge støtte hos kollegerne, tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten eller ledelsen, anbefaler hun. Hvis modet er til det, bør man dog altid begynde med at tage til genmæle på et lavere niveau – direkte over for mobberen, anbefaler hun.
– Det kan dog opleves som svært, hvis mobningen har udviklet sig. Hvis man tager det fra starten, har man bedre mulighed for at stoppe, i alle fald nogle mobbere. Man kan fx sige til den person, der har generet een: "Jeg bryder mig ikke om dét, du sagde eller gjorde forleden. Selvom du måske ikke selv ser det sådan, oplevede jeg det som ubehageligt. Sådan vil jeg ikke have, at du behandler mig igen," foreslår hun. Så er det første skridt i fald taget.
Står man selv lidt på sidelinien og observerer, at personer på ens arbejdsplads bliver mobbet, bør man også gribe ind, mener psykologen.
– eller kom væk!
– Måske skulle man tage tonen på arbejdspladsen op som et dagsordenspunkt på et personalemøde. Blive lidt mere opmærksom på hvilken form for kommunikation, der hersker mellem medarbejderne. På mange af de kurser jeg har holdt, har jeg oplevet en udbredt mangel på bevidsthed om, hvad det betyder, at man taler ordentligt til hinanden. Der er sådan en holdning "at hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, ja så…" Den "rå, men kærlige tone", mange beskriver, er ofte netop mere rå end egentlig kærlig. Man bør spørge sig selv og hinanden, om det er rimeligt, hvis det betyder at en kollega får sit selvværd undergravet af den, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.Man skal dog være opmærksom på, at reelle sager om mobning ikke bør tages op på et personalemøde eller lignende. De skal som sagt løses på det lavest mulige niveau på arbejdspladsen, tilføjer hun.
Men hvis hverken ledelsen eller kollegerne vil hjælpe, ja så gælder det som sagt om at redde sig selv.
– En undersøgelse af 45 mobbede HK´ere viste, at mange ville ønske, at de havde fået sagt fra noget før. Mange angav også, at de ville ønske, at de havde søgt et andet arbejde, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.