Bekæmpelse af MRSA hos nyfødte - et randomiseret studie af effekten af hud-mod-hud

MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus) udgør et alvorligt problem på neonatalafdelinger, da de kan medføre infektioner, som er svære at behandle hos den sårbare patientgruppe, som de præmature og syge nyfødte udgør. Derfor er profylaktisk bredspektret antibiotika hyppigt anvendt til at forebygge udbrud. Men man kan ikke forebygge alle udbrud, og samtidig bidrager brugen af antibiotika til en øget resistens overfor de sidste virksomme typer af stoffet. Tidligere studier har antydet, at tilstedeværelsen af ikke-patologiske bakterier på huden kan begrænse væksten af MRSA. Bacterial interference hedder den konkurrerende mekanisme, som udspiller sig, når bakterier kæmper om pladsen på vores hud og slimhinder. Netop denne mekanisme dannede arbejdshypotesen for Fihlo og kollegaers her omtalte studie.

Formålet med dette randomiserede studie var at undersøge, hvorvidt hud-mod-hud mellem mor og barn kunne dekolonisere de nyfødte for MRSA. Inklusionskriterierne var: enkeltfødt barn, fødselsvægt 1.300- 1.800g, indlæggelse >4 dage, klinisk stabil og MRSA positiv kolonisering af næsebor. Mens eksklusionskriterier var hudlidelser eller MRSA-positiv mor. Med computer- genereret randomisering blev mødre og børn allokeret til en af to grupper i fordelingen 1:1. Mødre i interventionsgruppen blev instrueret i hud-mod-hud kontakt både morgen og aften i 2 x 60 minutter alle ugens dage. Barnet var nøgent på nær ble og eventuelt monitoreringsudstyr. Mødrene i denne gruppe vaskede hænder, men ikke bryst før kontakten med barnet. I ikke-interventionsgruppen modtog mødre vanlig pleje, herunder støtte til amning, men ellers ingen særlig opfordring til hud-mod-hud kontakt.

I perioden april 2008 til december 2010 blev 102 MRSA- positive nyfødte inkluderet fra tre neonatalafdelinger i Brasilien. Med en vatpind dyppet i en steril saltvandsopløsning og indført i næsehulen, opsamlede man bakteriekultur ved baseline og efter syv dage med interventionen. De indsamlede prøver blev anbragt i Stuart transportmedium og sendt til laboratoriet til dyrkning. De, som foretog analyserne, var blindet for interventionsgruppe. Det primære effektmål var status for MRSA- kolonisering i barnets næsebor efter syv dage. Til at beregne effekten af interventionen udførte forfatterne blandt andre Mantel-Haenszel chi2 test.

Fihlo et al. fandt signifikant forskel på afkolonisering af MRSA i de to grupper. Nyfødte i interventionsgruppen havde 2,35 større sandsynlighed for at være fri for MRSA sammenlignet med kontrolgruppen (RR 2.35 895 % CI: 1.32-4.20, P 0.002). Number-needed-to-treat var 4 (95% CI: 2.2 – 9.4). Man fandt også, at børn i kontrolgruppen blev MRSA-fri. Fælles for alle negative børn var, at de efter endt intervention havde samme bakteriegrupper som deres mor i stedet for MRSA. Resultaterne fra studiet viser, at hud-mod-hud både er en sikker og omkostningseffektiv strategi til at fremme afkolonisering af multiresistente bakterier. Forfatterne konkluderer, at noget så simpelt som fysisk kontakt mellem mor og barn kan vise sig, at være en metode - langt overlegen de tidligere metoder - til bekæmpelse af infektion på børneafdelinger.

Filho LF et al Effect of maternal skin-to-skin contact on decolonization of Methicillin-Oxacillin Resistant Staphylococcus in neonatal intensive care units: a randomized controlled trial. BMC Pregnancy & Childbirth 2015. DOI: 

"Decolonization of 50% of infants who underwent skin-to-skin contact is of great importance since other methods of decolonization, such as the use of topical antibiotics and bathing with chlorhexidine, pose risk for premature babies ..."