Andre veje: Jordemødre passer akuttelefon i Hovedstaden

Region Hovedstaden går nye veje og optager jordemødre i det akutte telefonberedskab, der ellers har været forbeholdt sygeplejersker og paramedicinere.

De nybagte forældre er meget tilfredse med deres lille datter. Det er et døgn siden, de kom hjem med hende fra fødeafdelingen, hvor den ambulante fødsel foregik. Hun opfører sig eksemplarisk og græder slet ikke. De synes, de er heldige i sammenligning med deres venner, hvis to måneder gamle søn har kolik og græder døgnet rundt.

Men nu har den lille pige fået en underlig gul kulør.

– Kan der være noget galt?

Det er den slags spørgsmål, jordemoder Joanna Rasmussen skal være forberedt på at skulle besvare i sit nye job som telefonrådgiver på Region Hovedstadens nye akuttelefon.

Siden slutningen af januar i år har borgerne i regionen kunnet få telefonisk rådgivning døgnet rundt på telefonnummer 1813. Det fircifrede nummer giver direkte adgang til akuttelefonen.

I det øjeblik de nervøse forældre taster 1- 8 – 1 – 3 får de en sundhedsfaglig person i røret, som på få øjeblikke kan afgøre hvilken slags hjælp, de har brug for.

AMK (Akut Medicinsk Koordination)-Vagtcentralen er fysisk placeret på Herlev Hospital, hvor omkring 62 sundhedsprofessionelle på skift sidder klar til at svare på spørgsmål fra borgerne. Hovedparten er sygeplejersker med erfaring enten fra akutmodtagelser eller intensivafdelinger. Og så har Region Hovedstaden som noget nyt ansat to jordemødre som en del af det akutte telefonbaserede sundhedsberedskab.

Det er med velberådet hu, at den sundhedsfaglige leder af AMK-Vagtcentralen, sygeplejerske Mette Ørtoft, har valgt at engagere den nye faggruppe i den akutte rådgivning.

Systemet er opbygget på inspiration fra de svenske akuttelefoner på telefon (0046) 1177.

– Erfaringerne fra Sverige siger os, at det ofte er de gravide, de nybagte mødre og fædre samt børnefamilierne generelt, som kontakter akuttelefonen. Vi forventer, at det mønster også vil blive almindeligt hos os, fortæller Mette Ørtoft og fortsætter:

– Det bliver mere og mere almindeligt, at kvinderne føder ambulant og bliver sendt hjem fire timer efter fødslen. Det kan være en stor omvæltning for nybagte forældre pludselig at stå der med deres eget barn, som de skal tage ansvar for. Og det kan skabe usikkerhed. Her har jordemødrene en oplagt ekspertise, som vi kan have stor gavn af på akuttelefonlinjen. De kan gennemskue, om det er en helt almindelig reaktion fra barnets side eller om, der er tale om noget, der kræver, at en læge ser på det. Samtidig kan det øvrige sundhedspersonale lære af jordemødrenes erfaringer, fordi alle sidder i samme rum og kan følge med i hinandens samtaler.

Mette Ørtoft havde ikke på forhånd forestillet sig at ansætte jordemødre, men da flere jordemødre reflekterede på annoncen, tog tanken om at få jordemødre på rådgivningsholdet efterhånden form.

– De jordemødre, vi har ansat, har dels den relevante sundhedsfaglige baggrund, som vi efterspørger, dels er de qua deres uddannelse vant til at tilegne sig ny viden. Derudover har de nogle specielle kompetencer på akutområdet, siger Mette Ørtoft.

Bred palet af kvalifikationer
Jordemoder Joanna Rasmussen er én af de jordemødre, der har skiftet fødegangen ud med et telefonrør. Joanna Rasmussen er 38 år og uddannet fra Københavns Jordemoderskole i 2000. Og det er ikke tilfældigt, at hun nu er havnet i et job, hvor hun skal beskæftige med meget andet end gravide og fødsler.

– Jeg har lige fra starten vidst, at jeg gerne ville hele paletten rundt og snuse til alle aspekter af jordemoderfaget. Også dem, man måske ikke lige umiddelbart forbinder med det at være jordemoder, fortæller Joanna Rasmussen, som de første år tog vikariater forskellige steder for at skaffe så meget fødeerfaring som muligt.

Hun er bevidst gået efter arbejdspladser, hvor svangre- og barselplejen var lagt i jordemoderhænder.

– Mange steder er svangreafsnittet udelukkende bemandet med sygeplejersker. Men på fødeafdelingen på Gentofte Sygehus var det lige omvendt. Her var kun ansat jordemødre. Det betød, at man som jordemoder fik mulighed for at beskæftige sig med hele perioden fra den første graviditetsundersøgelse til og med barselperioden, fortæller Joanna Rasmussen, som endte med at blive på Gentoftes fødeafdeling i syv år.

Gentofte Sygehus havde i forbindelse med fødeafdelingen etableret et akut modtageafsnit, AMA, hvor både kvinder i fødsel, og alle gravide, som havde behov for at blive tilset under graviditeten, kom ind. Det var også hertil gravide borgere med somatiske eller psykiske lidelser blev henvist og modtaget af en jordemoder.

– På AMA tog vi telefonen og tog stilling til, om de gravide og fødende skulle komme ind med det samme eller måske se tiden lidt an. Nogen kom der, fordi de var syge på anden vis, der ikke havde noget med graviditeten at gøre.

Arbejdet med de akut syge gravide har givet Joanna Rasmussen en solid erfaring i at bedømme symptomer og vurdere, hvilken indsats der er brug for her og nu!

– Jeg er altså vant til telefonvisitation, og det er en erfaring, jeg kan tage med mig over i mit nye arbejde på Akuttelefonen, siger hun.

Ligheden med det traditionelle jordemoderjob på en fødegang er, at det stadig er i akutregi. Og det er netop det akutte, det uforudsigelige, Joanna Rasmussen, så godt kan lide ved jordemoderfaget. Man ved aldrig, hvordan ens arbejdsdag vil udvikle sig.

– Mine nye kolleger er alle akutsygeplejersker med erfaring fra intensiv, anæstesi eller fra akutmodtagelser. Det giver en helt bestemt stemning og indbyrdes jargon, som jeg godt kan lide. Man er vant til, at det skal gå hurtigt og at man skal holde hovedet koldt i pressede situationer. Det klarer man bedst, hvis man også kan tåle lidt sort humor.

Nyt karrierespor
Joanna Rasmussen har løbende suppleret sit fag med kurser i alt fra akupunktur og suturering til ultralyd og konfliktløsning for at kvalificere sig til en anden form for job.

Hendes CV viser, at hun også har arbejdet hos en praktiserende læge, hvor hun dels udførte jordemoderopgaver dels fungerede som lægesekretær/blæksprutte og også tog EKG og lungefunktionstests. Fra sin tid som operationsassistent hos en øjenlæge har hun et godt tag på den ældre patientgruppe, som ellers ofte kan være jordemoderfagets blinde punkt.

Joanna Rasmussen startede allerede i oktober i fjor som føl på Alarm 112. Hun skal primært arbejde på Akuttelefonen 1813, men indimellem have vagter på Alarm 112. Siden årsskiftet og frem til medio februar har hun og hendes kommende kolleger gennemgået et specialdesignet kommunikationskursus på Professionshøjskolen Metropol.

– Vi har været i kontakt med alle tænkelige faggrupper, som vi vil komme i berøring med på Akuttelefonen. Praktiserende læger, børnelæger, gadesygeplejersker, den sociale døgnkontakt m.fl.. Samtidig har vi haft en række vagter, hvor vi er kørt med som observatører på ambulancer og akutlægebiler. Jeg skal til stadighed kunne vurdere, om en borger har brug for en ambulance. Det handler om at kunne visualisere, hvordan der ser ud i den anden ende af røret. Hvordan er situationen p.t. hos den, der ringer, siger Joanna, som i dag føler sig godt rustet til rådgivningsopgaven.

– Jordemoderuddannelsen giver en meget bred viden om anatomi, fysiologi, farmakologi og så videre. Jordemødre beskæftiger sig jo ikke kun med de normale fødsler hos raske gravide, men møder også gravide med hjertesygdomme, diabetes m.m. og må også vide noget om sygdomme i bred forstand, så de kan genkende symptomerne, når de møder dem, fortæller Joanna Rasmussen. Hun tilføjer:

– Vi har både på 112 og på akuttelefonen et beslutningsstøtteværktøj liggende elektronisk, så vi får taget højde for alle faktorer.

Det skal telefonrådgiverne lære:
Alle nyansatte på Akuttelefonen skal gennemgå et seks uger og tre dages kommunikationsmodul på Professionshøjskolen Metropol. For at gøre undervisningen på Metropol så virkelighedsnær som muligt har de fleste af underviserne tilbragt en hel dag på Vagtcentralen for at afkode, hvordan en typisk arbejdsdag forløber.

Herudover øver de kommende telefonrådgivere sig via rollespil i at agere i virkelighedstro situationer. Det sker på et seks-dages kursus på Dansk Institut for Medicinsk Simulation, DIMS, på Herlev Hospital.

Endelig deltager rådgiverne i en uges kursus, hvor man gennemgår samtlige Region Hovedstadens tilbud til syge og sårede borgere.

Andre veje
Et stigende antal jordemødre prøver kræfter med faget uden for de stier og veje, som flertallet går ad. Med bacheloruddannelsen og et generelt stigende efter- og videreuddannelsesniveau bliver dørene ofte åbnet for jordemødre i stillinger som forskere, undervisere og rådgivere. Andre har fået mulighed for at fungere som jordemoder i hele den bredde, som grunduddannelsen kvalificerer til - for eksempel på barsel- og scanningsafdelinger. Hvis du vil fortælle om, hvordan du bruger din jordemoderuddannelse og erfaring så kontakt redaktøren på amk@jordemoderforeningen.