Mandag
Jeg møder ind i aftenvagt, tavlen er fuld, to har født, og fem er i gang.
Jeg går på en stue, hvor en 4. para er sat i gang. Der kører STAN overvågning, hvilket låser mig mere eller mindre til stuen. Jeg skæver op mod S-droppet, som kører på max, palperer et par veer, som desværre ikke tyder på fødsel lige med det samme. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at to døgnvagter er kaldt og har været det, det meste af dagen, hvis nu bare der ville komme lidt gang i fødslen her, så kunne jeg måske hurtigere afløse en døgnvagt. Tanken skubber jeg hurtigt væk og koncentrerer mig om forløbet på stuen. Der går rask væk tre timer, og da jeg kommer ud på gangen for at hente noget, kan jeg se, at én døgnvagt er sendt hjem, og der er født på yderligere to stuer! Stadig nok at se til, men det lysner dog.
Klokken er blevet næsten 20, da en assistent kommer ind på stuen for at afløse mig. En kollega har sørget for, at jeg ikke glemmer at få lidt at spise — helt perfekt timing, for epiduralen er anlagt, og patienten er glad og tilfreds. Jeg går ud og spiser. Gangen er nu mere overskuelig og det lykkes rent faktisk at spise aftensmad sammen med to kollegaer. Da jeg kommer på stuen igen, har kvinden pressetrang, og orificium er udslettet. Fint, så føder vi da bare! Skønt! Så kan jeg gå på gangen og overtage lidt ”oprydning” fra kollegaer, og så kan vi sende den anden døgnvagt hjem efter en lang arbejdsdag.
Vi afleverer en tavle, som er overskuelig for nattevagterne, og da jeg går fra vagt, tænker jeg, at det da var en dejlig aften. Stemningen var god, ingen sure miner eller brok i hjørnerne, det der kan gøre forskellen på, om en vagt bliver god eller dårlig. Min indstilling til vagten er af stor betydning, og det var heldigt, at min første tanke, som var ”åh nej, ikke en travl vagt igen”, i løbet af vagten blev vendt til ”det går jo strygende”. Jeg gik hjem, og tænkte meget over, at en kollega havde sørget for at huske mig, da det var tid til at spise. Det betyder meget, at vi indbyrdes husker at passe godt på hinanden, og det synes jeg generelt, at vi er rigtig gode til. Det gør, at jeg som regel er glad, når jeg møder, og glad når jeg tager hjem fra vagt.
Tirsdag
Næste dag er jeg i kons. Det er meget tilfredsstillende, at møde kvinderne flere gange gennem graviditeten, og prikken over i’et er, når jeg får chancen for at føde med en fra min kons. De sidste par måneder har de to fødegange på mit arbejdssted været sammenlagt til kun en fødegang. Det har til min store glæde betydet, at jeg oftere har mødt kvinder fra min kons på fødegangen. Det giver for mig en helt speciel glæde ved mit arbejde, når jeg føder med en kvinde, jeg har set flere gange gennem graviditeten. En del af den energi, der skal bruges på at knytte bånd og få kendskab til den fødende, kan bruges anderledes og forholdet er ofte tættere.
Mandag
Så har jeg dagvagt efter fem dejlige fridage. Jeg burde være frisk og veloplagt, men desværre er jeg faktisk lidt sløj og det ender med, at mine kollegaer sender mig hjem efter et ildebefindende på en fødestue. På den ene side går jeg hjem og tænker, at det er skønt, at mine kollegaer tager sig så godt af mig og viser omsorg, men på den anden side nager den dårlige samvittighed igen en smule. Jeg har forladt fødegangen og overladt ”mine” arbejdsopgaver i en døgnvagts hænder… bare hun nu ikke skal være kaldt alt for længe.
Tirsdag
Endnu en dagvagt. Men i denne vagt har jeg en 6. semester studerende med. Sikke dog en udfordring. Vi passer en førstegangsfødende. Som nyuddannet jordemoder er det lidt af en udfordring at blive stillet til regnskab for alle de beslutninger, jeg træffer, men det er også spændende. Kvinden når desværre ikke at føde i vores vagt. På den ene side tænker jeg, at det nok er godt nok, for jeg har svært ved at give den studerende rum nok til at handle selvstændigt, og jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg ville turde lade hende tage imod barnet uden min indblanding.
Onsdag
Den næste dag har jeg igen dagvagt, og igen har jeg en studerende med mig i vagten. Denne gang en på 2. semester. Vi passer og føder med en 2. gangsfødende og i denne vagt må jeg jo så lade min studerende tage imod barnet. Det er lidt grænseoverskridende, men samtidig sjovt at prøve. Fødslen går fint, og selvom jeg måske ”blander mig” mere end en erfaren kontaktjordemoder ville have gjort, er jeg alligevel godt tilfreds med min indsats.
Selvom jeg er nyuddannet jordemoder og burde være ”fredet” for studerende, er manglen på jordemødre, problemer med at få vagtskemaer til at gå op etc. medvirkende til, at jeg alligevel kastes ud i den udfordring. Jeg synes, det er udfordrende og spændende, men samtidig er det et kæmpe ansvar at have studerende med, som handler på min meget nye autorisation.