Beretning 2004-2006: Ny lønmodel med perspektiver

Generelt er det hovedbestyrelsens opfattelse, at OK 05 for jordemødrene gav bedre resultater end ved forhandlingerne i 99 og 02. Ikke mindst indførelsen af en ny lønmodel er perspektivrig og rummer muligheder for, at jordemødre og andre sundhedsgrupper kan indhente lønefterslæbet i fht. privatansatte med tilsvarende uddannelseslængder, ansvar og kompetencer.

Den 31. marts 2005 kunne Sundhedskartellet offentliggøre medlemmernes dom over den første selvstændige overenskomst indgået mellem kartellet og arbejdsgiverne — OK 05; det blev et JA . Mindre end et døgn før udløbet af den gamle overenskomst fra 2002 fik jordemødrene en ny aftale om løn- og arbejdsforhold for de kommende år frem til 2008. Hermed fandt et meget langt, spændende og skelsættende forløb sin foreløbige afslutning.
Forløbet var langt, idet de første forberedelser hurtigt gik i gang efter overenskomstafslutningen i 2002; et forløb der i sundhedsorganisationerne mildt sagt ikke var den store begejstring for. Og forløbet blev spændende, fordi Sundhedskartellet for første gang selv skulle forhandle — naturligt nok med store ambitioner, men også med en modpart, der ikke virkede interesseret i andet end en sløv vedligeholdelse af de gamle aftaler.  
 
Ud af KTO
Hele OK 05-forløbet strækker sig således over flere kongresperioder, og allerede på sidste kongres i 2004 kunne det noteres, at et meget stort skridt til at prøve noget helt nyt på forhandlingsområdet var taget i og med sundhedsorganisationernes udtræden af det traditionelle forhandlingsfællesskab KTO — omfattende alle (amts)kommunalt ansatte. KTO havde ikke kunnet imødekomme den kritik, sundhedsorganisationerne havde rejst — at der var for langt mellem top og bund i forhandlingerne, når der skulle forhandles gennem mange led inden man nåede frem til det afgørende bord. Konsekvensen blev Sundhedskartellets etablering af sit eget — mindre men stærkere — forhandlingsfællesskab; et fællesskab med mange flere sammenfaldende interesser og direkte forhandlinger med arbejdsgiverne.

Forberedelser og krav
Det var selvfølgelig et stort sats for Jordemoderforeningen og Sundhedskartellet at gå egne veje og bryde med KTO . Naturligt nok blev derfor lagt megen energi i forberedelserne og i optakten til forhandlingerne. Jordemoderforeningen nedsatte et særligt lønudvalg til at forberede forhandlingerne og sammen med det øvrige kartel bragte Tidsskrift for Jordemødre et debatoplæg om OK 05, ligesom der blev afholdt en særlig TR -konference om overenskomstens fornyelse.

I september 2004 kunne Sundhedskartellet udtage de centrale krav til en ny overenskomst. De centrale krav faldt i de tre temaer: Løn, arbejdstid og pension — med en klar vægt på lønnen. Sundhedskartellet prioriterede — og konfliktværnede — kravene om reallønsforbedringer til alle basisgrupper og en ny lønmodel. Eller sagt med andre ord: Det ender i en konflikt på sundhedsområdet, hvis ikke de brede grupper får et egentligt lønløft og hele området får en ny og skræddersyet lønmodel, med nye perspektiver i.

Hovedbestyrelsen kunne samtidig konstatere, at langt de fleste af Jordemoderforeningens krav var indeholdt i Sundhedskartellets krav, og dermed var de første forventninger til det nye forhandlingssamarbejde indfriet.

Kongressen 2004 og OK05
Det var situationen ved sidste kongres. To store udeståender manglede dog inden Jordemoderforeningen formelt kunne underskrive den såkaldte forhandlingsaftale i Sundhedskartellet. Dels skulle Jordemoderforeningens love ændres, således at en fælles urafstemning om et overenskomstresultat blev muliggjort med bindende virkning også for jordemødrene. Dels skulle det afklares, hvad Jordemoderforeningens økonomiske forpligtigelser kunne blive i forbindelse med finansieringen af en eventuel konflikt.

Men hverken udsigten til at skulle afgive suverænitet ved en kommende urafstemning eller udsigten til, at en fælles konfliktfinansiering kunne blive dyr for jordemødrene, afholdt kongressen fra enstemmigt at rydde de sidste problemer for en forhandlingsaftale af vejen.

Forhandlingsaftalen
Den 25. november 2004 underskrev Jordemoderforeningen, sammen med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet, den forhandlingsaftale, som fastlægger, hvordan fællesskabet arbejder sammen i forhandlingerne helt frem til, at der foreligger et resultat.

Konkret betød forhandlingsaftalen fire ting for Jordemoderforeningen og de øvrige organisationer:

  •  Fælles forhandlinger. Sundhedskartellet har fremsat fælles krav og stort set alt forhandles i fællesskab.
  • Fælles urafstemning. Sundhedskartellets organisationer tager i samlet flok stilling til overenkomstresultatet gennem en fælles urafstemning, hvor én stemme er én stemme — uanset hvilken organisation man tilhører.
  • Konfliktudløsende krav. Organisationerne står sammen for at få gennemført fælles krav. Hvis det bliver nødvendigt med en konflikt, hjælper alle også hinanden.
  • Fælles konflikthåndtering. Hvis der bliver varslet konflikt, sker der en fælles koordinering af strejken, som gør den effektiv, mærkbar og politisk solidarisk.

Et vanskeligt forhandlingsforløb
Sundhedskartellets væsentligste udgangspunkt for forhandlingerne var som nævnt reallønsforbedringer og en indsnævring af lønspændet til den private sektor samt kravet om en helt ny lønmodel, der samtidig indebar en afskaffelse af Ny Løn, kendt fra de tidligere overenskomster. Arbejdsgivernes udgangspunkt var et helt andet.
Arbejdsgiverne ønskede en forsat og væsentlig udbygning af Ny Løn. De ville gerne forenkle lønsystemet, men så skulle det være et system med ét centralt aftalt grundlønstrin til alle og ingen automatik i løndannelsen overhovedet. Overordnet set fandt arbejdsgiverne det ikke værende tiden at gennemføre store reformer af overenskomsterne, idet den forestående kommunalreform dels ville kræve mange ressourcer, og dels ville give rigeligt med usikkerhed og nye opgaver. Derfor var de mest stemt for bare at aftale en form for vedligeholdelsesoverenskomst for perioden frem til 2008. Det kom til at gå anderledes, men ikke uden sværdslag og dramatik.

Meget tidligt i et langt forhandlingsforløb, der strækker sig over to måneder (januar-februar 2005), blev det klart, at Sundhedskartellet på sin side stod fast på sine krav om en ny lønmodel og egen lønskala, mens arbejdsgiverne på deres side ikke ville acceptere et resultat, der ikke indebar en eller anden form for lokal løndannelse.
Inden denne konflikt havde fundet sin løsning, indgik Sundhedskartellet den 21. januar 2005 et delforlig med arbejdsgiverne på familie- og ligestillingsområdet.

Delforliget indeholdt to hovedpunkter:

  •  Der skulle udbetales pension under den dagpengeberettigede del af barselsorlov samt pension under børnepasningsorlov.
  • Der skulle ske udligning af udgifterne til barsels- og adoptonsorlov mellem arbejdspladserne.

Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow, betegnede delforliget som et stort resultat for ligestillingen: “Sundhedskartellets medlemmer er primært kvinder. Derfor har det været meget vigtigt for Sundhedskartellet, at medlemmernes pensionsordning forbedres under barsel og børnepasningsorlov,” udtalte Connie Kruckow i en pressemeddelelse.
“Samtidig har vi sikret, at alle de (amts)kommunalt ansatte bidrager kollektivt til at dække barselsudgifterne. På den måde bliver det ikke dyrere for arbejdsgiverne at have kvinder ansat frem for mænd. Det er et vigtigt skridt på vejen i retning af mere ligestilling på arbejdsmarkedet,” tilføjede hun.

Pensionsdækningen betyder, at Sundhedskartellets medlemmer pensionsdækkes i de 20 uger, hvor de kun modtager dagpenge. Et medlem af Sundhedskartellet, som holder fuld barselsorlov to gange, vil få mere end 100.000 kr. ekstra udbetalt, fra hun går på pension som 65-årig og indtil sin død.

Barselsudligningsordningen sikrer, at samtlige arbejdspladser under kommuner og de kommende regioner etablerer en udligningsordning, der betyder, at udgifterne til barsel fordeles jævnt på tværs af alle arbejdspladserne. Midlerne omfordeles fra de mandedominerede områder til de store kvindefag, som særligt Sundhedskartellet repræsenterer. Ordningen skal medvirke til at sikre, at der ansættes vikarer under barselsorlov. Delforliget blev indgået under forudsætning af, at der opnåedes et samlet forlig på området.

Sundhedskartellet forhandlede igen med arbejdsgiverne den 25. januar og den 7. februar, hvor der primært blev forhandlet om lønmodellen. Arbejdsgiverne var på disse møder forbeholdne over for niveauerne i modellen, som man fandt lå for højt, men man accepterede modellernes opbygning. Sundhedskartellet havde i forløbet til gengæld meddelt, at man kunne acceptere en grad af lokal løndannelse, navnlig da der blev tale om en udmøntningsgaranti.

Efter et intermezzo, der nærmest havde karakter af et sammenbrud i forhandlingerne, idet der opstod uenighed om beregningen af omkostningerne ved de fremlagte modeller og forslag, blev forhandlingerne genoptaget den 27. februar.

Der blev forhandlet hele natten, og om morgenen den 28. februar kunne Jordemoderforeningen endelig, i lighed med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet, tiltræde et forlig med arbejdsgiverne, der lå inden for det mandat, som hovedbestyrelsen havde givet på et ekstraordinært møde den 21. februar.

OK-resultatet
Den indgåede overenskomst er 3-årig og den samlede økonomiske ramme er beregnet til 9,30 procent. Resultatet kan sikre en positiv reallønsudvikling for alle grupper.
Udover de allerede aftalte forbedringer på barsels- og familieområdet, indeholder forliget en helt ny lønmodel og en række andre forbedringer. Herom kan du finde nærmere oplysninger på www.jordemoderforeningen.dk, og forliget blev detaljeret beskrevet i det udsendte urafstemningsmateriale.

Hovedbestyrelsen godkendte på et ekstraordinært møde den 4. marts det indgåede forlig, og anbefalede jordemødrene at stemme ja til resultatet ved den efterfølgende urafstemning.

Urafstemningen
Efter indgåelsen af forliget blev der af Sundhedskartellet udarbejdet et fælles urafstemningsmateriale efter samme princip som debatoplægget og kravkataloget med en stor del fælles tekst, men med mulighed for at den enkelte organisation kunne komme med egne tilføjelser. Urafstemningskataloget blev udsendt til alle stemmeberettigede medlemmer sammen med en stemmeseddel.

Jordemoderforeningen afviklede derudover fem regionale orienteringsmøder for medlemmerne fra den 14. til den 16. marts. Møderne blev afholdt på Herlev, Fredericia, Slagelse og Skejby sygehuse og i Aalborg Jordemodercenter. Der var et ret beskedent fremmøde — ca. 60 deltagere i alt. Den 31. marts var der afstemningsfrist.

Jordemoderforeningens resultat blev 87,7 procent JA med en stemmeprocent på 48,8
Stemmedeltagelsen i Jordemoderforeningen var lavere end i 2002, hvor den var 55,8 procent.

Hovedbestyrelsens evaluering af OK 05
På et hovedbestyrelsesmøde den 22. august 2005 evaluerede hovedbestyrelsen hele det lange OK -forløb.

Der er i hovedbestyrelsen bred enighed om, at OK 05 har vist, at det er til jordemødrenes fordel at sidde i Sundhedskartellet. Erfaringerne fra OK 05 har også vist, at det ikke er realistisk at opstille lange, uprioriterede kravlister. Det er langt mere realistisk at samle sig om bestemte temaer, der bliver væsentligt stærkere.

Det blev endvidere nævnt i hovedbestyrelsen, at til en reel vurdering af resultatet hører også, at de fleste af arbejdsgivernes ”giftige” krav faktisk blev væltet, hvilket absolut også er en sejr, og at dette godt kan tydeliggøres yderligere; fx arbejdsgiverkravet om at overarbejde først beregnes efter hele normperiodens udløb.

God information og kommunikation omkring så langt og kompliceret forløb, som en hel overenskomstfornyelse er, er en vanskelig sag, konstaterede hovedbestyrelsen også. Mange fremskridt og forbedringer er gjort med nye og mere læsevenlige materialer, med hjemmesiden og med Nyhedsbrevet til TR og andre interesserede. Men hovedbestyrelsen må også erkende, at medlemsinteressen trods dette stadig er ringe, når det fx gælder informations- og debatmøder om disse spørgsmål. Et særligt og selvstændigt problem udgøres i denne sammenhæng af den lave deltagelse i urafstemningen; det skal der arbejdes en hel del mere med ved OK 08.

Overgang til ny lønmodel pr. 1. april 2006
1. april i år blev den nye lønmodel så en realitet også for jordemødrene. I Tidsskrift for Jordemødre nr. 3/06 blev der givet en grundig introduktion til principperne i den nye model. En række konkrete eksempler på virkningen af overgangen til den nye lønmodel viste en række forskelle mellem forskellige anciennitetsgrupper af jordemødre.

Overgangen til den nye lønmodel blev gennemgået og drøftet med tillidsrepræsentanterne på landskonferencen for kredsbestyrelser i starten af april.