Data direkte fra kvinden

Ønsket om større inddragelse af borgere i egen sundhed og behandling skal også afspejle sig i indsamling af data til kvalitetsudvikling, foreslås det i en ny rapport. Det kan muligvis frigøre ressourcer til andre opgaver, men der skal fokus på, at de forskellige patientgrupper – også de gravide – kommer med forskellige ressourcer og behov, mener formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo. Hun opfordrer kraftigt til at de relevante faggrupper involveres i den videre udvikling af selvrapportering af egen sundhedstilstand, oplevelser og erfaringer med sundhedsvæsnet mv.

28. september 2016 blev Program Pro lanceret i Fællessalen på Christiansborg. Programmet er udarbejdet af Trygfonden og ViBIS* (Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet), der er gået sammen om at få undersøgt, hvad evidensen og de mulige strukturer for arbejdet med PRO er.

Og hvad er så Program Pro? Det er et oplæg til anvendelse af en anden form for måling af kvalitet end den, vi har vænnet os til gennem Den Danske Kvalitetsmodel, RKKP, LUP og meget andet. PRO – Patient Reported Outcome – tager sit udgangspunkt i patienten, i borgeren, i den gravide kvindes indrapportering af data om egen helbredstilstand.

Oplæg fra forskere og udviklingsfolk, fra administratorer og politikere samt fra klinikere pegede alle på, at der er noget at komme efter i denne nye måde at arbejde på. Vi kan lære meget af det, som vi får som konkrete tilbagemeldinger fra vores patienter.

Hvad skal og kan PRO?
Bliver måden at arbejde med PRO ens over hele landet? Nej, det vil næppe give mening. Dataindsamling skal tilpasses det konkrete faglige område. PRO skal netop erstatte den spændetrøje af enshed, som oplevedes i Den Danske Kvalitetsmodel.

Kommer PRO til at afløse andre dokumentationsopgaver? PRO kommer til at adskille sig derved, at en stor del af arbejdet ligger hos patienten, den gravide, barselfamilien. Arbejdet med at integrere de akkumulerede data som ideer til at ændre vores praksis kommer til at ligge hos fagpersonerne. Her må vi som jordemødre med ind i processen med at sætte fokus på det, som PRO viser os, at vi skal ændre i vores praksis.

En praktiserende læge, som jeg drøftede det med, sagde noget, som vi som jordemødre også kan skrive under på: Det arbejde, vi udfører, handler om relationer såvel som faglighed; det ene er ikke af værdi uden det andet. Her vil PRO være med til at vise, om vi magter dette spænd, som vi finder, er kernen i vores faglighed.

Et spørgsmål fra salen lød: ”Hvad kommer klinikerne til at sige til dette? Kan I få læger, jordemødre, sygeplejersker til at arbejde med dette”? Hertil svarede panelet: ”Patienterne og deres udkomme er grunden til at vi er her, det er ikke omvendt”.

Det er selvfølgelig rigtigt. Men alligevel et lidt forsimplet svar i forhold til,at vi måske skal ud og ændre vores opfattelse af, hvad det gode jordemoderarbejde består i. Måske er meget af det, vi plejer at tjekke, noget, som kvinderne i fremtiden selv kommer og fortæller os. Hvad bidrager vi så med? Ja, vi har alt det, vi ved som jordemødre, alle de gode råd, der ikke kan trylles frem med en hjemmemåling, al den omhyggelige lytten sig ind på de behov, der ikke kan sættes på formel, men som er med til at forme forældreskabet – og de konkrete henvisninger til yderligere professionelle undersøgelser, som resultater fra kvinderne måtte pege mod.

Lyt til eksperterne
Det kan være, at PRO kan frigøre tid til opgaverne og til at sætte patienten i centrum ved netop at tage imod den kompetente borgers lyst til selv at fortælle os, hvad hun registrerer og mærker.

Men vi skal huske, at der fortsat vil være stor forskel på patienter – nogle vil magte alt, hvad vi tilbyder og mere til. Andre vil have behov for, at jordemoderen har en høj grad af styring. Vi kommer til at skulle rumme begge fløje.

Vi skal ikke ud og slås mod vindmøller – det er fremragende energikilder. Men vi skal gøre opmærksom på, at der er ret meget konkret viden om, hvor man bedst placerer vindmøller. Og de skal ikke stå for tæt. Hverken på hinanden eller på mennesker. Man skal huske at inddrage ingeniører, vildtbiologer, arkitekter, borgere.

Ligeså skal man tage jordemødre med ombord i arbejdet med PRO – lige fra starten. Vi er vilde med at inddrage vores gravide borgere, vores patienter og deres partnere. Vi vil også gerne arbejde sammen med andre fagpersoner i det samlede patientforløb, når det giver mening for patienten. Vi skal lokalt finde de værdier, der passer til vores forskellige patientgrupper og det faglige forløb, vi byder på.

Vi skal nemlig ikke blindt overtage modeller, der er designet til kroniske patienters flow i en amerikansk mega hospitalskoncern. Vi skal finde de få og enkle værdier, som vi kan lære noget af. Og så skal vi kunne rette til efter den viden, vi finder.

Når LUP igen og igen understreger, at kvinder gerne vil have mere tid med deres jordemoder i graviditeten og mere støtte til ammestart – så har vi før understreget, at det var vigtigt at lytte til!

Vi glæder os til, at man nu i nye rammer sætter lys på at gøre netop det.

’Program PRO. Anvendelse af PRO-data i kvalitetsudviklingen af det danske sundhedsvæsen – anbefalinger og vidensgrundlag’. Trygfonden og ’Videnscenter for brugerinddragelse’. September 2016. Rapporten findes på www.danskepatienter.dk.

* ViBIS er etableret af paraplyorganisationen ’Danske patienter’ i 2011 og har blandt andet været støttet af TrygFonden.