Unge jordemødre på vej

Jordemoderforeningen var medarrangør af et symposium for unge jordemoderledere fra hele verden forud for Women Deliver konferencen. De blev trænet i lobbyisme, lederskab, brug af forskning og kommunikation.

32 unge jordemoderledere gav hinanden og verdens piger og kvinder et løfte i København i dagene op til Women Deliver. Løftet* blev afgivet ved afslutningen af tre dages symposium forud for Women Deliver.

”Vi vil fortsat være i førertrøjen for seksuel og reproduktiv sundhed, for kvinders, nyfødtes og ungdommens sundhed. Vi vil arbejde for at reducere kulturelle, kønsmæssige og aldersrelaterede barrierer for at få ydelser af god kvalitet. Vi forpligter os til at give alle kvinder, nyfødte og deres familier respektfuld og kvalificeret jordemoderomsorg, så undgåelige maternelle og neonatale dødsfald ikke sker. Vi giver hinanden det løfte, at vi vil arbejde sådan, uanset kvindens status, alder og hvor hun bor, og uanset, om hun befinder sig i udsatte områder”.

Løftet* er meget længere og indeholder desuden bud på, hvordan de store mål kan nås. Stærke fællesskaber, der sikrer, at jordemoderprofessionen anerkendes i de enkelte lande og samfund, samt forbedrede uddannelsesprogrammer for jordemødre er nogle af de afgørende faktorer for nedbringelse af mødre- og børnedødeligheden. Dernæst skal der uddannes ledere blandt jordemødre, der kan være med til at integrere jordemoderprofessionen som en ligeværdig part i sundhedsvæsnet og til at udforme svangreomsorgen i de enkelte lande.

Det var derfor, at de unge jordemoderledere fra hele verden var samlet i København. Alle under 35, nogle allerede i ledende positioner, andre med planer om at stå i spidsen for udvikling. Alle med det formål at samle viden, udveksle erfaring og netværke for derefter at tage hjem til deres land og gøre en positiv forskel for kvinder og børn. Deltagerne kom fra 31 lande og var udvalgt blandt 462 ansøgere. Invitationen til de unge ledere kom fra UNFPA, der er FN’s befolkningsfond, International Confederation of Midwives (ICM), UNICEF, USAid og en række andre internationale organisationer. Også Jordemoderforeningen stod, som værtslandets repræsentant for jordemoderprofessionen, bag invitationen.

Det er tredje gang, at der afholdes symposium for unge jordemødre. Første gang var i Washington DC i 2010 og anden gang i Kuala Lumpur i 2013. Begge gange i forbindelse Women Deliver konferencer.

I løbet af de tre dage, som symposiet varede, blev deltagerne introduceret til principper bag lederskab, kommunikation, lobbyisme og politisk arbejde. Gennem interaktive øvelser fik delta- gerne mulighed for at reflektere over egne styrker og svagheder som ledere og i ledelse generelt.

– Som ledere er det vigtigt, at vi kender vores styrke, at vi er opdateret. Lad ikke nogen skubbe dig af banen og vær altid opdateret. Teamwork er det bedste, du kan ikke kæmpe kampene alene, sagde Clara Methie fra Zimbabwe, da hun skulle fortælle, hvad hun synes er vigtigt at være opmærksom på som leder.

Marina Hashwani, fra Pakistan lagde vægt på vigtigheden af kommunikation og lobbyisme:

– Det er meget vigtigt at advokere for forandringer i jordemoderprofessionen. Vi skal lære at tale for grundlæggende forbedringer og ikke symptombehandling, der ikke løser problemerne, sagde hun.

Deltagernes analytiske evner blev også udfordret og trænet. I flere sessioner blev deltagerne bedt om at læse videnskabelige artikler og vurdere, i hvilken grad og hvordan jordemoderomsorgen i de enkelte lande er evidensbaseret.

Dansk værtsskab
Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, har haft sæde i den danske styregruppe op til Women Deliver i København og været med i planlægningen af programmet – om end det var fra sidelinjen.

– Vi var parate med forslag til punkter til et program, der dog først og fremmest blev tegnet af de store internationale organisationer, herunder ICM, WHO og JHPIEGO, der kom med vægtige indlæg. Men det viste sig at være afgørende positivt for symposiets stemning og fællesskab, at alle blev fornemt modtaget på Rigshospitalet og præsenteret for Danmarks og Nordens jordemoderhistorie og virksomhedsområde, fortæller Lillian Bondo.

Rigshospitalet lagde lokaler til ved symposiets første dag, hvor de unge jordemødre blev modtaget og huset i hospitalets nye direktionslokaler. Midt på dagen var der rundvisning på Rigshospitalets svangreambulatorie, fødeog barselafdeling og på scanningsafsnittet, hvor spørgelysten var stor.

Jordemoderforeningen stod desuden for indkvartering og transport samt for udbetaling af sponsorerede diæter.

Uddannelse, uddannelse, uddannelse
Siden 1990 er forekomsten af mødredødelighed faldet med 44 procent. Men trods de opløftende tal dør 830 kvinder stadig hver dag som følge af graviditet eller fødsel. Med kvalificeret jordemoderhjælp ville to tredjedele af de mater- nelle og neonatale dødsfald kunne undgås. Det fremgår af ’State of the Worlds Midwifery Report’** fra 2014, der er udgivet af UNFPA, ICM, WHO med støtte fra en lang række lande og organisationer. Rapporten gennemgår forholdene med fokus på reproduktiv sundhed i 73 lav- og mellemindkomstlande og viser de ændringer, der er sket i de enkelte lande siden den første opgørelse af de samme lande i 2011. Rapporten afdækker desuden barrierer og udfordringer for udvikling i de pågældende lande. En af de udfordringer, som landene står over for, er uddannelse af jordemødre og andet sundhedspersonale. UNFPA og ICM har sammen udviklet ’The Midwifery Programme Guidance’, der er målrettet regeringer, jordemoderorganisationer, udviklingsprogammer mv. Hensigten er at assistere de enkelte aktører til at styrke de lokale jordemoderuddannelser og lovgivningen omkring jordemødre. I ’The Midwifery Programme Guidance’ kan man også læse om vigtigheden af stærke nationale jordemoderorganisationer og vigtigheden af alliancer og lobbyisme.

– Foreløbig er 100 lande involveret i ICM’s og UNFPA’s uddannelsesprogram for at opkvalificere deres jordemoderuddannelser. Det er nødvendigt, for erfaring, tradition og instinkt er ikke nok. Der skal evidens til, sagde Getta Lal fra UNFPA til de unge jordemødre.

– Vi skal også have partnere og skabe alliancer. Alene er vi en dråbe i havet, sammen kan vi blive en tsunami, sagde hun.


Nyttige links

*’A global call for action and declaration from young midwife leaders’. www.internationalmidwives.org 

**’State of the Worlds Midwifery Report’. www.unfpa.org/sowmy ’Trends in Maternal Mortality: 1990 to 2015’. www.unfpa.org  

Anita Saysay Varney fra Liberia
Anita er fra Liberia, der har en af verdens højeste forekomster af maternel og neonatal dødelighed. Hun blev jordemoder i 2000, men supplerede uddannelsen med en bachelorgrad i 2015, og kan nu kalde sig registreret jordemoder.

- Det at være jordemoder har indtil nu ikke haft højt status i mit land. Men efter, at uddannelsen kom på bachelorniveau, har det hjulpet. Så vi forventer, at flere jordemødre bliver i landet og arbejder, siger Anita.

Næste mål i karrieren er at blive certificeret til at måtte udføre kejsersnit. Foreløbig har seks jordemødre i en pilotprojekt fået træning i at forløse ved kejsersnit, og landets sundhedsminister er positiv overfor, at jordemødre, der tager bacheloruddannelsen, også certificeres til at kunne udføre det kirurgiske indgreb.

- Jeg vil meget gerne lære det. Det handler om at skabe mulighed for sectio i de fjerntliggende egne, hvor kvinden har svært ved at komme på et hospital, siger Anita og forklarer, at man vil kunne udføre indgrebet på lokale klinikker med operationfasciliteter og personale, der kan give narkose, og på den måde nedbringe mødre- og børnedødelighed. Som i mange andre lavindkomstlande er infrastrukturen svag og derfor er befolkningen – og i særdeleshed kvinderne – i de fjerntliggende områder meget udsat.

Anita havde allerede et godt kendskab til Danmark før, hun kom til landet for at deltage i symposiet for unge ledere og Women Deliver. Hun er tovholder i et twinningsprojekt, som Jordemoderforeningen har med den liberianske jordemoderforening. Hun tror på samarbejde, erfaringsudveksling og netværksdannelse som en måde at nå sine mål på. - Forandringer sker over tid, som et frø, der vokser. Og til sidt står i fuldt flor.

Jessy Barbour fra Libanon
I Libanon er halvdelen af befolkningen flygtninge, langt de fleste fra Syrien, men også mange palæstinensere og det giver særlige udfordringer i det relativt lille land.

De libanesiske jordemødre fungerer i praksis som assistenter for gynækologer.

- Vores jordemoderuddannelse er god, men mange jordemødre har ikke mulighed for at holde erfaringen med alle dele af faget ved lige. Jordemoderen er hos kvinden, når hun har veer, men der kommer altid en gynækolog lige til sidst og tager imod barnet. Det er også gynækologen, der følger kvinden i graviditeten, fortæller Jessy. Fødsler er en rigtig god forretning for gynækologer i Libanon.

- Det er sådan, at der stadig er mere tillid til gynækologerne end til jordemødrene, selvom gynækologerne sjældent er ret meget til stede under fødslen. Faktisk så opfordrer vi kvinderne til at klage over gynækologerne, fordi de er så lidt tilstede, siger Jessy.

- Vi har taget fat på at arbejde for at højne jordemødres prestige. Det er de libanesiske jordemødres mål, at i 2030, bliver hver fjerde fødsel ledet af en jordemoder, siger Jessy. En stærkere position for jordemødre kan muligvis være med til at nedbringe antallet af kejsersnit i Libanon. I dag bliver hver anden gravide forløst ved kejsersnit.

Alix Bacon fra Canada
Den canadiske jordemoderuddannelse er ung, det samme gælder retten til fuldt legalt at arbejde som jordemoder. I 1993 blev de første jordemødre autoriserede, og det skete i delstaten Ontario. I 1998 kom turen til delstaten British Columbia, hvor Alix Bacon kommer fra. Den unge profession kæmper for at gøre sig gældende, når de canadiske kvinder skal vælge, hvem de gerne vil have følgeskab med under deres graviditet og fødsel.

I dag vælger 21 procent at blive fulgt af en jordemoder, målet er at tallet i 2020 er oppe på 35 procent, siger Alix Bacon, der er præsident for jordemoderforeningen i British Columbia.

- Alle jordemødre har ventelister i dag, og vi opfordrer kvinderne til at klage til regeringen over, at der er for få jordemødre. Vores forhold til regeringen er godt, blandt andet fordi de kan se, at jordemødre er billigere end obstetrikere. Desuden er mange obstetrikere på vej på pension og så bliver der plads til jordemødre, siger Alix Bacon, der selv ejer en fødeklinik med to ansatte. Kvinderne er forsikret og forsikringen dækker udgifter i forbindelse med graviditet og fødsel. Jordemødrene i British Columbia har mellem 40 og 60 fødsler om året. De ser de gravide 13-14 gange i graviditeten, under fødslen og har 8 besøg i barselperioden. Selvom den canadiske jordemoders muligheder for efteruddannelse er bedre end mange andre af de unge jordemødres, så føler hun, at hun har meget at tage med hjem.

- Vi har selvfølgelig strategiplaner i foreningen, men det jeg leder efter, er værktøjer, der kan hjælpe os til at forbinde visioner med virkeligheden og får dem gjort operationelle. Jeg skal blandt andet hjem og implementere mere effektive metoder til at træffe beslutninger.

Alix Bacon fortæller, at hun blev rørt under rundturen på Rigshospitalets fødeafdeling.

- Det var rørende at se lytterørene på stuerne og at høre om den selvstændige rolle, som danske jordemødre spiller.