| Sammen med specialiseringen og sammenlægningen af fødeafdelinger kom forventning om stordriftsfordele, effektivisering og en mere rationel drift. Lis Munk, forkvinde |
Antallet af fødesteder i Danmark er gennem de seneste årtier halveret. Argumenterne for at lægge fødeafdelinger sammen til færre og større enheder var specialisering og sikkerhed.
Specialeplanlægningen havde til formål at opnå den bedst mulige behandling på sygdomsområder, hvor det er vigtigt at samle erfaring i specialiserede enheder, så både behandling og uddannelse i specialet bliver optimal.
Det giver rigtig god mening, når vi taler om for eksempel levertransplantationer og anden behandling, der er sjældent forekommende. Men det er mindre relevant, når det gælder det flertal af fødsler, der kan forløbe ukompliceret med den rette, kontinuerlige jordemoderomsorg.
Alligevel valgte man at se på hele svangreomsorgen som et obstetrisk speciale med behov for specialisering omkring patologien, hvor store afdelinger med mange fødsler giver tilstrækkelig meget patologi til at kunne beskæftige og uddanne obstetrikerne.
Sammen med specialiseringen og sammenlægningen af fødeafdelinger kom forventning om stordriftsfordele, effektivisering og en mere rationel drift. På de større fødeafdelinger skal færre jordemødre samlet tage sig af flere gravide, og fleksibiliteten kan udnyttes maksimalt. Det er grundlaget for, at vi i dag har et alt for belastet arbejdsmiljø de fleste steder.
Det er ikke kun kvinderne, der kommer i klemme i effektiviseringen. Det rammer i høj grad jordemødrene på deres velfærd og faglige integritet, hvor vi ikke har mulighed for at levere den omsorg, vi ved, har betydning på både den korte og den lange bane for familierne.
Der er ganske enkelt for få jordemødre til at løfte opgaverne.
Hvor mange “for få” har Jordemoderforeningen med hjælp fra økonomer nu lavet beregninger over. Beregningerne viser en meget stor variation i, hvordan fødsler fordeler sig over dagene. Alligevel er der kun normeret til at kunne varetage det gennemsnitlige antal fødsler, og det gør, at der i en tredjedel af tiden er flere kvinder i fødsel, end der er jordemødre på vores fødegange.
En modtrend til de meget store enheder er også i gang, og den understøtter vi som forening. Der er behov for mindre enheder – teams. Vi har set det i form af kendt jordemoder-ordninger i årevis, hjemmefødselsordningen og klinikker i Region Sjælland. Snart følger Region Syddanmark med to klinikker, og på et fødested i Region Midtjylland og på et i Region Nordjylland arbejder man med oprettelse af mindre teams.
Jeg er overbevist om, at vi vil se en række tiltag for at få mindre og nærværende arbejdspladsmodeller fremover. Jordemødre såvel som fødende har brug for at blive set og hørt og anerkendt, det ved vi giver bedre fødsler. Og bedre arbejdspladser.
Vi arbejder intenst på at få politisk lydhørhed og forståelse for både årsager til problemerne på fødeområdet og løsninger på dem. Det er nødvendigt med politisk handling nu.