– Klinikken hos os er planlagt til at skulle ligge fysisk placeret i lokaler under fødegangen. Den vil blive betjent af jordemødre ansat på Odense Universitetshospital. Økonomisk set er den og andre klinikker nødt til være et “add on” til det bestående system. Vi ved, at der vil forekomme overflytninger fra en klinik til fødegangen, uanset om den er offentlig eller privat. En del kvinder vil blive omvisiteret, fordi de vil have behov for smertelindring eller fx. har langvarig vandafgang. Det skal derfor helt fra starten være sådan, at man har et økonomisk system, hvor man ikke har reduceret det ene system for at kunne etablere det andet system. Der skal på fødegangen være den tilstrækkelige ressource til at modtage de her omvisiteringer.
Hvilke organisatoriske udfordringer ser du?
– Ved den private klinik vil der gå normale fødsler ud af vores system, og det kan især gå ud over vores jordemoderstuderende. For de klinikker har ikke forpligtigelse til at uddanne jordemødre. Men skolerne kan jo vælge at lave en aftale med klinikkerne om det.
Så det skal man nok tænke ind i strukturen med jordemoderklinikker. Og så er der tilsynet. Ligesom vi andre er underlagt, at Styrelsen for Patientsikkerhed holder øje med den måde, vi gør tingene på, så bliver det regionerne, der får den opgave. Dette skal være velbeskrevet. Man skal desuden sørge for at overholde visitationskrav. Er der den rigtige visitation og den rette respekt omkring det, så kan det fungere rigtig godt, ligesom ved hjemmefødsler. Man skal være tro mod konceptet. Er der grønt fostervand under fødslen, skal man ikke beholde kvinden, men flytte hende op på det konventionelle. Det samme gælder, hvis der er brug for vestimulering eller smertelindring.
| Anette Lund Fredetiksen, chefjordemoder på Odense Universitetshospital, som efter planen skal huse den ene af Region Syddanmarks to nye jordemoderklinikker |
| Det mener Jordemoderforeningen |
|---|
| Jordemoderforeningen arbejder for, at der oprettes selvstændige jordemoderledede klinikker, så kvinder med forventede ukomplicerede fødsler har et tilbud om at føde i mindre rammer. Det vil give mulighed for kendthed og kontinuitet samt større fagligt råderum for jordemødrene. Jordemoderforeningen arbejder desuden for en opdeling af store fødesteder med mere end 3.500 fødsler årligt i mindre enheder med mindre ledelsesspænd. ’Styrket Kvalitet i svangreomsorgen’ (Jordemoderforeningen, april 2021) beskriver syv bæredygtige løsninger for trygge fødselsforløb og for bedre arbejdsforhold for jordemødre. Læs ’Styrket Kvalitet i svangreomsorgen’ |
Hvilke fordele kan du se i det?
– Jeg er mega glad for, at vi får vores klinik og glad for, at den er offentlig. Vi var i London for nogle år siden for at se på deres jordemoderklinikker, bl.a. sammen med vores direktør, repræsentanter fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og Jordemoderforeningen, og siden har det været et ønske fra Odense Universitetshospital. For kvinderne får flere valgmuligheder. Det gør jordemødre også. Jeg kan godt være ærgerlig over, at vi også har udfordringer med at fastholde jordemødrene her hos, men klinikkerne kan måske være en måde at fastholde jordemødre i faget og i fødegangsarbejdet.
| Jeanette Ziska, chefjordemoder Aarhus Universitetshospital, som ikke har en ‘in house’ klinik |
Og så må man bare sige, at hvis man kigger på datagrundlaget, er der i hvert fald noget, der taler for, at vi får færre komplikationer. Det vil vi følge med stor interesse – for der har vi selvfølgelig noget på spil.
Vi står i en situation, hvor vi mangler jordemødre på vores fødeafdelinger. Jeg mener, at vi skal sørge for, at forholdene er attraktive for både jordemødre og fødende på de etablerede fødesteder. Vi skal arbejde for gode normeringer, hvor du kan lave dit arbejde ordentligt. Fordelene ved at håndtere stigningen i fødselstallet i en fødeklinik handler primært om, at der kan skabes mere hjemlige og mindre hospitalslignede forhold, som kan give de fødende en følelse af nærhed og tryghed. Og en fødeklinik vil give et differentieret tilbud til både fødende og ansatte. Arbejdsmiljøet på en fødeklinik – med lavere pres på aktiviteten – kan derfor være med til at fastholde jordemødre i faget.
Hvad er ulemperne?
– Ved en stand-alone fødeklinik, væk fra de eksisterende fødeafdelinger, handler det primært om patienternes sikkerhed. Der vil der i ca. 30 procent af tilfældene opstå komplikationer, hvor der er brug for fx. vestimulation, smertelindring, instrumentel forløsning eller akut kejsersnit. De fødende skal her overflyttes til en fødegang, som også skal have et beredskab hertil. Og tid er en ikke en ubetydelig faktor, fx. hvis der opstår tegn på iltmangel hos barnet. Hos os foretages et meget hurtigt ‘grad 1’ kejsersnit, hvor barnet er født på mindre end 15 minutter, på 6-7 ud af 1000 fødsler og ‘grad 2’ kejsersnit, hvor barnet er født på mindre end 30 minutter, på 35 ud af 1000 fødsler. Nogle af de gravide har initielt opfyldt kriterierne for at føde på en fødeklinik. Kvaliteten af visitationen er derfor helt essentiel. Vi skal også sikre os, at ønsket om en fødeklinik er familiernes – og ikke et forsøg på at skabe bedre arbejdsforhold for jordemødre. Det skal vi lykkes med at skabe på alle fødesteder – ikke kun på klinikkerne.
Hvad tænker du om de økonomiske forhold?
– Udfordringen for en mindre fødselsklinik er, at der op til adskillige dage ad gangen slet ikke kommer fødende, og i andre perioder kan der komme tre fødende på en gang. Med kun en enkelt jordemoder, er det slet ikke muligt at udligne de udsving, da der altid skal være mindst en jordemoder på vagt – optimalt også en fødselshjælper.
| Dorte Dahl, chefjordemoder på Hvidovre Hospital, som har en ‘in house’ klinik |
Der er også etiske udfordringer ved at lade de mest raske og ukomplicerede fødende få et jordemoder-normeringsmæssigt tilbud, som er meget højere end det tilbud, der gives til de mere komplicerede fødsler. Der er en høj grad af sammenhæng mellem den fødende kvindes økonomiske og sociale status, og en kompliceret graviditet og fødsel. Så forslaget om etablering af fødeklinikker med en højere normering per fødsel giver risiko for højere grad af ulighed i sundhedsvæsnet.
– Jeg forstår godt, at man som jordemoder kan føle sig presset i det etablerede, konventionelle system, og at nogle jordemødre har et ønske om at lave noget andet. Jeg har lige hørt et oplæg fra jordemødre fra Roskilde Fødeklinik. Og jeg må sige, at jeg på mange måder godt kan se potentialet i, at de to tilbud lever side om side – de private klinikker og det etablerede, offentlige, konventionelle system. Jeg er stor tilhænger af det offentlige tilbud, så i min verden skal den her tosporede model være fuldstændig finansieret, så der ikke er nogen brugerbetaling.
Hvilke organisatoriske udfordringer ser du?
– Der vil altid være brug for, at nogle komplicerede fødsler flyttes fra klinikken til fødeafdelingen og patologien. Og man vil trække nogle af de normale ukomplicerede fødsler væk fra fødegangene, og så står vi med mange komplicerede fødsler på fødegangene. Det er derfor virkelig vigtigt, at arbejdsmiljøet også plejes og forbedres på fødegangene, så det også bliver et attraktivt sted at være jordemoder. Men hvis det er en dobbelt indsats, kunne der være et potentiale i et positivt samarbejde mellem klinik og fødegang. Jeg tror også kvinderne, der skal føde, gerne vil have flere valgmuligheder.
Ser du ellers nogle økonomiske eller organisatoriske ulemper?
– Vi har jo offentlige fødeklinikker her på nogle hospitaler i Region Hovedstaden. Men vi har aldrig formålet at etablere skærmede selvstændige afsnit – ikke her hos os. Det skyldes jordemodermanglen. Det kan være svært at lave skærmede afsnit med selvstændigt virke, når der ikke er nok personale på fødegangen. Hos os møder alle jordemødre ind på fødegangen, og er der fødende på klinikken, går jordemødre der over for at varetage fødslen, men går så tilbage til fødegangen, når fødslen Dorte Dahl chefjordemoder på Hvidovre Hospital, som har en “in house” klinik. er overstået. Det giver ikke denne her teamfølelse omkring arbejdet på klinikken. Det kan godt ærgre mig lidt, for da klinikken i sin tid opstod, var der en jordemodergejst omkring det her med at skabe et rum for den normale fødsel. Så det er vigtigt, at rammerne er sådan, at klinikkerne er skærmede enheder. Det kan skabe et større rum for, at jordemoderfagligheden kan udfolde sig. Og det er der brug for. Som jeg oplever det i dag, er vores faglighed lidt klemt i det konventionelle system, fordi der er så stærke kræfter i vores lægekollegaer i forhold til risikotænkning. Det, der er farligt, kommer til at fylde meget. Jeg synes bestemt ikke, vi skal gå kompromis med sikkerheden, men vi intervenerer meget i fødslerne i det konventionelle system. Det klemmer jordemoderfagligheden, som også er blevet kvalt af hele effektivitetsstyringen. Så jeg kunne egentlig godt forestille mig en model, hvor vi både har fødegangene og såvel offentlige som private klinikker. For jeg er optaget af, at jordemødrene får bedre arbejdsvilkår. Og hvis vi skal overleve som fag, er det vigtigt at få den faglige næring tilbage.