At skynde sig langsomt

Også i Odense drejede debatten over på et hårfint hverdagsdilemma, som mange jordemødre står i. Nemlig spørgsmålet, om man må snyde på vægten, når en kvinde ønsker epiduralblokade på et fremskredent tidspunkt og på en baggrund, man ikke umiddelbart finder fornuftig som fagperson.

- Nå, nu kommer I mere på banen, siger oplægsholder Mette Busk og smider pegepinden.

Efter at have lyttet til hendes gennemgang af tekniske aspekter ved epiduralblokaden, smerteteorier og hårrejsende anekdoter om historiske bedøvelsesteknikker, er det tid til, at de omkring 40 jordemødre i mødesalen på Odense Universitetshospital får ordet.

Mette Busk lader en ny slide glide frem på storskærmen. En oversættelse af en kendt amerikansk bloggers fødselsberetning, der handler om, at hun ’heldigvis’ nåede at få sin epiduralblokade, selv om hendes datter blev født ti minutter senere.

- Hvad gør det ved jeres jordemoderfaglighed at læse det der, spørger Mette Busk.

- Ja, jeg kunne godt have fundet på at sige til den kvinde dér: Ved du hvad, det  er der desværre ikke tid til, er der én der svarer.

En anden i lokalet påpeger, at man jo også kan vælge at ’skynde sig langsomt’ i en sådan situation, hvis ens jordemoderfaglige vurdering er, at kvinden vil nå at føde, inden blokaden får nogen virkning.

- Signalet er så, at ’vi har hørt dig, og vi gør noget’, men i virkeligheden spiller man en lille smule teater og trækker tiden lidt, fordi man godt ved, at hun ikke kommer til at nå det, forklarer hun.

Er det ikke at snyde? 
Reaktionen i forsamlingen viser, at det ikke er noget ukendt fænomen, det med at skynde sig langsomt. Men meningerne om den lidt kontroversielle strategi er delte.

- Hvis jeg kan mærke, at det er vigtigt for kvinden at få en epiduralblokade, selv om hun er langt i sit forløb, så aftaler jeg  for eksempel med hende, at hvis ikke, du har født indenfor 20 minutter, så får du din blokade. Derefter gør jeg alt for, at det kommer til at ske, siger Lene Møller Andersen, tillidsrepræsentant for jordemødrene på OUH.

Hun mener, at man skal anerkende kvindernes valg, uanset hvad man selv måtte mene.

Det samme synspunkt har én af de jordemoderstuderende, der også er med til mødet.

- Hvis kvinden er meget insisterende, så siger jeg altså ikke nej. Det synes jeg vil være at nedgøre hende. Kvinderne ved jo  godt, hvad de gør, understreger hun, imens en erfaren jordemoder fra Kolding giver udtryk for en lidt skarpere afstandtagen.

- Jeg tror ikke, der er nogen jordemødre hos os, der vil kunne stå inde for det med at skynde sig langsomt. Jeg synes faktisk slet ikke, vi skal bruge det begreb. Det kan alt for let misforstås, siger hun.

Eller at give køb på fagligheden? 
Mette Busk fremlægger endnu en case. Denne gang om en andengangsfødende, der ankommer på fødegangen i aktiv fødsel og med gode veer. Hun ønsker en epiduralblokade og får den, hvorefter hun føder 15 minutter efter, inden blokaden har fået effekt.

Kvinden får efterfølgende flere bivirkninger. Blandt andet en nervepåvirkning i det højre ben, som risikerer at blive en varig nerveskade, og jordemoderen bliver mødt med kritik, netop fordi hun fulgte kvindens ønske: ’Hvorfor sagde jordemoderen ikke, at jeg formentlig ville føde hurtigt?’

- Hvad mener I så om det? Er det ikke at give køb på fagligheden at imødekomme kvindens ønske her, spørger Mette Busk.

- Jo, man bliver nødt til at tage en del af ansvaret på sig som jordemoder, er der én, der medgiver.

- Og hvordan finder man så balancen imellem imødekommenhed og faglighed, fortsætter Mette Busk.

En yngre jordemoder foreslår, at man aftaler med kvinden, at hvis presseveerne begynder, vil det også være OK at droppe  en iværksat proces med epiduralblokade, og sende anæstesilægen retur.

- Rent fagligt kan man jo ikke forsvare at give kvinden en behandling, hun efter vores bedste vurdering ikke får glæde af, når det samtidig medfører en risiko for bivirkninger, argumenterer hun.

Med alle de usikkerheder, der nu engang er forbundet med at vurdere, hvor langt en kvinde er i sit forløb.

Din vurdering er vigtig 
Mette Busk påpeger, at det med at skynde sig langsomt er et potent redskab, som man i hvert fald bør bruge med omtanke.

- Jeg synes, vi skal gøre os selv og kvinderne den tjeneste at give vores ærlige vurdering i forhold til, om det er et godt tidspunkt for en epiduralblokade. Det synes jeg lidt, at vi skylder kvinderne, siger hun.

Altså faglig rådgivning og derefter anerkendelse af kvindens valg. Et råd som flere af deltagerne umiddelbart er enige i:

- Som jordemødre har vi jo en viden, de fleste kvinder ikke har, så vi skal heller ikke træde for langt tilbage og lade kvinderne være alene om beslutningen, er der én, der siger.

Samtalen fortsætter i grupper og i plenum, og efter at have lyttet til både jordemødrene i Odense og andre steder i forbindelse med de faglige temamøder, er Mette Busk klar med en evaluering:

- Vi har fået skabt refleksion og debat om jordemoderens rolle i forbindelse med epiduralblokader, men vi er ikke helt i mål  som faggruppe. Der er enighed om ikke tale ned til kvinden og negligere hendes ønske, men vi kan stadig arbejde med at udvikle og definere, hvordan vores rolle skal være både i beslutningsprocessen og efter epiduralblokaden er anlagt. For at nå derhen, har vi brug for at summe lidt mere, og så må der også meget gerne komme flere danske studier, der beskæftiger sig med emnet, opfordrer hun. 

  • Epiduralrelateret feber ses i amerikanske studier hos omkring 20 procent af de fødende, der siger ja tak til denne form for bedøvelse. I samme gruppe ses et øget forbrug af antibiotika, øget forekomst af sectio pga maternel feber og øget risiko for cerebral påvirkning af fosteret som følge af temperaturstigning. Årsagen til epiruralrelateret feber er stadig ukendt.
  • Epiduralblokade resulterer tilsyneladende ikke i flere instrumentelle forløsninger ifølge nyere studier, men øger længden af firststage og secondstage samt muligvis brugen af vestimulerende midler.

Amning efter epiduralblokade

  • Det er stadig uklart, om amningen påvirkes af epiduralblokade. Ud af 23 studier fandt 10 ingen forskel for amningen. Et enkelt (kinesisk) studie fandt en positiv effekt. 12 studier fandt en dosis-responseffekt, der pegede på, at jo mere smertestillende medicin, kvinden får, jo mere negativt påvirkes amningen.
  • Ifølge et studie (kinesisk) fra 2009 baseret på 12.629 førstegangsfødende var der færre, der ammede seks uger pp blandt dem, der havde fået epiduralblokaden lagt tidligt og dermed havde fået en større dosis smertestillende medicin. Så hold et ekstra øje med amningen i denne gruppe.
  • Benyt af samme årsag så lidt smertestillende medicin som muligt, der stadig giver den ønskede effekt.