2017: Region Hovedstaden vil åbne fødesteder

Politikerne i Region Hovedstaden overvejer at oprette et eller flere fødesteder i hovedstadsområdet for at kunne følge med det stigende fødselstal, som blev regionen til del fra 2013. Men i hvilken form kapaciteten skal udvides, er der ikke enighed om – hverken blandt politikere eller fagfolk.

Den 7. marts 2017 havde politikerne i Region Hovedstaden svangreomsorgen på dagsordenen. Begge sider i salen fandt, at noget skal gøres for at imødekomme regionens kapacitetsproblemer på fødeområdet. Men hvad løsningen er, var man ikke enige om. Partiet Venstre foreslår private fødeklinikker med regional afregning efter inspiration fra Region Sjælland, mens Socialdemokratiet foreslår, at der åbnes en fødeafdeling på Bispebjerg Hospital, hvor der i forvejen er en akutfunktion i form af en skadestue.

Åbning af en specialafdeling ved siden af de fire, der allerede findes på ”fastlandet”, bliver af nogle tolket som ’mere af det samme’ og ikke den ideelle løsning. Andre bemærker tørt, at så skulle man måske ikke have lukket tre velfungerende fødeafdelinger inden for de seneste syv år. Ideen om en eller flere klinikker med regional afregning pr fødsel får også en blandet modtagelse, hvor lægerne fører an i en bekymring over, at fødsler finder sted uden for specialafdelingen.

Sophie Hæstorp Andersen (S) har været regionsrådsformand i Region Hovedstaden siden 2014.

- Man kan diskutere, om det var klogt at lukke tre fødeafdelinger i 2010 og 2011. Men fødselstallet var faldende, og en del kvinder stemte med fødderne og valgte blandt andet Frederiksberg Hospital fra, siger hun. Hun er fortaler for en løsning af kapacitetsproblemenerne på fødeområdet ved at oprette en fødeenhed på Bispebjerg Hospital. Baggrunden for forslaget er, at den døgnbemandede akutfunktion på hospitalet er ved at blive udbygget, samt at tilflytningen til Københavns nordvestlige bydel er stigende.

- Akutfunktionen på Bispebjerg er ved at blive udbygget, så det er oplagt at tænke et fødested ind, siger hun. Regionsrådsformanden har ikke lagt sig fast på, om det skal være i form af en jordemoderklinik eller en specialafdeling med speciallægebemanding.

- Jeg er også åben overfor en reel jordemoderklinik på Bispebjerg som supplement til de eksisterende tilbud på vores fire specialafdelinger, siger Sophie Hæstorp Andersen. For hende er det vigtigt, at debatten på fødeområdet ikke kommer til at være en debat om involvering af private jordemoderydelser mod en offentlig løsning. Den skal handle om, hvordan kapaciteten på fødeområdet bliver udvidet.

- Jeg samarbejder gerne med private, når der er styr på både kvalitet og pris, og så skal det være ordentlige tilbud, der understøtter både den normalt fødende og den fødende med et mere kompliceret forløb. Derfor kigger jeg gerne på oprettelsen af fødeklinikker i regionen, men tror ikke, alle problemer er løst ved, at vi tilkøber for eksempel 300 fødsler på en privat fødeklinik, siger hun.

Elisabeth Feder var overjordemoder i 30 år på fødeafdelingen på Gentofte Hospital, der lukkede 1. januar 2011. Derefter blev hun ansat i Region Hovedstaden som sundhedsfaglig konsulent omkring gynækologi og obstetrik. Den tidligere chefjordemoder er målløs over forslaget om, at regionen skal åbne en fødeafdeling på Bispebjerg Hospital.

- Det er da helt absurd, at man først lukker tre velfungerende fødeafdelinger og nu foreslår man at åbne en ny. Det minder da mest om en hovsaløsning, siger hun.

Elisabeth Feder var som chef helt tæt på, da fødeafdelingen på Gentofte Hospital med kort varsel blev besluttet lukket, og jordemødrene skulle fordeles på regionens øvrige fødesteder. Fusionerne forløb ifølge Feder ikke hensigtsmæssigt og trak hårdt på arbejdsglæden.

- Det er dyrt at fusionere, og det kræver megen personalepleje at få grupper af medarbejdere til at arbejde sammen. Men her forsøgte man at spare penge samtidig med fusionen, og det kan man ikke. Resultatet var øget sygefravær ogfrustrerede medarbejdere, husker Elisabeth Feder, der ikke var eller er modstander af at samle regionens fødeafdelinger på færre enheder – det må bare ikke blive en spareøvelse, siger Elisabeth Feder.

Jeg ser mange muligheder i at samle regionens fødesteder på et eller to morbarn- centre, der så inddeles i mindre enheder, der hver max må rumme 2.500- 3.000 fødsler årligt, så de bliver overskuelige både for personalet og for kvinderne, foreslår Elisabeth Feder.

Stimulation af kvalitet
Venstre ønsker med sit forslag at støtte, at der indgås aftale med en eller flere private fødeklinikker for at udvide kvindernes valgmuligheder.

- I dag har de gravide to valgmuligheder: at føde hjemme eller på sygehus. Vi vil gerne også give dem mulighed for at føde på en privat fødeklinik, hvor der er mulighed for at yde mere omsorg og nærhed og sikre en kontinuitet, siger Anne Ehrenreich (V), medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden. Anne Ehrenreich ser desuden et samarbejde med private aktører som en måde at stimulere kvaliteten i det offentlige tilbud på.

- Der er brug for en udvidelse af kapaciteten på fødeområdet, og det er oplagt at se, hvad private aktører kan byde ind med. Vi har da også noteret os, at klinikchefen fra Rigshospitalet gik til det private efter, at han forlod sin stilling, siger Anne Ehrenreich

Forslagsstillerne har ikke et overslag over, hvor mange kvinder, der i givet fald ville vælge at føde på fødeklinik og om det vil have en volumen, der henholdsvis aflaster de eksisterende specialafdelinger og påvirker disses økonomi.

- Vi har ikke set beregninger over, hvor mange, der skal vælge at føde udenfor hospitalerne for, at det batter, men set fra vores side, så skal ideen med private klinikker afprøves – om der er kunder til den butik, siger Anne Ehrenreich.

Forslaget fra Venstre bygger på erfaringer fra Region Sjælland, hvor regionen har indgået aftale med privatpraktiserende jordemødre og fødeklinikker om afregning pr. fødsel. Anne Ehrenreich understreger, at forslaget om samarbejde med private fødeklinikker på ingen måde skal ses som en spareøvelse på området.

- Vi kan se, at der er forskel i DRG-taksten for fødsler og den honorering, som er aftalt mellem henholdsvis Hjemmefødselsordningen i Region Sjælland og fødeklinikkerne, som måske gør, at fødslerne på klinik er billigere. Men vores forslag er, at pengene skal blive på området, siger Anne Ehrenreich.

Foreløbig har to jordemødre med erfaring som private udbydere af jordemoderydelser været i kontakt med Region Hovedstaden med hvert deres bud på et samarbejde om en hjemmefødselsordning og om private fødeklinikker.

Jordemodermanglen
Birgit Ploug er formand for jordemødrene i Region Hovedstaden. Hun ser de mange vakante stillinger på regionens fødesteder som det helt store problem.

- Der handler om at rekruttere jordemødre til vores arbejdspladser og om også at fastholde dem, siger Birgit Plough, der anslår, at der mangler i omegnen af 50 jordemødre ud af ca 550 normerede stillinger i regionen.

- Jordemødrene er søgt væk til andre områder, fordi det er for hårdt at arbejde på vores store specialiserede fødeafdelinger, hvor arbejdsområdet efterhånden er snævret så meget ind, at jordemødrene kun varetager fødsler. Det betyder, at de har mange vagter, og at de altid arbejder med de store følelsesmæssige krav, som ligger i arbejdet på fødestuen, siger kredsformanden. Hun så gerne, at de offentligt ansatte jordemødre havde en bredere palet af funktioner og flere måder at organisere arbejdslivet på.

- Der skal tænkes bredt i de forandringer, der skal ske på svangreområdet, og der skal tænkes i, hvordan vi redder de specialafdelinger, vi allerede har, hvor vi er godt i gang med at udhule arbejdsglæden, siger Birgit Plough. Hun foreslår oprettelse af kendt jordemoder-ordninger, teamstrukturer, hjemmefødselsordning og fødeklinikker, men ikke nødvendigvis i privat regi. Balancen består i at undgå at udsulte de offentlige fødesteder og her behøver man en realistisk prissætning af fødsler. Og målet er ikke, at de private tilbud er mere attraktive end de offentlige, mener hun.

- Så længe vi ikke har en valid prissætning af, hvad en fødsel koster, så mener jeg, at man skal være meget varsom med at indgå aftaler mellem regionen og private udbydere. Hvis beregningerne ikke holder, kan jeg godt være bekymret for økonomien hos både de offentlige fødeafdelinger og de private, siger Birgit Plough.

Marianne Skovby Rasmusson er chefjordemoder på Hvidovre Hospital, der rummer landets største fødeafdeling. Hun mener ikke, at løsningen ligger i at åbne en ny fødeafdeling – blandt andet set i lyset af, at politikerne inden for en kort årrække har lukket flere afdelinger.

- I stedet for at åbne noget nyt, så gør forholdene bedre på de eksisterende enheder. Lav mindre enheder inden for de store afdelinger, lav klinikker i tilknytning til specialafdelingen, giv de offentligt ansatte jordemødre mulighed for at folde deres faglighed ud, siger Marianne Skovby Rasmusson, der er chef for en afdeling, der hen over sommeren vil mangle 30 procent af jordemoderbemandingen.

Forslaget om, at Region Hovedstaden skal entrere med private fødeklinikker, kalder hun helt absurd.

- Det vil yderligere indskrænke arbejdsområdet for jordemødrene på fødegangene. Hvis de normale fødsler og hjemmefødslerne tages ud af specialafdelingerne, så rejser vores jordemødre. De vil have den fleksibilitet, der ligger i en variation af gravide og arbejdsopgaver, siger hun.

Bevar det eksisterende
Peter Hornnes er ledende overlæge ved det gynækologisk-obstetrisk afdeling ved Nordsjællands Hospital i Hillerød og har været med i en arbejdsgruppe, hvis opgave det var at komme med argumenter for og imod politikernes forslag om henholdsvis private fødeklinikker og en fødeenhed på Bispebjerg Hospital.

Selv er Peter Hornnes ikke i tvivl om, at han helst ser en løsning, der baserer sig på de eksisterende fødeafdelinger.

- Vi kan alle se, at fødselstallet vil stigede kommende 6-8 år og at kapaciteten skal udvides. Men det kan ske inden for de eksisterende geografiske rammer på alle fire fødesteder i hovedstadsområdet. Vi skal selvfølgelig have mere personale til opgaven, men vi ville for eksempel godt kunne kapere 15-16 procent flere fødsler på Hillerød, siger Peter Hornnes.

Etablering af en ny fødeafdeling på Bispebjerg vil kræve forholdsmæssigt flere jordemødre og læger, fordi der skal etableres endnu et beredskab. Så selv om Hornnes godt kan se rationalet i, at der er et gynækologisk-obstetrisk beredskab ved et hospital, der har en akut modtageafdeling, så mener han ikke, at det vil give det bedste resultat for den obstetriske del.

- Siden Bispebjerg fik en akut modtageafdeling, har der været et ønske om en gynækologisk afdeling, så man ikke skulle sende kvinder videre til andre hospitaler. Men hvis man vælger at oprette en helt ny gynækologisk-obstetrisk afsnit, kræver det et nyt beredskab og det kan vi ikke uden videre rekruttere, siger Peter Hornnes.

Ideen om at oprette fødeklinikker til aflastning af de eksisterende specialafdelinger skyder obstetrikeren til hjørne med det samme.

- Der har ikke været velfungerende alongside klinikker på vores fødeafdelinger. Det blev sådan, at man kunne sætte vestimulerende drop, lægge en cup og måske en epiduralblokade, så det bare blev endnu et afsnit magen til specialafdelingen. Og det var ikke særlig rationelt personalemæssigt. Så nej, jeg synes ikke, at klinikker er en god ide i nogen form. Vi har et sammenhængende system, hvor læger og jordemødre arbejder sammen om fælles retningslinjer og det giver gode resultater, siger Peter Hornnes. Han henviser til evalueringen af forsøgsordningen med private føde— klinikker i Region Sjælland, hvor 2,4 procent af regionens kvinder valgte at føde i 2016.

- Tallene viser, at der ikke er noget folkekrav om fødeklinikker. Indsatsen for at oprette klinikker står slet ikke mål med den lille aflastning, det vil give de eksisterende afdelinger, mener han.

Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden har spørgsmålet om udvidelse af kapaciteten på fødeområdet på dagsordenen på møde den 20. juni. Som udgangspunkt for den videre politiske debat, har regionen udarbejdet en analyse (se faktaboks 1) af området blandt andet på baggrund af input fra faglige miljøer. Forretningsudvalget har emnet på dagsordenen den 15. august, hvor der formuleres en indstilling til vedtagelse i regionsrådet, der mødes den 22. august. 

Læs også artiklen "Frem til 2011: Region Hovedstaden lukker fødesteder"

ABC-Klinikker lukket
Flere fødeklinikker i Storkøbenhavn lukkede i første halvdel af 00’erne. Klinikkerne, der også blev kaldt ABC-klinikker - alternative birth care - var geografisk og ledelsesmæssigt placeret ved hospitalernes specialafdelinger. Lukningerne skete som følge af et ønske om besparelser og på et tidspunkt, hvor klinikkerne var blevet til buffere for specialafdelingerne mere end selvstændige enheder. Fødeafdelingerne på Glostrup, Herlev, Gentofte og Rigshospitalet havde ABC-klinikker. 

Faktaboks 1: Region Hovedstadens analyse af fødeområdet
Regionen forventer, at antallet af fødsler vil stige med 19 procent i 2025 og 20 procent i 2030. Det svarer til ca. 4.250 flere fødsler i 2025 og ca. 4.400 i 2030 i forhold til 2016.

Regionen anser manglen på jordemødre som det aktuelt mest akutte problem. Analysen kommer med en række forslag og anbefalinger til, hvordan jordemodermanglen kan afhjælpes:

  • øget optag af jordemødre på Professionshøjskolen Metropol samt et øget optag af kvote 2-ansøgere til jordemoderuddannelsen.
  • flere sygeplejersker med individuel merit på jordemoderuddannelsen
  • ansættelse af jordemoderstuderende som vikarer
  • opgaveflytning fra jordemødrene (til sosu-assistenter, sekretærer og jordemoderstuderende) og evt.ændringer i serviceniveauet til de gravide/fødende
  • gensidig aftale med Region Sjælland om at begge regioner bringer brugen af eksterne vikarbureauer på jordemoderområdet til ophør
  • internt vikarkorps for jordemødre
  • harmonisering af regionens FEA-aftaler (Frivilligt Ekstra Arbejde) på jordemoderområdet
  • potentialet ved at varsle deltidsansatte jordemødre op i tid undersøges nærmere,
  • det undersøges nærmere, hvorvidt der på fødestederne kan ændres på organiseringen, så der etableres mindre afsnit for forventede normale fødsler

I analysen præciseres det, at forslagene bør undersøges nærmere.

Regionen erkender, at der er et kapacitetsproblem på fødeområdet, der vil vokse i årene fremover. Analysen anbefaler:

  • at det overvejes, om der skal arbejdes videre med en forsøgsordning med en privat fødeklinik
  • at der arbejdes videre med muligheden for etablering af et nyt fødested på Bispebjerg Hospital med plads til 3.000- 3.500 fødsler årligt, der kan være klar i 2022
  • at der arbejdes videre med muligheden for at udvide kapaciteten på de nuværende fødesteder således, at de kan rumme det stigende antal fødsler.

Region Hovedstadens analyse af fødeområdet findes på www. regionh.dk/politik1/nye-moeder/ Sider/20.-juni-2017.aspx Her kan referat fra sundhedsudvalgets møde den 20. juni også findes.