Der skal en del politisk tæft til

Jordemoder og klinisk direktør for Maternity Foundation Agnete Nørrelund-Madsen tog på dannelsesrejse i Etiopien og fik her en konkret lektion i, hvorfor det er så vigtigt at systematisere og formidle viden til jordemødre, der arbejder i de mest ufremkommelige egne af verden.

De jordemødre, jeg møder ude i verden, har hjertet og viljen på rette sted, men tro mig; de mærker magtesløsheden og døden, der lurer, hver gang de trækker i kitlen. Når man ikke har lært, hvad der skal til for at redde liv og optimere fødsler, er det let at tabe både menneskeliv og motivation, siger klinisk direktør Agnete Nørrelund-Madsen, der på rejser rundt om i verden introducerer Safe Delivery App til jordemødre, fødselshjælpere og sundhedsministerier. App’en er downloadet mere end 150.000 gange i flere end 40 lande.

I sommeren 2016 blev Agnete Nørrelund- Madsen sat af for enden af en støvet rød jordvej, så langt ude på landet i Etiopien, man kan komme.

Midt i landsbyen, som den smalle vej ender i, står det store træ, æslerne er bundet til, når de ikke lige transporterer brænde, kaffeplanter, vand fra brønden eller fødende kvinder på en kærre. Her er et marked og en sundhedsklinik, husene er uden indlagt strøm og vand, og de ca. 62.000 mennesker, der bor ude i distriktet, har ofte flere dages gang til et fødested.

– Den tur var min manddomsprøve, siger Agnete Nørrelund-Madsen om sin dannelsesrejse til Jarso i det østlige Etiopien, hvor den danske NGO Maternity Foundation har sendt sin nye kliniske direktør ned for at møde en helt anden virkelighed, end den hun kommer fra som vicechef i svangreambulatoriet og i føtalmedicin på Herlev Hospital. I Jarso skal Agnete Nørrelund- Madsen, der ikke har arbejdslicens i Etiopien, følge sine tre jordemoderkollegaers arbejde. Og love at sidde på sine hænder imens.

Det sidste viser sig at være svært.

‘No woman should die giving life’
Maternity Foundation, som i 2005 blev stiftet af den danske fødselslæge Henriette Svarre Nielsen, har på 15 år udviklet sig fra at være en lille dansk NGO, der sendte jordemødre og læger til Etiopien, til en global spiller, der med støtte fra blandt andre Gates Foundation, arbejder for at nedbringe antallet af kvinder og børn, som dør i forbindelse med graviditet og fødsel. Problemet er strukturelt, og derfor har Maternity Foundation under sloganet ‘No woman should die giving life’ i samarbejde med to universitetspartnere, lægerne Stine Lund og Bjarke Lund Sørensen, skabt den digitale og gratis løsning, The Safe Delivery App. Appen har rundet 150.000 downloads i mere end 40 lande og giver jordemødre opdateret viden og et konkret hjælpemiddel i hånden til bedre at håndtere ellers livstruende komplikationer.

– En af de første ting, jeg lægger mærke til i Jarso, er jordemødrenes utroligt beskidte kitler. Her er en kvælende lugt af uhygiejne, på fødestuen hænger gammelt spindelvæv over håndvasken, madrasser, linned og sengeborde er beskidte, og her er ofte flere fødende på samme stue. Jordemødrene har simpelthen ikke lært noget om hygiejne, og står ofte magtesløse mellem de falmede WHO-plakater på væggen og sugekoppen ovre i hjørnet, der ikke er strøm til. Her er en vis resignation, for de har set det gå galt så mange gange. Jeg ved jo godt, at verdens goder er ulige fordelt. Alligevel blev jeg rystet over det, jeg så i Jarso. Jeg blev arrig over uligheden, siger Agnete Nørrelund-Madsen.

Magtesløshed og mangel på viden
Hjemme i Danmark har hun, i tæt samarbejde med lægerne Stine Lund og Bjarke Lund Sørensen, der repræsenterer de to universiteter i partnerskabet, det overordnede kliniske ansvar for indholdet i Safe Delivery App. Det faste team omkring app’en og de kliniske retningslinjer i Maternity består af en UX-designer og tre andre jordemødre samt frivillige jordemødre, og den kliniske direktørs arbejde spænder fra forhandlinger med regeringer og partnere over træning af jordemødre i for eksempel Tanzania, Ghana og Myanmar til strategiske samarbejder med WHO, FN’s befolkningsfond, Red Barnet og Røde Kors.

I Indien har Maternity Foundation fx indgået aftale med sundhedsministeriet om at træne fødselshjælpere i brug af app’en, som nu også er indrulleret i det nationale pensum for jordemødre. Det samme gælder i Etiopien, hvor Maternitys ansatte i landet, hovedkvarteret i København, den etiopiske jordemoderforening og sundhedsministeriet samarbejder om at tilpasse app’en til etiopiske forhold og væve den ind i uddannelsesmateriale og løbende træning af jordemødre.

– Arbejdet kræver politisk tæft, gode diplomatiske evner, tålmodighed og vedholdenhed, for et præsidentvalg, en krig, et jordskælv eller en oversvømmelse i et programland kan hurtigt betyde, at interessen forsvinder, i hvert fald for en stund. Vi er tilgængelige og samarbejdsvillige, men meget er ude af vores hænder, siger Agnete Nørrelund-Madsen.

Få værktøjet ud i verden
Da Maternity Foundation, Københavns Universitet og Syddansk Universitet, efter et randomiseret klinisk studie, i 2015 var klar til at bære pragteksemplaret, den første version af Safe Delivery App, ud i verden, var indholdet håndplukket ‘state of the art’. Og så viste det sig, at landene “bare” holdt sig til WHO’s standarder.

– Indimellem skal man lige ryste hovedet, men helt lavpraktisk handler det om, at WHO ikke opdaterer deres guidelines så ofte. Der er intet indhold i app’en, vi ikke kan stå fuldstændig inde for, og for mig er det ikke afgørende, om gentamycin bliver givet 1 eller 2 gange om dagen, når døgndosis er den samme. Det er en akademisk diskussion, som er helt ligegyldig, når man står i en fødeklinik, langt ude på landet i Myanmar. Vi skræddersyr værktøjet til landet, men driver også en form for pædagogisk virksomhed og forsøger hele tiden at lufte ud i forældet praksis og dårlige vaner, siger Agnete Nørrelund-Madsen.

Såkaldte ‘harmful practices’, som fx automatisk klip i mellemkødet, siger hun helt fra overfor, men indimellem skal der files på tålmodigheden for at få samarbejdet i gang.

– Når et sundhedsministerium anbefaler, at barnet vaskes straks efter fødslen, må vi nogle gange acceptere det. Men der kommer en forhandling næste år, hvor vi kan gentage opfordringen til i stedet at lægge barnet op til moderen med det samme. De indledende kameler skal sluges, men for mig handler det om at nå ud til alle de jordemødre, der står uden viden og sparring, og der går ikke mange dage, hvor jeg ikke tænker på Jarso og mine kollegaer der, siger Agnete Nørrelund-Madsen.

‘I want baby out now’
På et tidspunkt under sit ophold i Jarso må hun nemlig, trods den klare instruks om kun at observere, rejse sig og assistere.

– Jeg er ret udfordret i den fødsel, hvor jeg hele dagen prøver at sidde på mine hænder og balancere mellem at observere og spørge nysgerrigt ind i håb om handling. På et tidspunkt i presseperioden tager jordemoderen visir, handsker og ekstra kittel og gummistøvler på og tager en saks frem og lægger det største klip, jeg nogensinde har set. Det monstrøse klip er lagt alt for tidligt, og det gør simpelthen så ondt på den fødende. Hun tapbløder og kryber helt op i hovedenden af lejet. Kort efter vender jordemoderen sig om mod mig og siger, “I want baby out now!” Og så hjalp vi hinanden, siger Agnete Nørrelund-Madsen.

Det blev til et dejligt barn. Og et ordentligt klip i mellemkødet, som blev syet i halvmørke med sygrej, der ikke var sterilt. Men jordemoderen gjorde, som Agnete Nørrelund-Madsen pointerer, sit bedste; nemlig det, hun havde lært. Og derfor er historien en praktisk illustration af, hvorfor klinisk viden skal sættes i system og formidles.

Sæt viden i system
– De jordemødre, jeg møder ude i verden, har hjertet og viljen på rette sted, men tro mig; de mærker magtesløsheden og døden, der lurer, hver gang de trækker i kitlen. De greb, de har, virker ikke, og derfor kan man se mere eller mindre halvhjertede forsøg på at få lidt luft i barnet eller give lidt hjertemassage. Når man ikke har lært, hvad der skal til for at redde liv og optimere fødsler, er det let at tabe både menneskeliv og motivation, siger Agnete Nørrelund-Madsen, der pointerer, at det fundament, hendes team står på i dag, er skabt af de udsendte jordemødre og læger, som i Maternity Foundations første år tilbragte måneder og år på fødestuer og klinikker i Etiopien sammen med deres etiopiske kollegaer, og uden ret mange andre ressourcer end viden og erfaring.

– De sugede viden til sig og gav viden fra sig, og den helt ind i materien-forståelse af problematikkerne, de tog med sig hjem, er uvurderlig. Vi skylder dem en stor tak og respekt, siger Agnete Nørrelund-Madsen, der ikke længes mod at stå på en velordnet dansk fødegang – og dog:

– Hvis man godt kan lide nerven og det leben, der er på en fødegang, de stille dage og de hektiske, så er det et arbejde, der sætter et aftryk for altid. Til gengæld er jeg nu så fyldt op med meningsfuldt globalt jordemoderi, som er pærelet at blive suget ind i.

Hurtig respons på Covid-19

Maternity Foundation reagerede på pandemien i 2020 og tilføjede nyt modul på Safe Delivery App, som hjælper jordemødre og fødende kvinder til at undgå at blive smittet.

Sygdomme har social og kønslig slagside, og Covid-19 gør i forvejen udsatte kvindeliv endnu skrøbeligere. Derfor reagerede Maternity Foundation prompte på pandemien i 2020 og tilføjede lynhurtigt et nyt modul på Safe Delivery App, som hjælper jordemødre og fødende kvinder til at undgå at blive smittet.

– Vi kan ikke stable respiratorer på benene, men vi kan oplyse om almengyldige principper for at stoppe spredning, om vigtigheden af at skille syge og raske, om brugen af værnemidler, hvis de er til rådighed, om vigtigheden af at vaske hænder, osv. Når man er ejer af en app, der allerede er i hånden på sundhedspersonale i hele verden, har man en forpligtigelse til at bruge den, siger klinisk direktør Agnete Nørrelund-Madsen.

På globalt plan udgør kvinder 70 procent af sundhedsarbejderne, og kvinders fundamentale rettigheder kommer under pres i krisetider. Fx steg mødredødeligheden under ebolaepidemien i Vestafrika i 2013 – 2106 eksplosivt, og i et land som Sierra Leone døde flere kvinder af fødselskomplikationer end af ebola. Enten fordi de var bange for at tage på klinikken på grund af smittefaren, eller fordi presset på det i forvejen skrøbelige sundhedssystem betød, at der ikke var kvalificeret hjælp at hente.

En del af indholdet i det nye modul kommer fra det eksisterende modul om infektionsforebyggelse og er suppleret med Covid-19 specifikke informationer. Og helt ekstraordinært er app’en også åbnet for, at samarbejdspartnere som FN’s befolkningsfond UNFPA kan lægge informationer ind om, hvordan man fx afholder konsultation, hvis man ikke kan se den gravide.

Samtidig med lanceringen af Covid- 19-modulet i app’en har Maternity Foundation også udvidet undervisningsrepertoiret til at omfatte online træninger, så en jordemoder fra kontoret i København nu træner kolleger fra hele verden – fra Somalia, over Nepal til Papua Ny Guinea og Haiti.