Der er bred faglig enighed om, at alle nybagte mødre skal have mulighed for at gennemgå fødselsforløbet i detaljer med den jordemoder, der var til stede under forløsningen. I Sundhedsstyrelsens "Retningslinier og redegørelse for svangreomsorg" fra 1998 anbefales det eksempelvis, at såvel barselkvinder, der er indlagte, som hjemmefødende og ambulante fødende får tilbudt to samtaler med føde- og konsultationsjordemoderen omkring den skelsættende og dramatiske livsbegivenhed. I redegørelsesdelen i Sundhedsstyrelsens rapport konstateres det imidlertid, at "i mange amter aflægges der ikke de anbefalede to jordemoderbesøg, og nogle steder ikke engang ét besøg".
Og barselsamtalen synes ikke at have vundet større udbredelse siden 1998; I dag betragtes samtalerne efter fødslen mange steder som et af de "bløde" tilbud, som må stå for skud, når vagtplanlægning og ressourcefordeling skal gå op i en højere enhed. Der er af samme grund regionale forskelle på, hvordan barselsamtalen prioriteres og tilrettelægges. På alle fødesteder er der dog særlig opmærksomhed på at følge sårbare og udsatte kvinder efter fødslen, samt kvinder, der har været igennem et traumatisk fødselsforløb.
Store forskelle
På Hvidovre Hospital oplyser vicechefjordemoder Marianne Jessen, at der ikke i skemalægningen er afsat ressourcer til barselsamtale med samtlige fødende. Men at det kan foregå på overtid, hvis udskrivningsjordemoderen har formodning om, at der er et særligt behov.
"Nej, jeg synes ikke at det er optimalt. Det er en gave at få lov til at snakke fødselsoplevelsen igennem med en jordemoder, du kender og har et tilhørsforhold til. Det vil sige den jordemoder, du enten har født med, eller kender fra graviditeten og har drøftet forventninger og ønsker til fødslen med, siger Marianne Jessen. Tidligere havde man på det store H:S-hospital et system, hvor der i rulleskemaet var afsat en dag til opsøgende arbejde. Det betød, at jordemødrene kunne lægge fx barselbesøg ind, når det passede dem.
"Men selvom vi faktisk havde timerne, så blev de ikke brugt. Jeg ved ikke om det er et storbyfænomen eller rettere et fænomen, der knytter sig til store fødesteder, at jordemødrene ikke prioriterer barselbesøgene særlig højt. Måske hænger det sammen med, at man på et stort sted har mange funktioner og dimensioner i arbejdet, så man ikke også kan rumme de mere "bløde" funktioner som barselbesøg", siger vicechefen.
På Esbjerg Sygehus er barselsamtalen for en stor del af de fødendes vedkommende lagt i gruppe-regi. De kvinder, der har gået i gruppekonsultation under deres graviditet, får således tilbudt en gruppekonsultation fire-seks uger efter fødslen, hvor de fortæller om deres fødselsoplevelse. Det gælder desuden for 60 procent af kvinderne, at det er deres konsultationsjordemoder, der tager PKU på børnene. I den anledning sættes også 20 til 30 minutter af til en snak om fødslen. Hvis konsultationsjordemoderen fornemmer, at der er brug for det, kan hun desuden tage på barselbesøg hos kvinderne. Det sker ved ca. 10 procent af fødslerne, vurderer jordemoderleder Anne-Marie Jensen.
"Vi har nogle forhold der gør, at vi kan prioritere det forebyggende og opsøgende arbejde højt. Vores erfaring siger os, at det er en indsats, der betaler sig. Med samtalerne bliver kvinderne mere afklarede til deres næste fødsel og vi kan desuden opfange tilstande som fx fødselsdepressioner", siger hun.
En halv time er ikke nok
Men hvis barselsamtalen skal fungere optimalt som et screeningsværktøj for fx fødselsdepressioner, så skal det være et tilbud, der reelt når ud til alle kvinder. Og så er en halv times samtale langt fra nok. Det mener Annette Due Madsen, psykolog og underviser i bl.a. familiedannelse på Jordemoderskolen i København.
"Så vidt jeg kender til, mangler vi videnskabelig evidens for at barselsamtalerne har en forebyggende effekt. Men mine egne erfaringer og almindelig logik tilsiger mig, at det selvfølgelig er uendelig vigtigt, at kvinderne får mulighed for at tale oplevelsen igennem. Det er et helt naturligt behov i betragtning af, hvor ufatteligt meget der sker for en kvinde, når hun føder et barn. Hvis samtalen ligger kort tid efter fødslen, kan selv en dårlig fødselsoplevelse ofte vendes til en god oplevelse; fordi kvinden får tid og mulighed for at berette om sine tanker og få forklaret, hvorfor tingene gik som de gik og derved kommer de negative oplevelser ikke til at fæstne sig på samme måde. Det er på langt sigt en god investering. Men hvis det skal gøres ordentligt, skal der sættes mindst en time af til det," vurderer hun.
Annette Due Madsen refererer ikke mindst til den norske psykolog og specialist i tokologi, Lisbeth Brudal, der netop fremhæver barselsamtalen som et helt afgørende element i bearbejdelsen af den store begivenhed, en fødsel er for en kvinde. Også selvom den fra et rent jordemoderfagligt synspunkt er forløbet på helt forudsigelig og normal vis.
I Norge, hvor Annette Due Madsen selv har arbejdet i fem år, er der langt større fokus på forløbet efter fødslen og familiedannelsen end herhjemme. Nybagte norske forældre tilbydes eksempelvis kurser i kommunikation, hvor temaer som fx seksualitet, rollefordeling, arbejdstid og overordnede eksistentielle spørgsmål drøftes.
"I betragtning af hvor mange par der går fra hinanden mens børnene er helt små, burde vi i langt højere grad forstå, at det ikke kun er et barn, der skal hjælpes til verden, men også to forældre. Forebyggende arbejde på dette felt kunne være gavnligt for såvel børn som voksne og besparende rent samfundsmæssigt. Herhjemme kapper vi linen ved højdepunktet, nemlig fødslen. Det er imidlertid også det mest sårbare tidspunkt for familien. Det ville derfor være naturligt, at der er en fagperson, der følger kvinden hen over fødslen og efter. Det kunne være en jordemoder. Men det kunne eventuelt også være en sundhedsplejerske, der er blevet tilknyttet inden kvinden har født, foreslår Annette Due Madsen.
Hun påpeger, at det også for faderen kan være et fornuftigt led i hans udvikling som forælder at få lov til at sætte ord på sin fødselsoplevelse og fremtidstanker. Efterfødselsamtaler burde derfor strengt taget ikke kun være et tilbud til kvinden. Faderen har også brug for et forum, hvor han kan "tænke højt", som Annette Due Madsen kalder det.
"Den bevidstgørelse den gode samtale kunne sætte i gang, vil kunne være med til at gøre ham til en bedre far og måske også partner" mener hun.
Ikke hyggesnak
Skal barselsamtalen fungere effektivt som screening for krisetilstande som fx fødselsdepressioner, er det da også logisk, at den varetages af en fagperson, der har mødt kvinden før hun fødte, understreger Annette Due Madsen. Det vil også sikre barselkvinden den fornødne tryghed for at åbne sig om ømtålelige emner.
Skal politikere og budgetansvarlige overbevises om, at barselsamtalen er sundhedsforebyggelse, er det hensigtsmæssigt at opstille nogle kvalitetskrav til indholdet af samtalerne; der skal være nogle bestemte temaer, som gennemgås, og jordemoderens rolle som fagperson i samtalen, skal defineres præcist, understreger psykologen.
"Det skulle selvfølgelig gerne være en hyggelig samtale, men samtalerne skal ikke kunne afvises som "ren følelse". "Der skal være veldefinerede mål og mening med samtalerne. Der er så meget vigtigt man kan have glæde af at tale om i denne livsfase. Og derfor er det langt mere end ren hyggesnak," siger Annette Due Madsen.