Pengene er der. Men det er jordemødrene ikke

Politikerne i Region Hovedstaden har for alvor fået øjnene op for problemerne på regionens fødesteder. Nu er der sat penge af til forbedringer og flere jordemødre. Og der er lagt planer for en række tiltag, der skal gøre de regionale arbejdspladser attraktive. Men tilliden til, at der reelt sker noget, holder jordemødrene væk fra de mange vakante stillinger.

Vi har hørt og vi har forstået, at jordemodernormeringen skal op, siger Lars Gaardhøj, der er formand for regionsrådet i Region Hovedstaden.

- Fødeområdet skal tales op. Vi skal have trygge fødsler og et godt arbejdsmiljø. Vi skal sammen løfte området. Jeg vil gerne sammen med de øvrige i regionsrådet sende et klart politisk signal om, at vi skal lykkes med det her, siger regionsrådsformanden videre.

Og der er fulgt penge med de gode intentioner. I foråret 2021 afsatte regionen 18 millioner kroner til et kvalitetsløft på fødeområdet. Fra 2022 og frem hæves beløbet til 24 millioner kr. årligt. Ud over kvalitetsløftet skal pengene også gå til det stigende fødselstal. Region Hovedstaden forventer, at det årlige antal fødsler i runde tal vil stige fra 22.000 i 2021 til 27.000 i 2030.

Politikerne er enige om, at en del af pengene skal gå til fødselsforberedelse, som også blev prioriteret i økonomiaftalen mellem finansministeriet og Danske Regioner i forsommeren samt til bedre tid og arbejdsmiljø for medarbejderne.

Hvert fødested blev i foråret bedt om at beskrive, hvordan de hver især vil bruge deres del af pengene. Alle fødesteder ønsker, at en del af midlerne skal bruges til en opnormering af jordemødre på fødegangen. I praksis kommer det til at betyde en opnormering på mellem 8 og 12 årsværk på hvert af regionens fødesteder – bortset fra Bornholm, der opnormeres forholdsmæssigt.

På fødestedernes prioriteringslister står der desuden efterfødselssamtale, individualiseret ammevejledning mv.

Ud over de penge, som regionsrådet satte af til fødeområdet i foråret 2021, afsatte politikerne i starten af september yderligere 12 millioner til området på budgettet for 2022 – 13 millioner fra 2023. På budgettet er der desuden afsat seks millioner til uddannelse af blandt andet føtalmedicinere og sonografer.

Det er ikke endeligt besluttet, hvad pengene fra budgettet skal gå til.

- Det handler selvfølgelig også om normeringer. Det kan være på jordemodersiden, men også af andre faggrupper, siger Lars Gaardhøj.

Samlet er der altså afsat 42 millioner kroner ekstra årligt til fødeområdet.

- Det område, der sætter det største aftryk i budgettet for de kommende år, er fødeområdet. Vi har brugt en tredjedel af de frie midler til området, siger Lars Gaardhøj.

Initiativerne

Anne Jastrup Okkels, der er direktør på Herlev-Gentofte Hospital, er formand for regionens udvalg for rekruttering og fastholdelse af jordemødre.

I foråret 2021 var blandt andre tillidsrepræsentanter og ledere inviteret med til en workshop, hvor dagsordenen var at kommentere på en række tiltag udarbejdet af regionen. Tiltag der skal være med til at tiltrække og fastholde jordemødre på de regionale arbejdspladser.

Det resulterede i en plan for indsatsområder de kommende år, hvor målet er at gøre de regionale arbejdspladser mere attraktive. Det, der står først for, er at styrke introduktionen af de nyansatte og nyuddannede jordemødre, når de starter på en af regionens fødesteder. I løbet af efteråret skal der ses på, hvordan vagttilrettelæggelsen gøres bedre med mere forudsigelighed og indflydelse for den enkelte jordemoder. Der skal desuden arbejdes med arbejdstilrettelæggelse, så der kommer mere variation i arbejdet, styrkelse af faglig supervision, kompetenceudvikling for jordemødre i form af kurser og faglig sparring. Lidt længere ude i horisonten – i løbet af 2022 – skal der ligge en beskrivelse af karriereveje for jordemødre gennem deltagelse i forskning, specialisering og ledelse. Muligheden for at kunne arbejde i mindre enheder på de store fødeafdelinger er også med i planen på længere sigt. I 2024 åbner regionens sjette fødested på Bispebjerg Hospital.

- Det, jeg håber, vi kan komme hen til, er, hvor man kan se ind i en arbejdsplads, hvor man bruger sin faglighed og kan se gode karriereveje i et længere perspektiv. Og hvor der er faglig refleksion med kolleger og forudsigelighed i planlægningen af vagtilrettelæggelsen. Det betyder selvfølgelig meget, at der er tilstrækkeligt med ressourcer til området. Så derfor er det vigtigt med den politiske opmærksomhed, vi oplever lige nu, og det er glædeligt, at de ressourcer, der er politisk prioriterede, faktisk kan støtte en reel opnormering, siger Anne Jastrup Okkels.

Der findes ikke noget quick-fix og de gode hensigter er stadig kun på tegnebrættet, men Anne Jastrup Okkels har ideer til, hvordan tiltagene skal kunne blive til virkelighed.

- Vi vil gerne have, at man har lyst tilat komme tilbage og blive ansat, der hvor man er i praktik, så tilrettelæggelsen af praktikken er vigtig. Vi skal også blive bedre til at tænke karriereveje og i kurser de første 4-5 år til de nyuddannede, så de kan nå til nye kompetenceniveauer, siger Anne Jastrup Okkels og husker tilbage på et af de stormøder, som regionen holdt med jordemødrene i forsommeren.

- Der var en jordemoder, der fortalte, at hun i lang tid havde ønsket sig et specifikt kursus. Det skal vi som arbejdsgiver blive bedre til at kere os om. Og vi skal blive bedre til tydeligt at beskrive karriereveje, der kan gå mod ledelse, forskning, mod at være en super dygtig jordemoder eller måske imod en sonografuddannelse, siger hun.

Opgaven med at beskrive de enkelte indsatser er lagt ud på fødeafdelingerne og varetages af en vicedirektør i samarbejde med den faglige ledelse og med inddragelse af andre relevante parter.

De fire fødesteder har hvert fået ansvar for et indsatsområde. Hvidovre skal se på optimering af vagttilrettelæggelse, Rigshospitalet på karriereveje, Hillerød på praktikforløb og introduktion og Herlev på faglighed og supervision. De indledende øvelser har overordnet været på ledelsesniveau, men både jordemødre og mellemledere vil blive inddraget i arbejdet, lover Anne Jastrup Okkels..

- For alle fire hospitaler gælder det, at medarbejderne, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter bliver inddraget i arbejdsgrupper i de enkelte indsatsområder, lover hun.

Mindre enheder

Opdeling af de meget store arbejdspladser i Region Hovedstaden i mindre enheder ligger ikke først for i regionens plan.

- Jeg har godt hørt, at Lis Munk taler for, at vi skal have mindre enheder og det er også planen, når vi åbner fødeafdelingen på Bispebjerg Hospital i 2024. Hvidovre må ikke vokse. Herlev får 15-20 procent færre fødsler og Hillerød skal også afgive.

Er det en målsætning at fødestederne bliver mindre?
- Målet er at imødekomme et stigende fødselstal. Åbningen af Bispebjerg giver muligheder for lidt mindre fødesteder. Vi skal se på, om vi kan arbejde i mindre teams på de store fødesteder. Vi skal undersøge ledelsesspændet og se på modeller for mindre teams. Hvis man arbejder et meget stort set og ikke kender de jordemødre, man møder ind med, så påvirker det arbejdsglæde, trivsel og tilfredshed. Målet for mig ville være teams, hvor jordemødrene har en høj grad af tryghed i at vagtskemaet i størstedelen af tiden holder og at man møder ind med jordemødre, man kender. Samtidig med, at man bevarer fleksibiliteten, altså at teams hjælper hinanden. Det må ikke blive rigidt, siger hospitalsdirektøren.

Der er også andre muligheder for at opdele de meget store enheder i mindre. Kendt jordemoder-ordninger har været afprøvet i Region Hovedstaden, men den sidste blev lukket for tre år siden. Med lukningen fulgte opsigelser fra jordemødre, der var ansat i regionen, fordi de ønskede at arbejde på den måde. Den sidste fødeklinik ex-house lå i Rødovre og lukkede i midten af firserne.

Ser du klinikker ex-house eller kendt jordemoder- ordninger som muligheder i Region Hovedstaden?
- Vi har ikke konkrete planer om at oprette kendt jordemoder-ordninger, som der givetvis er fordele og ulemper ved. Men jeg vil ikke afvise, at vi måske skal genbesøge det i en ny form. Men det er som sagt ikke lige nu. Om der skal oprettes fødeklinikker, er et politisk spørgsmål. Lige nu arbejder vi med fem regionale fødeafdelinger og på sigt med seks fødesteder. Det er det rum, jeg arbejder inden for og der, jeg vil gøre det bedst muligt for jordemødrene, siger hun.

Fortalere for oprettelse af klinikker enten drevet af regionen eller i privat regi med regional afregning skal ikke regne med at få deres ønsker opfyldt lige foreløbig.

- Jeg mener ikke, at det i det samlede billede er fornuftigt at bruge pengene på private klinikker, siger Lars Gaardhøj, regionsrådsformand.

Regionen har – snart - en plan

De gode intentioner for fødeområdet, som bliver beskrevet ved skriveborde og forhandlet i regionen, har imidlertid ikke smittet af på lysten til at lade sig ansætte på et af regionens fødesteder.

Sommeren har været mere end almindelig hård at komme igennem for mange jordemødre og antallet af vakante stillinger er højere end før. Aktuelt mangler der 56 fuldtidsansatte jordemødre. Pr 1. april 2021 var der 560 jordemoderårsværk i Region Hovedstaden ansat på basisoverenskomst. Hver tiende stilling er altså ubesat.

Der skal altså noget særligt til for både at få besat de ledige stillinger og besætte de stillinger, der følger med en opnormering.

Og det er noget af en opgave, erkender Anne Jastrup Okkels. Dialog med jordemødrene er en af vejene.

- Vi kan selvfølgelig ikke kommunikere om noget, der ikke er der endnu. Men det er så vigtigt for os at fortælle, at vi har en plan, vi er i gang, siger hun.

Fødestederne har flere steder været nødt til at ansætte andre faggrupper til at varetage opgaver, der ellers bliver varetaget af jordemødre.

- Ja, vi indskrænker det område, som jordemødrene virker på, ind ved at ansætte andre faggrupper der, hvor vi kan. Hvis vi lykkes med at rekruttere de mange jordemødre, der arbejder i lægepraksis eller er gået privat, så kunne vi nok ansætte jordemødre bredere. Lige nu er vi nødt til at bruge dem til at bemande kerneområdet, og samarbejder så i øvrigt på tværs af fag, siger Anne Jastrup Okkels.

Politikerne i Region Hovedstaden arbejder på en tre-års plan, der skal indeholde pejlemærker for regionens arbejde for at øge kvalitet og arbejdsforhold. Planen forventes at ligge færdig i løbet af efteråret.

”Vi bliver nødt til at tro på, at det er muligt at genoprette jordemødrenes tillid til de regionale ansættelser”

Arbejdsmiljøet på fødeafdelingerne i Region Hovedstaden er i knæ og jordemødrene vælger de regionale arbejdspladser fra i stort antal. Men udviklingen kan og skal vendes, siger kredsformanden for jordemødrene.

Sus Hartung er formand for jordemødrene i Region Hovedstaden og ansat som jordemoder på Rigshospitalet. Hun ser situationen som en negativ spiral, der må og skal vendes og følger bekymret udviklingen, hvor hun ser gode kolleger give op og forlade arbejdspladsen eller melde sig syge.

De mange vakante stillinger og udækkede vagter trækker store veksler på jordemødrenes fleksibilitet, når de konstant konfronteres med behovet for at byde ind på ekstra vagter eller må arbejde over. Ifølge kredsformanden svarer de mange ledige stillinger til 265 udækkede vagter om ugen. Nogle dækkes gennem frivilligt ekstraarbejde, andre dækkes af eksterne vikarbureauer. Resten forbliver udækkede.

Efter en usædvanligt presset sommer med mange fødsler og ferieafvikling er kredsformanden bekymret for, at flere kolleger ikke har lyst til at prøve en sommer mere.

- Men vi bliver nødt til at tro på, at det er muligt at genoprette jordemødrenes tillid til de regionale ansættelser. Jeg er overbevist om, at det bliver et langt sejt træk og politikernes embedsmænd og direktørkreds skal sammen med jordemoderledelserne dreje på mange knapper for at sætte sig selv i spil som attraktive arbejdsgivere, siger kredsformanden.

For Sus Hartung er der flere ting, som hun mener, ville tiltrække jordemødre til regionens fødesteder. Mere faglig indflydelse og anseelse, mindre enheder og jordemoderledede fødeklinikker er nogle af dem.

- Helt grundlæggende er jeg overbevist om, at man skal give jordemødrene mere anseelse, end man gør i dag. Jordemødre er veluddannede og meget kompetente samarbejdspartnere og giver man dem mulighed for at have indflydelse, vil de blomstre på en helt anden måde end det, vi ser i dag. Så måske skulle man lade sig inspirere, være modig og lave en ren jordemoderledet fødeklinik på Bispebjerg – det tror jeg ville tiltrække mange jordemødre, siger kredsformanden, der ikke er i tvivl om, at regionens udspil med at etablere en ny fødeafdeling på Bispebjerg er en konstruktiv løsning.

- De eksisterende fødeafdelinger er blevet alt for store, og med det stigende fødselstal presser man yderligere de store afdelinger, mener hun.

Ifølge kredsformanden er der også andre håndtag, som arbejdsgiverne kan bruge for at få besat stillingerne og forhindre, at flere jordemødre søger væk fra regionerne. Det handler om lokalløn.

- Jordemødrene i regionen ligger 1.000 kroner under sygeplejerskerne i lokal løn per måned, hvilket er 12.000 kroner om året. Når nu der er penge, så er det min klare anbefaling, at regionen er mere imødekommende overfor lokal lønudvikling til jordemødrene. Det vil også være med til at skabe den gode arbejdsplads, siger kredsformanden.

- Region Hovedstaden vil inddrage tillidsrepræsentanter og andre jordemødre i en plan for, hvordan man kan fastholde og rekruttere jordemødre, siger Anne Jastrup Okkels, der er formand for regionens rekrutterings- og fastholdelsesudvalg for jordemødre.

- Hvis der ikke er jordemødre, der søger ansættelse, så er vi lige vidt, siger Lars Gaardhøj, regionsrådsformand i region Hovedstaden.

Fødesteder i hovedstadsområdet fra 1982-2021

I 1982 var der 12 fødesteder i de amter, der dækker Region Hovedstaden.

I 1992 var tallet reduceret til 11 fødesteder, da Rødovre fødeklinik lukkede i 1983.

I 2002 var der otte fødesteder efter at og Helsingør og Frederikssund lukkede i 1993 og Hørsholm i 1997

I 2012 var der var der fem fødesteder efter at Glostrup og Frederiksberg lukkede i 2010 og Gentofte lukkede i 2011.

I 2021 er der fem fødesteder i Region Hovedstaden

Fødeafdeling på Bispebjerg Hospital
Et nyt kvinde-barn center forventes at stå færdigt på Bispebjerg Hospital i 2024. Den obstetriske specialafdeling forventes at kunne varetage 3.500 fødsler årligt.

Klik her for større visning

Læs mere 

Indflydelse, af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre nr. 6, 2021
Rejser gerne for bedre arbejdsforhold, af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre nr. 6, 2021  
Frem til 2011: Region hovedstaden lukker fødesteder, af Anne-Marie Kjeldset, Tidsskrift for Jordemødre nr. 5, 2021  
Region Hovedstaden vil åbne fødesteder, af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre nr. 5, 2017