Besparelser i strid med retningslinierne

Amtsrådspolitikerne i København har med ét slag halveret amtets tilbud til gravide misbrugere. Beslutningen strider direkte imod Sundhedsstyrelsens retningslinier fra 1998, der påbyder amterne at opbygge bedre og mere målrettede tilbud til de svageste gravide.

Aktuelle eksempler fra Københavns Amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab viser, at mens regeringens topministre lover en øget indsats for at sikre de svageste børn en god start på livet, iværksætter amtsrådspolitikere og hospitalsledelse samtidig en række besparelser, som i praksis udsletter den ekspertise, der i de seneste år er blevet opbygget i de særlige misbrugsteams for gravide misbrugere.

Det tværfaglige misbrugsteam på Amtssygehuset i Glostrup, som står for behandlingen af gravide misbrugere i Københavns Amt, skal nu spare 800.000 kroner på budgettet til næste år; det svarer til halvdelen af teamets budget. I misbrugsteamet samarbejder læger, jordemødre, psykologer og sygeplejersker om at opspore gravide misbrugere og give dem et tilbud om behandling for at undgå skader på det ufødte barn.

Klare retningslinier fra Sundhedsstyrelsen
Besparelserne strider ikke blot imod regeringens hensigtserklæringer, men også imod Sundhedsstyrelsens retningslinier for svangreomsorg, der lægger vægt på særlig støtte til udsatte gravide.

Siden disse retningslinier trådte i kraft i 1998, har en del af landets amter afsat ressourcer til at opbygge specialiserede teams, der kan yde særlig støtte og differentierede tilbud til de svageste gravide, der har den største risiko for komplikationer, som vil kunne ramme børnene. Da amternes indsats på dette område blev evalueret i 2002, noterede Sundhedsstyrelsen med tilfredshed, at "det er tilfredsstillende at se, at der i næsten alle amter er oprettet særlige tilbud til svage gravide".

De seneste sparerunder i Københavns Amt og H:S har imidlertid vist, at selve styrken i behandlingen af gravide misbrugere – en målrettet tværfaglig indsats – nu er ved at blive sparet væk på ny – stik imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Svært at placere ansvar
Besparelsen på misbrugsteamet på Amtssygehuset i Glostrup kommer som en konsekvens af en omfattende sparerunde på sygehusområdet i Københavns Amt. Amtsrådet gav Amtssygehuset i Glostrup besked på at finde besparelser for 20 millioner kroner på hospitalets drift. Børneafdelingen samt gynækologisk/obstetrisk afdeling skulle tilsammen spare 800.000 kroner, og sygehusledelsen besluttede, at hele denne besparelse skulle placeres på det lille misbrugsteam, som dermed med ét slag fik halveret sit budget. De øvrige funktioner på de to afdelinger gik fuldstændig fri for besparelser.

Det er på nuværende tidspunkt tvivlsomt, om misbrugsteamet overhovedet kan overleve de kraftige besparelser.

– Det er absolut ikke noget, som vi er særligt glade for, siger hospitalets vicedirektør Johnny Johansen om halveringen af misbrugsteamets budget.

– Men når der skal spares 20 millioner kroner, kan det ikke undgås, at det kommer til at gøre ondt.

Om ledelsens motiver for at placere de to afdelingers fulde besparelse på misbrugsteamet, siger Johnny Johansen:

– For at finde besparelsen måtte vi se på, hvad der var blevet oprettet af nye projekter på de to afdelinger i de seneste år. Misbrugsteamet var et sådan nyoprettet projekt (projektet blev etableret i 1999), og derfor måtte vi anbefale amtsrådspolitikerne, at der skulle skæres netop her.

Det politiske ansvar for besparelsen ligger hos politikerne i Københavns Amtsråd, men formanden for amtets sygehusudvalg, Leif Flemming Jensen (A), fralægger sig delvist ansvaret.

– Når vi giver sygehusledelsen i Glostrup besked på at finde besparelser på 20 millioner kroner, går vi ud fra, at ledelsen placerer besparelsen dér, hvor det gør mindst ondt. Det er ledelsen, som har den sundhedsfaglige indsigt, og derfor må vi som politikere gå ud fra, at ledelsen har sikret sig, at gravide misbrugere fortsat vil kunne tilbydes en tilstrækkelig behandling, siger Leif Flemming Jensen.

Det er imidlertid et faktum, at Amtsrådet ikke godtog alle planlagte besparelser. Det var oprindelig en del af den omfattende spareplan, at fødeafdelingen på Amtssygehuset i Gentofte skulle nedlægges. Forslaget førte som bekendt til højlydte protester, hvorefter amtsrådet besluttede sig for at aflyse denne besparelse og frede fødeafdelingen i Gentofte.

Men ifølge Leif Flemming Jensen skyldtes dette, at amtsrådet i sine sundhedsfaglige visioner lægger vægt på, at amtets sundhedstilbud skal være så tæt på borgerne som muligt. Derfor var nedlæggelse af fødeafdelingen i Gentofte ikke acceptabel.

Tom opbakning fra landspolitikere
På landets vel nok bedst kendte tilbud til de svage gravide, Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet, bliver socialrådgiverfunktionen brudt op og skåret kraftigt ned fra næste år. I 2003 blev Familieambulatoriet også ramt hårdt, da afdelingen fik besked på at spare 10 procent på ambulatoriets lønudgifter plus yderligere 10 procent af socialrådgiverfunktionen. Familieambulatoriets leder, overlæge May Olofsson, er chokeret over den manglende sammenhæng, som eksisterer mellem regeringens hensigtserklæringer og så det, der rent faktisk sker, når H:S skal gennemføre omfattende besparelser.

Selveste landets statsminister, Anders Fogh Rasmussen, slog ved Folketingets åbning fast, at den nye regering ville gøre en særlig indsats for at give børn og unge en mulighed for at bryde den negative sociale arv og nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle undersøge, hvordan den negative sociale arv kunne brydes. Arbejdsgruppen har netop flere gange fremhævet Familieambulatoriets indsats for at bryde den sociale arv.

Arbejdsgruppen aflagde sågar besøg på Familieambulatoriet og på en efterfølgende høring på Christiansborg om at bryde den negative sociale arv, slog socialminister Henriette Kjær fast, at familieambulatoriemodellen fra Hvidovre burde udbredes til hele landet.

Siden da er May Olofssons familieambulatorium blevet pålagt kraftige besparelser af H:S. Og da May Olofsson i et brev gjorde socialministeren opmærksom på det absurde i, at socialministeren fremhævede Familiambulatoriet for afdelingens fremragende indsats, men at Familieambulatoriet efterfølgende blev pålagt store besparelser, fik hun det svar, at ministeren ikke kunne blande sig i H:S’s dispositioner.

– Jeg har svært ved at forlige mig med, at der for mig at se ikke ligger sundhedsfaglige prioriteringer bag disse besparelser. Jeg kunne meget bedre acceptere det, hvis hospitalssystemet besluttede, at man ikke ønsker at prioritere en forebyggende indsats overfor truede børn, og derfor ikke ønsker at prioritere behandlingen af de gravide misbrugere. Men nu rammer besparelserne mere eller mindre tilfældigt Familieambulatoriet ekstremt hårdt samtidig med, at regeringen kalder vores område for et vigtigt indsatsområde. Jeg har svært ved at se logikken, siger May Olofsson.

Tværfaglighed ødelægges
May Olofsson er ikke i tvivl om, at de gentagne besparelser ødelægger kvaliteten i tilbuddet til de gravide misbrugere og deres børn. – Grundlaget for det tværfaglige arbejde bliver mere og mere skrøbeligt, siger May Olofsson og fortsætter.

– Hvis man skal udføre et godt stykke tværfagligt arbejde, kræver det, at man har dygtige og engagerede medarbejdere, der ud fra hver deres faglige grundlag kan arbejde sammen som et team. Det drejer sig i dette tilfælde om læger, jordemødre, socialrådgivere, psykologer og sekretærer, der nødvendigvis må være til stede samtidig. Hvis dette teamarbejde brydes op pga. besparelser ved, at én personalegruppe spares væk, bliver den gravide misbruger og hendes barn behandlet af forskellige fagpersoner, men uden den overordnede plan, som sikrer kvinden og barnet den rette behandling. Hendes chance for at komme i en tilstand før fødslen, der gør, at hun kan føde et normalt og abstinensfrit barn og kan påtage sig moderrollen, bliver dermed meget lille. Konsekvensen vil blive flere børn med medfødte skader, for tidligt fødte med abstinenser – og det betyder flere fejludviklede og handicappede, omsorgssvigtede og mishandlede børn. Det koster samfundet dyrt foruden de menneskelige omkostninger, der altid følger med et skadet barn. Og det er disse børn – når de lades i stikken – der fører den negative sociale arv videre, siger May Olofsson.

Hun peger på, at de tidligere besparelseskrav fra H:S’s side har medført, at Familieambulatoriet ikke længere kan følge og støtte de gravide misbrugeres børn frem til skolealder. I dag må Familieambulatoriet slippe børnene senest, når de fylder fire år. Og med de nye besparelser vil indsatsen overfor disse børn blive yderligere forringet.

– Hver gang vi bliver pålagt en besparelse, må vi slække på den langsigtede og intensive støtte til de svage børn. Det kedelige er, at det netop er de svageste børn, som derved bliver ladt i stikken, fordi det er dem, som har brug for den længste og mest intensive støtte, siger May Olofsson.

Alkohol
Alkohol er det farligste rusmiddel for barnet og den hyppigste årsag til mental retardering hos børn i den vestlige verden. Fosteret får via moderkagen samme alkoholindhold i blodet som moderen. I Danmark fødes 1,3 børn ud af 1000 med Føtalt Alkohol Syndrom, FAS. Heraf har halvdelen, udover de karakteristiske ansigtstræk, andre misdannelser. Hver fjerde har misdannelser i øjenbaggrunden.

Heroin
Heroin, der hører til opioidgruppen, passerer let moderkagen, så barnet har den samme koncentration og virkning som moderen. Abstinenser og overdosis kan betyde iltmangel og hjerneskade hos fosteret. Heroin har ingen teratogen effekt, men virker symmetrisk væksthæmmende. Der dannes simpelthen færre celler end normalt.

Metadon
Metadon er et syntetisk opioid. Anvendes i afvænningen af opioidafhængige gravide. Metadon har lang halveringstid, hvorfor der sjældnere opstår abstinenser, og har mindre væksthæmmende virkning end heroin.

Kokain
Hører til opioidgruppen. Nedsætter blodgennemstrømningen i moderkagen kraftigt og kan medføre iltmangel, forhøjet blodtryk, hjerneblødning og betydelig underernæring og væksthæmning. Kan desuden medføre neurologiske symptomer.

Hash
Hash passerer moderkagen og videre fra blodbanen til hjernen og ophobes i fosteret som følge af lang halveringstid. Trods udbredt brug gennem mange år ved man kun lidt om stoffets virkning på fosteret. En dansk undersøgelse af 89 hasheksponerede nyfødte viste, at de vejede 150 gr. mindre og var 0,2 cm. kortere og havde mindre hovedomfang end gennemsnittet. Som ved indtagelse af andre euforisende stoffer skal påvirkningen af fosteret ses i sammenhæng med de det liv moderen i øvrigt lever.

Amfetamin
Amfetamin er et syntetisk fremstillet stof, der desuden er basis i fremstillingen af designerdrugs og ecstasy. Har samme virkning på fosterets hjerne og nervesystem som kokain. Amfetamin har desuden teratogen effekt.

Kilde: Bogen: Sårbare børn