?: I Norge har en ligelønskommission påvist, at ansatte i den offentlige sektor har et lønefterslæb i forhold til ansatte på det private arbejdsmarked. Som i Danmark er det norske arbejdsmarked også i høj grad kønsopdelt med mange kvinder i den offentlige sundheds- og omsorgssektor. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen bag den norske kommission, at lønnen i det offentlige løftes. Det kræver, ifølge arbejdsgruppen, at der sker en skævdeling i lønudviklingen mellem det offentlige og private arbejdsmarked i de offentligt ansattes favør.
Der har også været tale om at nedsætte en lønkommission som et resultat af overenskomstforhandlingerne mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner. Hvordan går det med det krav?
Svar: En lønkommission er stadigvæk meget højt på ønskelisten i Sundhedskartellet og i Jordemoderforeningen, og kravet vil blive gentaget overfor de politikere, som Sundhedskartellet og Jordemoderforeningen har kontakt med. Nu konflikter vi for at få en højere løn og for at indhente noget af det efterslæb, som vi har i forhold til de privatansatte med samme uddannelseslængde. Men det er helt sikkert, at nedsættelse af en ligelønskommission også er et af de mål, som vi har med den varslede konflikt.
?: Det er beregnet, at ansatte i det offentlige sundhedsvæsen med en mellemlang videregående uddannelse tjener 27 procent mindre end ansatte i det private med tilsvarende uddannelseslængde. Med de 12,8 procent, som Danske Regioner har tilbudt os, er der jo langt igen før, vi indhenter det private arbejdsmarked?
Svar: Ja, det er rigtigt. Det skønnes, at stigningen over de næste tre år på det private område vil være på 12,9 procent. For at vi bare skal tage hul på at indsnævre lønforskellene mellem fx en offentligt ansat jordemoder og en vikarbureaujordemoder, så skal vi have en endnu større lønstigning. Det er også baggrunden for at stille et krav, der ligger over de 12,8 procent, nemlig 15 procent, der er et realistisk bud i de givne økonomiske rammer. Nogle vil så nok spørge, hvorfor vi ikke stiller krav, der ”gnaver” mere af forskellen. Men vi bliver nødt til at være så realpolitiske, at vi accepterer at indhente det over nogle overenskomstperioder. Så må de konkrete forhandlinger fra gang til gang vise, hvor meget der skal til.
?: FOA har meldt sig ud af forhandlingsaftalen med KTO. Tror du, at noget tilsvarende kunne ske i Sundhedskartellet — at en eller flere organisationer vælger at gå enegang?
Svar: De indbyrdes spilleregler i KTO var således, at man kunne gå, dersom man ikke følte sig dækket ind. Og det gjorde FOA så, idet organisationen er ude med et krav om 1½ procent mere end de12,8 procent plus lidt ekstra midler, som KTO er landet på.
Sundhedskartellet står ikke i en tilsvarende situation: Vi var alle enige om, at 12,8 procent ikke er nok til at indfri vores fælles krav om at indsnævre forskellen til det private. Ingen organisationer er derfor ”sprunget” i målet.
?: Jordemoderforeningen har forhandlet overenskomster med de private vikarbureauer, der giver vikarjordemødrene ca. 10.000 kr. mere om måneden end en offentligt ansat jordemoder. Kan det ikke bruges i forhandlingerne med danske Regioner?
Svar: Det er bestemt noget, vi fremhæver i vores argumentation for en samlet ramme, der ligger over det tilbudte! Det er jo absurd, at vi står i et arbejdsmarked, hvor flere og flere jordemoderchefer skal bruge penge på at købe vikarer fra hinanden… I stedet for at vi hver især med glæde lægger vores arbejdskraft på én arbejdsplads — fordi den værdsættes ordentligt!
amk
