VIVE: Det ved vi om perinatal depression

Fødselsdepression rammer mere end hver 10. kvinde og cirka syv procent af fædrene. En litteraturgennemgang fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, er med til at danne grundlag for en ny national strategi. Resultaterne af gennemgangen præsenteres her.

Regeringen og Dansk Folkeparti afsatte i 2019 penge til udvikling af en national strategi for forældre med fødselsdepression. Den nationale strategi bliver udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, som har bedt Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) gennemgå den eksisterende viden om indsatser vedrørende fødselsdepression.

Litteraturgennemgangen udkom i januar 2022 og er delt op i tre temaer:

  1. Systematisk opsporing af fødselsdepression
  2. Behandling
  3. Strategier til afstigmatisering

Sidstnævnte tema er ikke omtalt i artiklen her, da VIVE har fundet ganske få studier af effekter af konkrete indsatser med det mål at afstigmatisere og aftabuisere fødselsdepression.

Næsten alle kommuner arbejder med opsporing

Depression i forbindelse med graviditet og fødsel forekommer hos omkring 11 procent af mødre og syv procent af fædre. En fødselsdepression kan påvirke hele familien og medføre udfordringer med tilknytning mellem forælder og barn. Den risikerer også at påvirke barnets socio-emotionelle udvikling og kognitive udvikling og kan dermed få langsigtede konsekvenser for barnets udvikling og mentale helbred. Derfor er tidlig opsporing vigtig.

Systematisk opsporing af fødselsdepression foregår primært i den kommunale sundhedspleje, når barnet er omkring to måneder gammelt. En Rambøll-rapport fra 2021 viste, at 98 procent af kommunerne tilbyder opsporing af mødre med fødselsdepression.

Ifølge den nye litteraturgennemgang reducerer systematisk opsporing i efterfødselsperioden i sig selv risikoen for depression, og den foreliggende evidens tyder på, at psykoedukation reducerer depressionssymptomer for mor, men måske ikke for far.

Til opsporingen anvender langt de fleste kommuner Edinburgh Postnatal Depression Scale, som er et spørgeskema med ti udsagn om emotionelle og kognitive symptomer på depression herunder søvnvanskeligheder og selvskadende adfærd. I forhold til at opspore fædre med fødselsdepression er der begrænset dokumentation for, at EPDS psykometrisk set fungerer tilfredsstillende, skriver VIVE.

Behandling behøver ikke være ansigt- til-ansigt

VIVE har gennemgået reviews, der undersøger effekter af både farmakologiske og ikke-farmakologiske interventioner til kvinder med fødselsdepression, og de peger på, at kognitiv adfærdsterapi, interpersonel psykoterapi, forældreuddannelse, støtte til forældre-barn-relation og peer support er effektive. Desuden viser fysisk aktivitet, yoga og graviditetsmassage lovende resultater.

Litteraturen tyder på, at ikke-farmakologiske interventioner tilbudt virtuelt eller via telefon (inklusive sms, onlineprogrammer og selvhjælpsprogrammer) kan mindske symptomer på depression både hos gravide og kvinder i efterfødselsperioden. Det er altså ikke altid nødvendigt at mødes ansigt til ansigt.

I forhold til interventioner udført af jordemødre og sundhedsplejersker er det uvist, om fødselsforberedelse i små hold og interventioner tilbudt i ambulant obstetrisk praksis har nogen effekt på depressive symptomer i graviditeten, men det tyder på, at psykologiske interventioner, udført af sundhedsplejersker eller jordemødre, reducerer depressionssymptomer.

På baggrund af rapporten går Sundhedsstyrelsen nu i gang med arbejdet med en national strategi. Det er endnu for tidligt at sige, hvornår strategien vil ligge klar.

Læs også: Jordemødre bør have en central rolle i forhold til perinatal depression.