OK21: Jordemødre stemmer nej til overenskomstforlig

Samlet stemmer ’Akademikerne’ ja til forliget

Jordemoderforeningens medlemmer har stemt nej til overenskomstforlig på det regionale, kommunale og statslige område. 50 procent af de stemmeberettigede medlemmer har stemt. Heraf har 64 procent stemt nej og 36 procent ja.

- Et nej fra jordemødrene kommer ikke som en overraskelse, men det gør stort indtryk, at så mange medlemmer har sagt nej. Vi anerkender resultatet og den frustration, som det er et udtryk for og tager det meget alvorligt, siger Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen.

- Jeg og resten af hovedbestyrelsen havde anbefalet et ja til forhandlingsresultatet, fordi vi vurderede, at det var det bedst mulige i den aktuelle situation, siger Lis Munk.

Hvad sker der nu?

Jordemoderforeningen er medlem af Akademikerne, som foreningen samforhandler med om overenskomster på det regionale, kommunale og statslige område. En forhandlingsaftale mellem de 26 organisationer, som Akademikerne forhandler for, betyder, at det er det samlede resultat for alle organisationer, der afgør om forhandlingsresultaterne bliver vedtaget.

95,5 procent af medlemmerne i organisationerne under Akademikerne AC har stemt ja. Det betyder - trods jordemødrenes nej – samlet set ja til OK21.

Jordemoderforeningen kommer ikke til at genoptage forhandlingerne i Forligsinstitutionen, og der vil ikke blive konflikt på jordemoderområdet.

Fokus på løn og vilkår

Der har gennem måneder været fokus på jordemødres arbejdsvilkår og løn i medierne.

- Jordemødrene er vrede og frustrerede, og det har de vist både i medierne og ved denne afstemning. Vi hører fra tillidsrepræsentanter og andre medlemmer, at et nej til OK21 for mange bunder i en stor og forståelig utilfredshed med både løn og arbejdsvilkår. Den utilfredshed er der grund til at tage meget alvorligt og lytte til, siger Lis Munk. 

Jordemoderforeningens hovedbestyrelse har gennem hele forhandlingsforløbet haft det budskab, at manglende ligeløn ikke ville blive løst ved overenskomstbordet – og det er det ikke blevet. 

- Nu skal der arbejdes politisk for, at jordemødres arbejde værdisættes, så det modsvarer den uddannelse, det ansvar og den samfundsmæssige værdi, som jordemødre leverer. Det er aftalt i Forhandlingsfællesskabet, der forhandler på vegne af alle offentligt ansatte i kommuner og regioner, at vi skal se på løn - og det kan føre til, at der bliver stillet krav til Christiansborg om at finde en løsning. Vi er i tæt i dialog med vores hovedorganisation AC, der har tilkendegivet, at de tager jordemødres nej meget alvorligt, siger Lis Munk.

Formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, ser det som en udfordring, at en enkelt medlemsorganisation ikke har kunnet godkende det samlede AC-resultat. En udfordring, som Akademikerne vil tage op.

- Det stiller store krav til os om, at vi kan finde løsninger sammen over den næste tid, så alle medlemmer føler sig hørt og repræsenteret i vores fællesskab. Det er en opgave, som vi tager fat på med den samme, siger han.

Fakta

Der var 2.106 stemmeberettigede jordemødre

Stemmeprocenten var på 50

36 procent stemte ja

64 procent stemte nej

Jordemoderuddannelsen er en professionsbacheloruddannelse på tre et halvt år

Jordemødre arbejder under autorisation fra Sundhedsstyrelsen

Jordemødre må selvstændigt varetage den normale graviditet, fødsel og barsel

Yderligere oplysninger

Anne-Marie Kjeldset, kommunikationsmedarbejder, mobil 21 76 64 04

Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen, mobil 28 57 32 10