Beretning for Jordemoderforeningen juni 2018 til juni 2020

Kære kolleger

Det er en på flere måder anderledes kongresperiode, vi nu skal evaluere. For det er jo det, vi skal, se tilbage på de sidste to år. Har vi nået det, vi gerne ville? Prioriterede vi vores fælles kræfter rigtig? Det er den samtale, en beretning, som den du er i gang med at læse, skal være udgangspunktet for.

Corona satte aftryk på verden og på Jordemoderforeningen.

Nedlukningen af landet betød, at jeg og hovedbestyrelsen måtte udskyde politiske dagsordener og planlagte aktiviteter. Men vi er godt på vej igen blandt andet med fokus på arbejdsmiljø og særligt på de udfordringer, det giver at arbejde om natten.

Nyt hold
Vi har haft udskiftninger på centrale poster i foreningen. Første marts i år tiltrådte en ny direktør og første august en ny forhandlingschef. Jeg er også relativ ny i butikken og har lige rundet mit første år som formand. For kort tid siden afgjorde I, at Mette Rotesan skal være vores nye næstformand.

Jeg glad for, at det nye hold er på plads, og at vi sammen med en meget erfaren hovedbestyrelse er klart til tage udfordringer op, så vi kan varetage medlemmernes interesser.

Skift af hovedorganisation
Første januar 2020 skiftede Jordemoderforeningen hovedorganisation, så vi nu er med i Akademikerne, AC. Skiftet var en naturlig fortsættelse af en øget akademisering af vores fag og en relevant sammenhæng at være i for at kunne videreudvikle den dagsorden. Vi håber naturligvis også, at kombinationen af akademiseringen og skiftet til Akademikerne kommer til at afspejle sig i lønnen. Imidlertid må vi forvente, at det vil tage nogen tid, før vi ser effekten af det.

Positiv lønudvikling
Jordemødres lønudvikling både for basisjordemødre og ledere ser igen lidt bedre ud i denne periode end i den forrige. Det skyldes - på basisområdet - både forbedringerne på otte-årstillægget og det nye 12-års tillæg, men også, at vores tillidsrepræsentanter og ledere lokalt får forhandlet tillæg og indgår aftaler for deres kolleger. Det kan du læse om her i beretningen.

Det er dejligt at se, at det går den rigtige vej. Vi ønsker alle, at den positive lønudvikling kommer til at gå endnu hurtigere. Derfor er det en af Jordemoderforeningens store opgaver altid at have lønudviklingen højt på kravslisten ved overenskomstforhandlinger - og derudover også i den kommende periode at styrke tillidsrepræsentanters og lederes forudsætninger og muligheder for at sikre udvikling af lønnen lokalt. 

Det vigtige arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøet er en anden af de kerneopgaver, som jeg og hovedbestyrelsen vil prioritere. Det er et vilkår i faget, at vi arbejder på alle tider af døgnet. Det ved vi, når vi starter på uddannelsen. Men de rammer, som vi arbejder under, er flere steder så stramme, at muligheden for restitution i og mellem vagterne ikke er gode nok. Det er en udfordring, vi skal se på sammen med arbejdsgivere, jordemoderledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter. Men vi er i gang: Der bliver lavet mentorordninger, introduktionsforløb for de nyuddannede og indgået aftaler om normreduktion. Det kan du også læse mere om på de kommende sider.

Faglige retningslinjer
Jordemoderforeningen er både en fagforening og en professionsforening. Vi har været langt inde i maskinrummet sammen med Dansk Jordemoderfagligt Selskab og jordemoderforskere i den aktuelle revision af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangreomsorgen og for planlægningen af fødselshjælpen. Vi er også med i arbejdsgruppen, der skal forberede nationale kliniske anbefalinger for igangsættelse af fødsler. Det er noget, der tager tid, når mange fagligheder skal mødes, og det hele skal tages i ed i Danske Regioner og KL.

Flere studerende
Ved det seneste optag på grunduddannelsen steg optaget på jordemoderuddannelsen med syv procent. Sådan har politikerne besluttet, at det skal være, og jeg glæder mig over, at beslutningstagerne ser potentialet i jordemødre. Vi skal bare hele tiden minde regionerne om deres ansvar for at sikre ordentlige forhold både for de studerende og for jordemødre, der skal give deres viden og erfaring videre. For ofte er der så meget trængsel omkring uddannelsen, at studerende oplever, at det er en udfordring at nå at tilegne sig de nødvendige kompetencer.

Læs mere …
Det var en meget kortfattet overflyvning af nogle af de områder, som Jordemoderforeningen beskæftiger sig med. Jeg kunne have taget fat på flere og andre områder, men resten kan du læse om i den ‘store’ beretning, som ligger på www.jordemoderforeningen.dk.

Jeg glæder mig til debatten op til og på kongressen den 9. november og til at folde vores nye initiativer og strategier ud.

Midt i en coronatid. 

»Min mentor sagde, at jeg skulle huske at vinterbade «

Arbejdsmiljø været i fokus i den seneste kongresperiode. En bred vifte af lokale tiltag har været sat i gang lige fra et styrket TRIO-samarbejde mellem tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og ledelse til en helt ny mentorordning. Jordemoder på føde- og barselafsnittet ved Svendborg Sygehus, Karoline Bojsen, har haft så meget gavn af at have en mentor, at hun nu selv er blevet mentor for en nystartet jordemoder.

Af Laura Elisabeth Lind, journalist

- Første gang jeg så min mentor, mødtes vi til en kop kaffe på en café i byen. Det er rart at være uden for hospitalet. For det, vi taler om, handler også om alt det uden for hospitalet. Det er ret vildt at blive færdiguddannet som jordemoder og samtidig starte i et nyt job på en ny afdeling. Med det samme står vi selv på stuen med de fødende og familierne og på en enkelt dag, skal vi facilitere et rum, der både kan rumme sorg og glæde. Sammenhold alle de følelser med skiftende vagter, og så kan det være svært at finde overskud til at rumme alt det derhjemme, siger Karoline Bojsen og fortsætter:

- Så jeg havde brug for at tale med min mentor om, hvordan jeg fik et bæredygtigt arbejdsliv. Hun sagde til mig, at arbejdet ikke skal fylde alt. Det derhjemme skulle prioriteres: min familie, mine venner og mine vinterbade og saunature. Jeg skulle huske at holde fri, når jeg havde fri. Det fik hun skåret ud i pap. Min mentor sagde direkte, at jeg skulle huske at vinterbade. Så, det husker jeg nu, siger hun.

Skal vi mødes til en kop kaffe?
Karoline Bojsen fortæller om mentorordningen, mens hun kører i bilen. Hun er på vej i sommerhus. Her skal hun mødes med en jordemoder- kollega. Og der skal være tid til at hoppe i bølgerne, nu hvor de er i sommerhus de næste par dage. Hun har været uddannet jordemoder siden juni 2019, hvor hun fik arbejde på Svendborg Sygehus. Her er mentorordningen nu med til at hjælpe nyansatte med at komme godt i gang. Ordningen så egentlig lyset første gang for år tilbage, men gik så i glemmebogen, og nu her sidste år blev den så igen en del af forløbet som nystartet jordemoder på sygehuset. Da Karoline Bojsen startede i jobbet, gik der da heller ikke mange dage, før en sms tikkede ind på hendes telefon. Den var fra hendes mentor, som ville høre, om hun havde det godt, og om hun havde lyst til at snakke i telefon eller mødes til en kop kaffe. Ordningen er indlagt som en del af vagtskemaet - så mentor og jordemoder får løn, når de mødes. I første omgang er der afsat fire timer, men har man brug for flere, så kan man skrive til ledelsen om det. Det er ikke meningen, at man skal drøfte alt det, der sker inde på fødestuen - den hurtige fødsel, et dødfødt barn eller det akutte kejsersnit. Det er der en anden ordning til. Nej, mentorordningen handler om den nyansattes almene trivsel. Og i sidste ende skal den være med til at sikre et godt arbejdsmiljø.

Sms: Er du okay?
Men det betyder ikke, at man ikke også kan tale med sin mentor om det, der sker på arbejdet:

- Med mentorordningen får man også en hurtigere indkøring i den kultur og personalegruppe, der er. Og man bliver i højere grad set som den, man er, når man møder ind på arbejdet. Den gør en forskel. For der er bare et ekstra øje på en. For eksempel så fik jeg lige en ‘er-duokay- sms’ fra min mentor, hvis hun havde set i fødselsmappen, at jeg havde haft en hård fødsel. Og det var så rart, siger hun.

Karoline Bojsen blev så glad for mentorordningen, at hun nu selv er blevet mentor:

- Vi har mødtes hos mig til en kop kakao. Nu kan jeg give den hjælp og omsorg, som jeg selv fik, videre. Og jeg sender også en sms, hvis jeg har set, at hun har haft et hårdt forløb, siger Karoline Bojsen og tilføjer:

- Det handler også om, at nyansatte og nyuddannede jordemødre skal have det så godt, at de har lyst til at blive på arbejdspladsen. Og det bedste er, at det ikke er noget, man selv vælger til. For så ville mange måske ikke få det gjort. Mentorordningen er et fast tilbud, man får, når man starter på Svendborg Sygehus.

Man kan høre bilens blinklys tikke i baggrunden. Snart er Karoline Bojsen ved sommerhuset. Snart er det tid til at hoppe i vandet.

»Jeg er glad for at arbejde i en lægeklinik «

Flere jordemødre bliver ansat i en lægepraksis. Som følge af den tendens har Jordemoderforeningen også i denne kongresperiode arbejdet for at få en overenskomst med Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA). Louise Sørensen, jordemoder i Lægehuset i Vodskov, håber, at en overenskomst snart kan blive til virkelighed.

Af Laura Elisabeth Lind, journalist

- Der er stor forskel på, hvordan en lægepraksis er strikket sammen, og hvad man som jordemoder får lov til at lave. I den første klinik, hvor jeg arbejdede, fagnørdede jeg en masse indenfor gynækologien, men fik også med tiden en bred vifte af nye kompetencer, lige fra blodprøvetagning, børneundersøgelser og syning af småskader til psykiske samtaler og undersøgelse for banale infektioner, siger jordemoder Louise Sørensen og tilføjer:

- Det var to mænd på vej på pension, der havde klinikken. De havde derfor brug for en kvinde til at tage sig af den gynækologiske del, da mange kvindelige patienter ønsker en kvinde til at lave de undersøgelser, fortæller hun.

Louise Sørensen har været i almen praksis i fire år. Det sidste halve år har hun været ansat i Lægehuset i Vodskov, hvor hun fortsat har et stort ansvar. Ud over de gynækologiske undersøgelser står hun for alle kontroller med lægehusets diabetikere, KOL-patienter og andre kronikere. Hun er eneste jordemoder i klinikken, men hun savner som sådan ikke den faglige sparring og supervision med andre jordemødre.

- Det faglige fundament er vokset, og ved tvivlsspørgsmål søger jeg supervision med lægerne og sygeplejerskerne. Men jeg har min jordemoderfaglige bagage og erfaring med mig, og vi er som jordemødre gode til at stille skarpt på, hvornår noget afviger fra normalen og hvornår det er noget patologisk, så der skal ses nærmere på det. Og det er en stor fordel i almen praksis.

Den faglige stolthed kom tilbage
Efter en skilsmisse blev Louise Sørensen alene med sine børn og stoppede som jordemoder på fødegangen på Aalborg Universitetshospital. Hun kunne ikke få de skiftende vagter til at hænge sammen med familielivet. Samtidig havde hun også en spirende følelse af utilfredshed og utilstrækkelighed i maven.

- Jeg elsker mit fag. Jeg kan godt lide fødsler. Men jeg var tillidsrepræsentant i mange år og kunne se og mærke, hvordan rammerne ændrede sig mere og mere. Man skulle efterhånden mestre den gode fødsel på den halve tid. Så jeg blev i den grad udfordret på min faglige stolthed. Jeg brød mig ikke om at komme hjem efter en vagt og sidde og tænke, at jeg kunne have håndteret en fødsel anderledes og bedre, hvis tiden havde været til det, siger hun.

Men den faglige stolthed er nu kommet tilbage. For i den lægepraksis, hvor Louise Sørensen arbejder, er der tid til den enkelte patient.

- Hvis der er noget, vy skal dybere ned i, kan der blot gives en ny tid. Det er rart. Og jo mere man kommer ind i det her område, jo mere får man en forståelse for det. Min viden og mine kompetencer vokser stille og roligt. Man skal have tid til at lære det. Det har lægerne heldigvis stor forståelse for, siger Louise Sørensen.

Håber på at få en overenskomst
Hun er ansat på sygeplejerskernes overenskomst med PLA, og det er hun glad for, selvom hun gerne så, at der kom en overenskomst for jordemødre ansat i lægepraksis.

- Mange af min jordemoderkollegaer i almen praksis arbejder på HK-overenskomst, og her må de forhandle tillæg, for at deres løn kommer til at minde om sygeplejerskernes løn. Det ville være rart, hvis vi også kunne få en overenskomst. Specielt når vi nu er så mange jordemødre i almen praksis, siger hun og tilføjer:

- Men praktiserende læger driver en forretning. Derfor må en overenskomst gerne lægge sig tæt op ad sygeplejerskernes overenskomst. Hvis sygeplejersken får 3.000 mindre om måneden end jordemoderen, så gør vi os selv en bjørnetjeneste. For så vælger lægehuset bare at ansætte sygeplejersken.

»Jeg ser lønforhandling som et samarbejde«

Når det handler om de lokale løntillæg, har jordemødre på regionshospitalerne generelt fået et løft. Det kan bl.a. hænge sammen med nye lokale lønaftaler, eller at flere jordemødre er omfattet af eksisterende forhåndsaftaler, vurderer forhandlingschef i Jordemoderforeningen. I Region Syddanmark er der i denne kongresperiode oprettet mere end dobbelt så mange kendt jordemoder-ordninger, som derfor trækker en del lønkroner til de lokale løntillæg, fortæller tillidsrepræsentant Tanja Bakkegaard Pedersen.

Af Laura Elisabeth Lind, journalist

- Så er jeg lige blevet færdig med årets lønforhandling med ledelsen.

Sådan lyder ordene fra jordemoder og tillidsrepræsentant på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Tanja Bakkegaard Pedersen, idet hun netop har lukket døren bag sig efter dette års forhandling om de kommende lokale lønkroner.

Hun mener, at gensidig respekt mellem tillidsrepræsentant og ledelse er nøglen til en god lønforhandling. Men det vender vi tilbage til. Først skal vi se på den generelle udvikling inden for de lokale løntillæg, hvor der i alle regioner er sket en stigning i den seneste kongresperiode. Udviklingen har endda været bedre end den aftalte generelle lønudvikling, og det er sket på trods af, at der de sidste år er blevet ansat mange flere nyuddannede jordemødre. Fra april 2018 til april 2020 er der kommet 6,7 procent flere jordemødre i regionerne, og da nyuddannede er de lavest lønnede, vil en stigning i antal nyuddannede trække gennemsnitslønnen ned.

På landsplan er de lokale løntillæg for jordemødre på regionshospitaler ansat i samme stilling i både 2018 og 2020 i gennemsnit steget med 24 procent i to-års perioden, svarende til 500 kroner. Ifølge forhandlingschef i Jordemoderforeningen Klaus Groth-Andersen hænger stigningen bl.a. sammen med en bred vifte af tiltag og forandringer på de specifikke hospitaler.

- Når udviklingen i lokal løndannelse er så forholdsvis høj, som den er, kan den ikke kun forklares med den almindelige regulering i april og oktober, der både regulerer centrale og lokale løndele. Det må nødvendigvis også hænge sammen med nye aftaler, forbedringer af aftaler eller flere jordemødre, der er blevet omfattet af eksisterende forhåndsaftaler, siger han og vender samtidigt blikket mod tillidsrepræsentanterne og ledelserne rundt om på hospitalerne. Jeg synes godt, vi kan fremhæve udviklingen som positiv, og selv med mange nye jordemødre, som ikke får så meget i tillæg, så har udviklingen inden for de lokale tillæg været bedre end den generelle aftalte lønudvikling. Den udvikling synes jeg, vi skal tilskrive tillidsrepræsentanterne og samarbejdet med ledelserne, siger han.

Flere jordemødre i kendt jordemoderordning
Tilbage til Esbjerg. Og først til spørgsmålet om ændringer i de lokale aftaler. Spørger man Tanja Bakkegaard Pedersen, så har der da også været arbejdet på posten som tillidsrepræsentant. Esbjerg er en del af Region Syddanmark, og her er der sket en stigning i de lokale tillæg fra 2.139 kroner om måneden i 2018 til 2.756 kroner i 2020 for jordemødre ansat begge år. Det svarer til en stigning på 29 procent. I følge Tanja Bakkegaard Pedersen så kan den stigning måske netop hænge sammen med flere kendt jordemoder-ordninger, hvor funktions- og ulempetillæg forhandles lokalt. Alene i Region Syddanmark er der kommet mere end dobbelt så mange kendt jordemoder-ordninger i den seneste kongresperiode. I alt er der kommet seks flere - svarende til, at 18 flere jordemødre nu arbejder i kendt jordemoder- ordningen. Så samlet set er der nu 11 kendt jordemoder-ordninger i regionen, svarende til 33 jordemødre. De får faste funktionstillæg og ulempetillæg - ud over grundlønnen - men til gengæld får de ikke de samme ulempetillæg, som andre jordemødre får, når de arbejder nat, aften og weekend. I Esbjerg får en jordemoder i kendt jordemoderordning fx 50.000 kr. årligt som et fast funktionstillæg og 15.000 kr. i et fast ulempetillæg. For det står de gennemsnitlig til rådighed i døgnets 24 timer hver tredje dag.

Tillid er godt for lønforhandlingen
Og så var der det med den gensidige respekt, som vi startede med. Ud over ordningen med kendte jordemødre så fremhæver Tanja Bakkegaard Pedersen nemlig et godt samarbejde mellem tillidsrepræsentant og ledelse som afgørende for, at den lokalt aftalte løn kan stige.

- Som tillidsrepræsentant synes jeg, at det daglige og gode samarbejde med ledelsen er vigtigt. Jeg kommer selvfølgelig ind for at forhandle løn, men jeg ser lønforhandling som et samarbejde - sammen fordeler vi de lønmidler, der er. Vi har tillid til hinanden, og vi stoler på hinanden. Det gode samarbejde giver en bedre lønforhandling, siger Tanja Bakkegaard Pedersen og tilføjer:

- Jeg havde flere indstillinger med. Og mit indtryk var, at vi i dag var meget enige om, hvem der skal løftes.

Esbjerg har i modsætning til de fleste andre fødesteder rundt på landets hospitaler forudbestemte funktionstillæg, fx for at varetage en funktion i relation til sorggruppe, ammegruppe eller familieambulatoriet. Tillæggene er altså knyttet til funktionen – ikke til den enkelte jordemoders kvalifikationer.

- Jeg har en hel liste med forhåndsaftaler for de her funktioner. Det kan være en fordel, fordi jeg ikke hver gang skal forhandle tillæg for funktionerne. De gives automatisk, når en jordemoder stopper med at arbejde i funktionen, og en ny starter. Men der er også en ulempe. Hvis en jordemoder for eksempel forlader en funktionen tilknyttet ammegruppen, så har hun ikke mistet den kvalifikation, men bruger den formentlig på en anden måde i afdelingen. Men det får hun ikke løn for. Så jeg vil gerne arbejde for et større fokus på kvalifikationsløn.

I Esbjerg har Tanja Bakkegaard Pedersen en god fornemmelse i maven efter den netop overståede lønforhandling og håber, at flere af de ønskede tillæg falder på plads, så de lokale tillæg igen kan få et løft.

- Nu regnes der på det for at se, hvad der kan lade sig gøre. Jeg er spændt på at se, hvad vores chefjordemoder kommer tilbage med.

Afskedigelser, arbejdsskader og andre medlemssager

Jordemoderforeningen varetager løbende sager for medlemmerne, som ikke kan løftes lokalt af tillidsrepræsentanterne. Fra 2019 og til og med første halvår af 2020 var der 562 medlemssager. Det er sager, hvor der foregår skriftlig behandling i et eller andet omfang. Typiske medlemssager er afskedigelser, arbejdsskadesager, individuelle lønforhandlinger, sager om efterbetaling af løn og spørgsmål om arbejdstid, barsel og ferie.

Af eksempler på medlemssager i denne kongresperiode kan nævnes afskedigelsen af en gravid jordemoder, der blev trukket tilbage, og en sag vundet i ligebehandlingsnævnet, der handlede om et afslag på at overføre en sygemeldt gravids omsorgsdage til næste kalenderår. Desuden har der været adskillige forhandlede godtgørelser i afskedigelsessager.

Ud over medlemssagerne har der i 2019 og til og med første halvår af 2020 været 213 generelle sager, som er knyttet til den enkelte arbejdsplads – fx henvendelser fra tillidsrepræsentanten, tvister om aftaler og regler eller lokale lønforhandlinger for grupper.

Derudover har der i samme periode været 236 såkaldte overenskomstsager, som er møder og forhandlingsaktiviteter på overordnet niveau – fx i bestyrelse og forhandlingsudvalg i AC, Forhandlingsfællesskabet eller i arbejdsgrupper og netværk.

Nu kan jordemødre arbejde og samtidig uddanne sig til kandidat i jordemodervidenskab

En ny erhvervsuddannelse, kandidat i jordemodervidenskab på Syddansk Universitet (SDU), slog dørene op her til efterårets studiestart. Jordemoderforeningen har i kongresperioden arbejdet hårdt for, at tankerne om uddannelsen kunne blive til virkelighed, og leder af kandidatuddannelsen Christina Prinds har nu store forventninger til uddannelsen.

Af Laura Elisabeth Lind, journalist

Jordemødre kan nu veksle mellem et arbejdsliv på fødegangen og et studieliv på skolebænken, hvis de ønsker at tage en akademisk overbygning i jordemodervidenskab. Den nye uddannelse tager fire år i stedet for to, og man er i den resterende tid tilknyttet sin arbejdsplads i mindst 25 timer om ugen. Uddannelsen er blevet til efter et stort ønske fra SDU. To gange er der søgt om tilladelse ved Uddannelses- og Forskningsministeriet, og to gange er der givet afslag. Tredje gang lykkedes det.

- Jeg har lige haft en jordemoder i røret, der spurgte til den nye erhvervsuddannelse. Jeg håber og tror, at der i stigende grad kommer mere interesse, siger uddannelsesleder Christina Prinds og fortsætter:

- For vi har ikke haft tradition for en akademisering af vores fag. Men de sidste år har vores profession fået en ny erkendelse af, at et kandidatniveau er gavnligt for både vores virksomhedsområde og vores professionsområde. Det kliniske og akademiske arbejde er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Så hvis vi vil være med til at definere, hvordan vores profession skal udvikle sig, så må vi også have kompetencerne til det.

Siden 2014 har jordemødre kunnet læse en almindelig kandidatoverbygning i jordemodervidenskab. Siden da er er der uddannet i alt 47 kandidater og syv studerende er startet i 2020.

Nye døre åbner sig
Der er i år startet én jordemoder på erhvervsuddannelsen, men flere har vist interesse. Christina Prinds understreger, at en tæt kontakt til sin arbejdsgiver er vigtig, når man læser uddannelsen.

- Der er perioder på uddannelsen, hvor der er større belastning end i andre perioder. Derfor er det vigtigt, at man sammen med sin arbejdsgiver kan lægge sin arbejdstid fleksibelt. Til gengæld for den fleksibilitet, får man en medarbejder, der kan bidrage aktivt til afdelingen - ofte allerede under uddannelsen, hvis der er brug for en jordemoder, der for eksempel har styr på projektledelse eller kvalitetsudvikling, siger hun.

Det er de samme kompetencer, som man får fra den almindelige toårige uddannelse, som man kommer ud med, når man til sidst står med sit afsluttende eksamensbevis i hånden:

- Hvis man drømmer om at undervise, forske, være projektleder eller arbejde med sundhedsområdet ude i en kommune eller en region, så er uddannelsen rigtig god, siger Christina Prinds.

"Vi har prioriteret at arbejde med spørgsmålet om, hvorfor nogle vælger at forlade fødegangene. Det har vi gjort gennem interviews med jordemødre, der har valgt at arbejde på andre felter på grund af forholdene på fødegangene. På et seminar for kredsbestyrelsen fandt vi frem til en række temaer, som kan gøre os klogere på, hvor problemerne ligger, og hvordan vi kan løse dem. Resultaterne af undersøgelsen har vi præsenteret for chefjordemødrene i vores region og for den politiske chef for rekruttering og fastholdelse i regionen."
Bodil Bjørg Korsgaard, formand for Sjællandskredsen

"Vi er lykkedes med at forbedre jordemødres lokalløn i Region Midtjylland. Dette via et øget fokus, god forberedelse samt hjælp fra hinanden og Jordemoderforeningens sekretariatet."
Tanja Lyth, formand for Midtjyllandskredsen

"Vi er gode til at orientere hinanden, når vi har arbejdsmiljømæssige problemstillinger og til at løfte dem i relevante samarbejdsfora. Et af punkterne på vores møder med chefjordemødrene er sikring af introduktion af nyuddannede og nyansatte og adgang til mentorordning. Det er med til at fastholde jordemødre på fødeafdelingerne, fordi det giver tryghed for den enkelte og et godt arbejdsmiljø."
Gitte Valeur, formand for Syddanmarkskredsen

"Vores største udfordring er at rekruttere og fastholde jordemødre. De unge jordemødre vælger efter få år at efter- eller videreuddanne sig eller går til andre fag. Derfor har Region hovedstaden gennem de sidste år haft konstant mangel på jordemødre. Det belaster hele systemet hårdt og slider formentligt også for hurtigt på de unge, så de vælger fødegangene fra."
Birgit Plough Jensen, formand for Hovedstadskredsen

"Vi har arbejdet intenst med vores lokallønsforhandlinger. Det har været en lang og sej kamp, men i 2019-2020 nåede vi til enighed om aftaler, som vi kan være stolte over."
Diana Regitze Kjærulff, formand for Nordjyllandskredsen

Stort fokus på arbejdsmiljø
Det er ikke bare i Svendborg, at nyansatte jordemødre får mulighed for at være med i en mentorordning, der skal sikre et godt arbejdsmiljø. Det samme gælder bl.a. på fødeafsnittet på Hvidovre Hospital og Herlev Hospital og på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa er alle ansatte og vikarer tilknyttet en kollegial coachgruppe, som mødes fire gange årligt med fokus på faglig sparring og generel trivsel.
Ud over mentorordninger har der i kongresperioden været fokus på en række andre tiltag, der skal sikre et godt arbejdsmiljø. Bl.a. har kredsbestyrelsen i Region Sjælland lavet en mindre interviewundersøgelse med jordemødre, der har forladt jobbet på et regionshospital - for at blive klogere på, hvad der skal til for at sikre et godt arbejdsmiljø. Og flere steder er der indgået aftale om normreduktion, hvor jordemødre kan regne med et fast og lavere timetal i vagtskemaet i stedet for udbetaling af ulempeydelser.

Overenskomst for jordemødre i lægepraksis
Jordemoderforeningen rummer en stigende varieret medlemsgruppe lige fra jordemødre på fødegangen, ph.d.-uddannede og aktive forskere til kandidatstuderende, ledere og privatpraktiserende jordemødre. Og så er der det stigende antal jordemødre, der arbejder i lægepraksis.
Igen i 2019 anmodede Jordemoderforeningen PLA om at få tegnet overenskomst for jordemødre ansat i lægepraksis. Corona kom i vejen for at mødes med PLA, men den 9. juni var formand Lis Munk til møde med PLA’s formand, Karsten Rejkjær Svendsen. Desværre vendte PLA tilbage med meddelelsen om, at PLA-bestyrelsen ikke ser et behov for en overenskomst med Jordemoderforeningen. Det er Jordemoderforeningens hovedbestyrelse uenig i og følger fortsat op på kontakten til PLA.
Sekretariatet rådgiver om ansættelsesforhold og bistår med rådgivning om løn og ansættelse i lægepraksis.

Lønudvikling generelt
Basisjordemødre

I denne kongresperiode har lønstigningen været større end i sidste kongresperiode. Nettolønudviklingen (uden pension og ulempeydelser) for basisjordemødre fra april 2018 til april 2020 har været på 6,3 procent, hvilket også var højere end den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte på det regionale arbejdsmarked, som var på 6 procent. Stigningen hænger blandt andet sammen med stigningen i 8-års tillægget og det nye 12-års tillæg. I sidste kongresperiode var lønudviklingen på 2,3 procent for basisjordemødre, hvilket dengang var lavere end den gennemsnitlige lønudvikling for alle ansatte på det regionale arbejdsmarked, der var på 3,5 procent.
Ledere
For lederne har lønudviklingen i denne periode været på 8,6 procent og var dermed højere end lønudviklingen for den samlede Sundhedskartel-ledelsesgruppe, der i denne kongresperiode var på 6,4 procent.
I sidste kongresperiode var lønudviklingen for ledere på 3 procent, hvilket dengang var lavere end lønudviklingen i den samlede ledelsesgruppe i Sundhedskartellet, der var på 3,7 procent. For de uddannelsesansvarlige var lønudviklingen på 5,3 procent i denne kongresperiode.
Pension - og tillæg efter 8 og 12 år
Den 1. april 2019 trådte alle de organisationsspecifikke forbedringer, som blev aftalt ved overenskomsten fra 2018 (OK18), i kraft. På det regionale område steg basisjordemødres pension fra 13,88 til 13,91 procent, og pensionen på de fleste ulempeydelser steg fra 2 til 3,75 procent.
Tillægget til jordemødre med 8 års anciennitet steg fra 14.076 koner til 15.850 kroner årligt, og for jordemødre – bortset fra uddannelsesansvarlige og ledere – med 12 års anciennitet yderligere til i alt 22.284 kroner årligt.
Jordemødre på det private område
På det private område er der i Jordemoderforeningens overenskomster aftalt generelle lønstigninger på samlet 7,2 procent over tre år.

Trængsel i den kliniske uddannelse
Optaget på den kliniske jordemoderuddannelse er steget i kongresperioden. Behovet for et øget optag bunder i et forventet stigende fødselstal, mangel på jordemødre på fødeafdelingerne - i nogle dele af landet - samt et bredere virksomhedsområde for jordemødre.
Hovedstadsområdet har været mest berørt af vakante stillinger, og derfor er hovedparten af de ekstra uddannelsespladser gået til Københavns Professionshøjskole, hvor optaget i 2018 blev hævet ca. 30 procent.
Som følge af Corona vedtog Folketinget i foråret 2020, at optaget på blandt andet jordemoderuddannelsen skulle øges yderligere i 2020. Antallet af optagne jordemoderstuderende er på landsplan steget med syv procent fra 2019, svarende til 16 studerende. I 2019 blev der samlet optaget 243 studerende på jordemoderuddannelserne, mens der i 2020 er optaget 259 studerende.

Medlemsudvikling 2018-2020

Beskæftigelsesgrad


Beskæftigelsesgrad for jordemødre ansat i regionerne

Aldersfordeling blandt aktive medlemmer