Dansk Sprognævn anbefaler, at ordet ‘kønskrans’ kommer ind i vores ordforrådtil erstatning for ‘jomfruhinde’. Om ‘kønskrans’kommer med i retskrivningsordbogenafhænger af, hvor meget vi bruger det.
– Ja, vi anbefaler ordet ‘kønskrans’, menvi kan ikke gøre mere end det, siger Pia Jarvad, seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Sprognævnet godkender ikke ord, men har kun mandat til at godkende stavemåder.
– Hvis kønskrans slår igennem i sproget og bliver et blivende ord, som har udbredelse i samfundet og har en vis bestemt betydning, så kan det komme med, siger, Pia Jarvad.
Nævnet konkluderer efter et arbejdsseminar, hvor ordene ‘kønskrans’ og ‘jomfruhinde’ blev belyst ud fra både faglige og sproglige vinkler:
"Det er medicinsk dokumenteret, at indgangen til kvindens køn består af en åben, fleksibel krans af slimhinder og bindevæv. Der er ikke nogen hinde, der lukker for indgangen, og som skal briste ved det førstesamleje, og derfor bør man ikke længere bruge ordet jomfruhinde, men kønskrans eller den mere lægelige betegnelse hymen."
Hele forarbejdet, der førte til, at Dansk Sprognævn nu anbefaler ‘kønskrans’, er gjort at en gruppe jordemødre, der fra arbejdet med rådgivning af unge blev klar over den forvirring, der hersker om den kvindelige genitale anatomi.
– Vi oplevede en stor mangel på viden. Mange troede, at de havde en hinde i skeden, der skal gå i stykker eller sprænges, og det kan skabe angst for det første samleje, siger Gabriela Rehfeld, der var en af initiativtagerne til at få ‘kønskrans’ på banen.
Kønskransen betegner overgangen mellemde indre og de ydre kønsorganer, og den manglende viden om den synlige kvindelige anatomi hænger, ifølge Gabriela Rehfeld, sammen med en generel manglende forskningsmæssig interesse for kvindens ydre kønsorganer.
– Der er interesse for den del af vores kønsorganer, hvor forplantningen foregår, men der har ikke været grund til at interessere sig for de ydre – for eksempel for klitoris’sanatomi. Penis er interessant fordi, hvis manden ikke kan få erektion, så er forplantning på naturlig vis udelukket. Derfor er viden om mandens ydre kønsorganer større, siger Gabriela Rehfeld, der også mener, at større viden om kønsorganerne og om hvordan de ser ud, vil være med til at nuancere opfattelsen af, hvad der er normalt.
I 1991 anbefalede sprognævnet ordet ‘kønslæbe’, men det har aldrig erstattet ‘skamlæbe’. Begge ord findes i dag i retskrivningsordbogen.
– ‘Skamlæbe’ er stadig langt mere almindeligt i almensproget end ‘kønslæbe’, prøv en googlesøgning på de to ord. Det er vigtigt at påpege, at Sprognævnet ikke ændrer i ordforrådet. De ændringer, som sker, er ændringer, som er forårsaget af, at danskerne som bruger det danske sprog, og begynder at foretrække et ord frem for et andet, siger Pia Jarvad.
Ordet ‘kønsben’ findes derimod ikke iordbogen.
– Retskrivningsordbogen medtager ikke alle ord, og jeg antager, at redaktørerne har anset, at ordet ‘kønsben’ ikke var særligt udbredt i almensproget. Google viser ca. 2.400 forekomster for ‘kønsben’ og 39.000 for ‘skamben’, siger hun.