Student til administration, IT og kommunikation

Jordemoderforeningen søger en student, som har lyst til at være en del af et lille sekretariat, der arbejder for at hjælpe og støtte jordemødre og jordemoderstuderende i Danmark.

Du skal løse en del forskellige opgaver, som giver dig erfaring med at være på en arbejdsplads og ruster dig indenfor fx administration, IT og kommunikation.

Nedenstående opgaver skal du håndtere, naturligvis med oplæring:

  • Opdateringer og tekster på hjemmesiden
  • Opdateringer i medlemssystemet
  • Dataindsamling og -behandling
  • Pakkeopgaver
  • Øvrige administrative opgaver

Alt efter hvem du er, kan feltet af opgaver udvides. Hvis du har interesse og kvalifikationer, kan vi også bruge hjælp til at styrke vores indsats på sociale medier som LinkedIn og Instagram.

Vi leder efter en person, som har disse egenskaber:

  • Flair for digitale systemer
  • Gode kommunikationsegenskaber
  • Mødestabil
  • Ordenssans/struktureret

Vi tilbyder:

  • En uhøjtidelig men ambitiøs arbejdsplads på Islands Brygge i København
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår med lækker kantine
  • Mulighed for at lære en fagforening at kende indefra

Arbejdsforhold:

  • Stillingen er på omkring 10 timer om ugen (svarende til ca. 44 timer om måneden). Timetallet kan afpasses efter dine ønsker, men vi regner med at se dig to dage om ugen
  • Fleksible arbejdsforhold – du kan lægge timerne, så det passer med dit studie, bare vi ved det nogle uger frem
  • Tiltrædelse hurtigst muligt eller 6. januar 2025

Vil du høre mere om jobbet, så kontakt organisationskonsulent Jette Poder, jpo@jordemoderforeningen.dk / 46 95 34 07 / 50 94 46 43

Send din ansøgning og CV til job@jordemoderforeningen.dk mærket ’Student’, så vi har den senest mandag den 9. december 2024 kl. 12.00.
Vi holder samtaler i uge 51.


Om os

Jordemoderforeningen er fag- og professionsforening for jordemødre, ledere og jordemoderstuderende. Vi har omkring 3.000 medlemmer, som vi hver dag gør vores yderste for at rådgive, servicere og sikre gode vilkår for. Det gør vi blandt andet ved at værne om jordemødres selvstændige virksomhedsområde og ved at deltage i den sundhedsfaglige debat. Vi arbejder for en tydelig lønpolitik og en anerkendelse af det ansvar, som jordemødrene står med hver eneste dag.