Jordemoderforeningens svar til Cepos

Kære Cepos

Data er vigtige, så langt er vi enige. Men at data skal være korrekte og fyldestgørende er ikke mindre vigtigt.

I skriver i jeres notat ’Fakta om fødsler’, at flere komplicerede fødsler kunne være årsag til, at regionerne har flere jordemødre ansat i dag end for 14 år siden. Men at I ikke har fundet, at antallet af komplicerede fødsler er steget. Tværtimod.

Cepos har fundet data over fire forhold: asfyksi (iltmangel hos barnet), episiotomi (klip i mellemkødet hos moderen), gestationel diabetes og sphincterruptur (bristning af lukkemusklen) og konkluderer, at fordi der samlet set er sket et fald på disse fire parametre, så er der færre komplicerede fødsler i dag end i 1997.

Men her er Cepos faret helt vild i statistikkerne og tolkningen af de data, de har fundet.

Asfyksi, episiotomi og sphincterrupturer er forhold, som jordemødre og læger har arbejdet intensivt for at nedbringe forekomsten af. Det har vi gjort gennem uddannelsesindsatser, organisering af indsatserne på fødestuerne og gennem målsætning og opfølgning.

Det har altså krævet ressourcer at nedbringe forekomsten af asfyksi, episiotomi og sphincterruptur. Det fald, vi har set på de tre parametre, har været til stor sundhedsmæssig gavn for kvinder, børn og familier. Og alligevel argumenterer Cepos for, at et fald på netop disse parametre dokumenterer, at jordemødre er mindre belastede af komplikationer.

Cepos kunne med større held have holdt sig til Danske Regioners kortlægning af svangreomsorgen, der dokumenterer en stigning i forekomsten af gravide med kronisk sygdom, gravides alder og vægt, gravide med psykisk sårbarhed og gestationel diabetes.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er udviklingen i komplicerede fødsler steget fra 42,8 procent i 2004 til 53,5 procent i 2013. Havde der i denne opgørelse været data længere frem end til 2013, havde vi formentligt set en yderligere stigning. 

Antallet af kvinder, der får fødslen sat i gang, er steget markant siden 2000, hvor hver tiende fødsel blev sat i gang. I dag bliver hver fjerde fødsel sat i gang.

En fødsel, der er sat i gang, tager i gennemsnit fire timer længere for en førstegangsfødende end en spontan fødsel. Og det vel at mærke fra det tidspunkt, hvor fødslen er aktivt i gang. Der kan gå flere dage i et igangsættelsesforløb, hvor kvinden og fosteret skal følges tættere, uden at kvinden er i reel fødsel.

Cepos bemærker også, at antallet af kejsersnit er faldet. Ja, og det er vi glade for, og vi har arbejdet hårdt for det. Det har ladet sig gøre på fornemmeste vis takket være en stor tværfaglig indsats, og fordi vi bestræber os på at have tid og rum til at skabe ro og tryghed om fødslerne.

Der er flere andre grunde til, at antallet af jordemødre er steget. En af de mest oplagte er, at jordemødre er ansat til at varetage andre opgaver end lige fødsler. I dag er jordemødre ansat på barselafdelinger, til scanning, i ambulatorier og i højere grad til administrative og uddannelsesmæssige opgaver. Ser vi tilbage på 2000 var langt de fleste jordemødre ansat til kun at varetage konsultationer i graviditeten og fødsler.

Cepos trækker Region Syddanmark frem som den region, hvor man fra 2007 frem til 2020 havde den største procentuelle stigning i antal regionalt ansatte jordemødre. Men har Cepos taget højde for, at der generelt og ikke mindst i det sydlige Danmark var stor mangel på jordemødre og dermed vakante stillinger og et stort forbrug af vikarer fra private vikarbureauer? Det fik politikerne til at beslutte, at der skulle oprettes en jordemoderuddannelse i Esbjerg i 2005.

Alene i 2009 og 2010 blev 92 jordemødre færdige fra den vestjyske uddannelse. De blev hurtigt suget op i de vakante stillinger. Antallet af fastansatte jordemødre i de regionale statistikker steg – mens udgifterne til private vikarer faldt.

Og i takt med, at der kom flere jordemødre ud, kunne regionerne ansætte jordemødre bredere.

Vi er beærede over at være så vigtigt et velfærdsområde, at vi igen er genstand for jeres analyser. Men det er utroværdigt, at I åbenlyst skriver konklusionen på forhånd og kun medbringer de fakta, der bekræfter jeres verdensbillede. Og direkte skræmmende, at I så åbenlyst ikke forstår data, I bruger i jeres argumentation.

Uanset hvor langt og hvor dybt vi ser tilbage på statistikkerne, så ændrer det ikke ved, at situationen på fødeafdelingerne i dag er kritisk.

Cepos er nødt til at forstå, at selv om der samlet set er blevet flere jordemødre, så er bredden i jordemødres funktioner vokset og kompleksiteten i opgaverne steget.

Det mærker vi ikke mindst på fødeafdelingerne, der trods fødslers uforudsigelighed for de fleste afdelingers vedkommende kun bemandes efter det gennemsnitlige antal fødsler, som kan forventes i en given periode.

Jordemoderforeningen har beskrevet variationen af fødsler over tid og dermed uforudsigeligheden i, hvornår der er brug for mange jordemødre eller færre jordemødre på en fødegang.

Når man har et vagtberedskab, der er sat til at kunne varetage det gennemsnitlige antal fødsler, vil det betyde, at der er 125 dage, eller 34 procent af året, hvor der en fødsel mere i gang end der er vagtlag til at dække. Og i 74 dage, svarende til 20 procent af året, er der 2 eller flere fødsler i gang mere end der er jordemødre til.

Det mener jeg burde mane til eftertanke. Både hos økonomer og politikere.

Med venlig hilsen
Lis Munk
Formand for Jordemoderforeningen