Cocktaileffekt er et problem – men producenter venter på mere viden

Forskere har slået fast, at det er den samlede cocktail af kemikalier, der er problematisk. Alligevel støtter mange producenter sig til, at de bruger stofferne i tilladte og dermed sikre koncentrationer.

Gråzonen af kemiske stoffer, som forskerne enten har mistanke til, eller slet ikke ved nok om endnu, er en kilde til frustration, både hos myndigheder og producenter. Ifølge Rikke Donchil Holmberg, der er biolog i Miljøstyrelsens afdeling forkemikalier, er det et område, der er meget vanskeligt at regulere.

– Det ligger klart i lovgivningen, at man ikke må sætte et produkt på markedet, hvis det ikke er sikkert. Men for mange kemikalier kan der stadig være usikkerhed og diskussion om, hvor høj koncentration, der skal til, før man ser effekter, siger Rikke Donchil Holmberg. Hun forklarer, at selvom man i dyreforsøg kan se, at kemikaliernes effekt kan lægges sammen, mangler der stadig lovgivningsmæssige redskaber til at håndtere denne viden. Stofferne bliver desuden brugt i forskellige produkter på tværs af produktgrupper, hvilket yderligere vanskeliggør processen, da lovgivningen – både i EU og herhjemme – er bygget op om viden om enkeltstoffer, der reguleres under forskellige lovgivninger, eksempelvis legetøj, elektronik eller pesticider.

De grænseværdier, der er sat for de kendte stoffer, er derfor eneste konkrete holdepunkt for virksomhederne lige nu. Men de tager ikke altid højde for, at der kan være en cocktaileffekt, mener Julie Boberg fra DTU Fødevareinstituttets forskningsgruppe for reproduktionstoksikologi. Hun påpeger, at grænseværdierne ikke er en fast størrelse, og at de kan ændres, når ny viden kommer til.

– Indtil videre må man selv gøre noget, hvis man vil være mere sikker på ikke at blive udsat for problematiske mængder, siger Julie Boberg.

Producenter: Debat ude af proportioner
Brancheforeningen SPT, der er interesseorganisation for producenter og leverandører af vaske- og rengøringsmidler,kosmetiske produkter samt personlige plejemidler, mener ikke, at løsningen er at fjerne alle mistænkte stoffer, selvom cocktaileffekten også bekymrer producenterne.

– Hvis vi begynder at udskifte ingredienser, aner vi ikke, hvad vi får i stedet for, siger Helle Fabiansen, direktør i SPT og henstiller til, at man bør tænke sig godt om, før man følger en folkestemning.

Hun nævner krigen mod parabener som et godt eksempel. Her begyndte producenter – i forsøget på at udfase parabener – at bruge andre konserveringsmidler, som f.eks. MI, der også var problematiske.

Helle Fabiansen mener, at debatten ofte bliver trukket ud af proportioner:

– Jeg vil gerne understrege, at alle de produkter vores medlemmer har på markedet er godkendte, lovlige og sikkerhedsvurderede. Hvis man har en liste over stoffer, hvor nogle er risikovurderet, så kommer det altid an på mængder. Du kan også godt tåle lidt salt til dit æg, men spiser du et kilo, så dør du.

I Dansk Industri slår miljøpolitisk chef, Karin Klitgaard, også fast, at de produkter, der overholder lovgivningen, er sikre. Men hun påpeger, at cocktaileffekt er et svært begreb, som producenterne gør alt, hvad de kan for at følge med i. Hun mener, at der mangler viden om, hvordan man i praksis kan tage højde for kombinationseffekter og om det eventuelt skal afspejles endnu tydelige i grænseværdierne.

Biolog i Miljøstyrelsen, Rikke Donchil Holmberg, forklarer, at det endnu er for tidligt at tage stilling til, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan tage hånd om udfordringen med cocktaileffekten. Mulige løsninger kunne være at sænke grænseværdier, eller på en anden måde minimere udsættelsen for den generelle mængde af kemikalier.

Forsker: Vi har ikke tid til at vente
Dansk Erhverv oplyser, at mange af de store dagligvarekæder producerer egne produkter – de såkaldte private labels – som i høj grad bærer miljømærkerne og Astma-Allergi Danmarks Blå Krans. Derudover arbejder butikkerne i stigende grad på at mindske forbrugernes eksponering for problematisk kemi.

– De gør først og fremmest alt for at overholde lovgivningen, og så stiller de krav til producenter igennem deres leverandørstyring om, at de ikke vil have problematiske kemikalier i produkterne, når det kan lade sig gøre, siger Jakob Lamm Zeuthen, der er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv og understreger, at detailhandlen ikke vil have skadelige og problematiske kemikalier på børneværelserne.

– Men jeg vil sige, at grænseværdierne sandsynligvis ikke er tilstrækkelige til at garantere, at man er fri for sundhedseffekter forårsaget af langtidseksponering af stofferne, fortsætter Jakob Lamm Zeuthen.

Dansk Erhverv vil have EU til at sikre den fornødne regulering.

– Danmark kan kun gøre meget lidt med egen regulering, da flertallet af vores varer importeres uden for EU. Vi ønsker derfor, at EU hurtigt kan få fastlagt kriterier, der kan betyde, at vi kan få klarhed over, hvor der er risici og problemer med kemikalierne, siger Jakob Lamm Zeuthen.

Julie Boberg fra DTU Fødevareinstituttets forskningsgruppe for reproduktionstoksikologi, mener også, der skal handles hurtigere. Først og fremmest skal der etableres bedre testmetoder, så kun sikre stoffer bliver tilladt:

– Hvis man skal erstatte et stof, der er mistanke til, er det vigtigt, at det bliver erstattet af noget, der er bedre, så der er en vis tryghed om, hvad der bliver tilladt af kemiske stoffer, siger Julie Boberg og forklarer, at vi ikke har tid eller lyst til at vente på, at vi kan se skadelige virkninger i befolkningen.

– Med nogle stoffer har det taget årtier at finde ud af, at de er skadelige for mennesker, siger Julie Boberg.

Hun bakkes op af Katrine Bay, der er forskningskoordinator på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion.

– Nej, vi kan ikke sige, at fordi du har brugt et produkt med et hormonforstyrrende stof i, så skader du dit barn. Det drejer sig om små ændringer i en hel population. Det har måske mindre betydning for det enkelte individ, men det er noget, der betyder, at vi rykker os over fem generationer til et sted, hvor det ikke er sundt at være, siger Katrine Bay. 

Cocktaileffekten
Gravide bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer fra mange produkter i deres hverdag. Selv om udsættelse for et enkelt kemikalie i en bestemt mængde ikke udgør en risiko i sig selv, kan der være en risiko, hvis man samtidig bliver udsat for andre stoffer. Dette begreb kaldes cocktaileffekten, og forskere illustrerer det med formlen 0+0+0=7. Flere små uskadelige mængder kan tilsammen give en effekt.

Kriterier for hormonforstyrrende stoffer
I dag er der ikke fælles kriterier i EU for, hvornår et stof anses for at være hormonforstyrrende. EU’s kriterier skulle have været vedtaget i 2013, men forslag til kriterier kom først i juni 2016. Indtil videre gælder midlertidige kriterier for plantebeskyttelsesmidler (pesticider) og biocider, mens stoffer identificeres case-by-case som hormonforstyrrende under EU’s kemikalieforordning REACH.
Kilde: Miljøstyrelsen