Bremseklodser for belastningen

Problemet er ikke så meget længden af en vagt som arbejdspresset. derfor har både falckreddere og læger en systematik, der skal sikre, at arbejdsbelastningen i en døgnvagt ikke overstiger en aftalt grænse. Men grænserne er til løbende forhandling.

Det er slet ikke meningen, at man skal arbejde på fuld tryk samtlige 24 timer i en døgnvagt. Det er i alt fald udgangspunktet i de – i øvrigt meget forskellige overenskomster, som læger og falckreddere er ansat under. For yngre lægers vedkommende er det normen, at den forventede, gennemsnitlige arbejdsbelastning maximalt er på to tredjedele i en døgnvagt. Ved større arbejdspres skal vagten deles med mindst endnu en læge.

Hos falckredderne sætter et minuttællingssystem i gang, når en medarbejder i døgnvagt har kørt de 7,5 timer, der er dagsnormen. Hver gang der herefter passeres en fastsat minutgrænse, fritages vedkommende fra særlige opgaver, fx sygekørsel. efter 420 minutter oveni dagsnormen, må redderen ikke påbegynde nye kørsler.

– Det er alt for risikabelt både for trafiksikkerheden og for den enkeltes sundhed, at redderne kører mere end dét, der er aftalt. Derfor kræver vi som forbund, at arbejdsgiverne stiller med et tilstrækkeligt beredskab til, at aftalerne kan holdes. Der er reddere, der ser en økonomisk fordel i at køre mere, men det accepterer vi ikke. Og efter den seneste overenskomst i foråret 2004 har vi stort set ikke haft sager, hvor normen er blevet overskredet, siger Søren Andersen, der er forhandlingssekretær i Transportgruppen under fagforbundet 3f, som organiserer ca. 4.000 falckreddere. Kørselsminutregnskaberne bliver løbende indrapporteret til forbundet, så der kan følges op på en eventuel overtrædelse af bestemmelserne.

Arbejdspresset til forhandling
Arbejdsbelastningen i en vagt på en sygehusafdeling måles typisk ved, at lægerne, over en periode på tre repræsentative måneder, registrerer antallet af opgaver, de udfører samt hvor lang tid, de hver især tager. Resultatet kan så være udgangspunkt for at vurdere, om vagten skal deles, eller om der eventuelt skal indføres kortere og flere vagter.


Ved den seneste overenskomst i april 2005 fik yngre læger krav på en lokal forhandling med sygehus- eller afdelingsledelsen, hvis arbejdsbelastningen opleves som et arbejdsmiljømæssigt problem.

– En sådan forhandling udløser ikke pr. automatik en bedre normering, men det er et krav, at den skal afholdes, hvis lægerne ønsker det. Ideen er at se på, om nogle af de opgaver, lægerne tager sig af om natten, eventuelt kan flyttes til dagvagten. Afdelingen kan også sørge for, at patienter visiteres bedre, og fx ikke indlægges før næste dag. Man kan også diskutere, om teknik eller andre faggrupper kan bidrage til at gøre arbejdspresset mindre for lægerne, forklarer Camilla Kjærager, informationschef hos Yngre Læger i Den Almindelige Danske Lægeforening.

Både læger og falckreddere kan have vagtforpligtelser af forskellig længde – typisk 12, 16 eller 24 timer. I hovedstadsområdet arbejder de to faggrupper dog kun undtagelsesvist i døgnvagter.

Men døgnvagterne er også problematiske; arbejdsmiljøundersøgelser har påvist, at det ikke er uden helbredsmæssige omkostninger,at være på job gennem et helt døgn. Heller ikke selvom der er mulighed for at hvile sig eller sove i et vagtværelse på arbejdsstedet i dele af vagten.

Men – lyder argumentet fra arbejdsgiverne – et vagtberedskab er nødvendigt for at sikre effektiviteten på en arbejdsplads, hvor opgaverne ikke kan løses inden for almindelig kontortid eller planlægges på forhånd.

– Dét, der er afgørende for at få et beredskab til at hænge sammen, er kombinationen af “tilstedeværelsestimer” og effektive timer. Derfor er arbejdet organiseret sådan, at medarbejderne er til rådighed i mange flere timer om natten eller andre tidspunkter, hvor der typisk er få opgaver. Døgnvagter er derfor især brugt i mindre byer eller landområder. I de større byer, hvor opgavemængden er mere konstant døgnet igennem, arbejder redderne stor set kun i effektive vagter af almindelig længde, forklarer Michael Holck Andersen fra Falcks personaleafdeling.

Camilla Kjærager, informationschef hos Yngre læger:
– Det har sine fordele både for afdelingen og den enkelte læge, at nogle arbejder i 24-timers vagter. Bl.a. undgår afdelingen bedre det informationstab, der kan ske, når hele personalet skifter på én gang. Nogle læger foretrækker også længere vagter, fordi det giver dem flere fridage i sammenhæng, siger hun.

For travlt til at tænke sig om
Ebbe Vang, sekretær i Reddernes Landsklub under 3f, mener derimod, at døgnvagter generelt er et historisk uvæsen i en tid med krav om stadig stigende effektivitet i sundhedssektoren.

– Tidligere var det idéen, at man skulle have et beredskab, der kunne gå i aktion døgnet rundt, når der skete noget. Nu er det forventningen fra opdragsgivernes side, at redderne helst skal køre hele tiden for at udnytte ressourcerne maximalt. Det skaber et konstant pres. Og på den anden side er der også nogle af vores medlemmer, der hellere end gerne vil arbejde på den måde. Det er i alt fald et emne, der med jævne mellemrum dukker op på vores elektroniske debatforum og bliver rigtig hot, siger han.

Ja, det er netop arbejdspresset mere end længden af en vagt, der er problemet, medgiver Camilla Kjærager, informationschef hos Yngre læger.
– Der er mig bekendt aldrig foretaget undersøgelser, som kan overføres til danske forhold, af, om der begås flere fejl i slutningen af en 24-timeres vagt. Men selv som lægmand kan man sige sig selv, at man selvfølgelig er træt og udmattet efter så mange timer på benene, – specielt hvis der har været rigtigt travlt. Den største risiko for patienterne er nemlig, at lægen på grund af travlhed i vagten, tager nogle forkerte beslutninger. Ganske simpelt fordi, der ikke er bedre tid til at tænke sig om, siger hun.

Populært, men problematisk 24-timers vagter er både populære og problematiske. Populære for de medarbejdere, der sætter pris på de mange sammenhængende fridage, en døgnvagt udløser. De 1.100-1.200 falckreddere, der udelukkende arbejder i døgnvagter, har således kun 103 vagter om året, fraregnet deres ferie.