Jordemoderforeningens kommentarer til regeringens udspil til sundhedsreform ‘Gør Danmark sundere’

Jordemødre kan spille afgørende rolle i regeringens planer om et mere forbyggende sundhedsvæsen. At skabe robuste arbejdspladser, som medarbejderne ønsker at være ansat på, kræver først og fremmest en normering til at løse opgaven, og her mangler pengene fra Finanslov 2022 stadig at komme ud at arbejde. 

Bedre vilkår for Gravide og fødende (s. 16): Regeringens Sundhedsreform sætter fokus på forebyggelse herunder også fødeområdet, og det er der god grund til – gode rammer omkring svangreomsorgen er generelt sundhedsfremmende, og vi taber ressourcer og trivsel hos jordemødre, børn og familier, når området er under så hårdt pres, som tilfældet er i dag.  

Jordemoderforeningen ser mange positive tegn i regeringens Sundhedsreform og som en faggruppe, der har kontakt med borgerne, inden de udvikler sygdom, glæder vi os til at spille positivt ind i de nye planer.  

Derfor kan det samtidig godt undre, at de penge, som regeringens finanslov for 2022 afsatte til fødeområdet, og som specifikt nævnes som en del af regeringens ‘igangværende initiativer’ ikke er kommet i anvendelse endnu. 

Ud over regeringen bakkede også Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Kristendemokraterne og Alternativet således op om at afsætte 475 mio. kr. til ‘En god start på livet’ over de næste fire år - og jf. Sundhedsreformens egen tal fortsætter initiativerne frem til 2028. Forhandlingerne om udmøntningen af midlerne har nu stået på i fire måneder, og vi mener, at det haster med at se nogle resultater: 

-Jeg vil opfordre til, at forligspartierne og regeringen nu sætter finanslovsmidlerne i anvendelse og netop skaber mere robuste arbejdspladser på fødegangene ved at hæve normeringerne. Vi vil nødigt se ind i et forår, der minder om det, både jordemødre og fødende oplevede sidste år. Vi er ved at være lidt utålmodige nu, siger Lis Munk, forkvinde for Jordemoderforeningen. 

Kommission for robusthed i sundhedsvæsenet 

Regeringen peger i sit oplæg på den demografiske udvikling, som vil medføre en øget efterspørgsel efter behandling, hjælp, pleje og omsorg, og konstaterer, at der allerede nu er problemer med rekruttering og fastholdelse. Regeringen vil nedsætte en kommission, som skal komme med anbefalinger til løsninger på de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet. 

Det er nødvendigt at arbejde i flere spor for at løse de nuværende og kommende problemer med rekruttering og fastholdelse. Man kan ikke komme uden om, at løn som konkret redskab i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere inden for fag, hvor der er arbejdskraftmangel, vil være et vigtigt redskab. 

Oplægget peger blandt andet på den udfordring, at mange faggrupper, herunder jordemødre har en stor andel deltidsansatte. Jordemødre har gennemgået en udvikling over de sidste 10 år, hvor antallet af fuldtidsansatte jordemødre er næsten fordoblet, og andelen af fuldtidsansatte er steget markant. Et vigtigt redskab her har været aftaler om fast afspadsering af særydelser (aftaler om normreduktion). For at den positive udvikling skal kunne fortsætte, vil det være nødvendigt med bedre løn, bedre arbejdsmiljø og mere indflydelse på eget arbejde. 

Arbejdsmiljøet spiller en afgørende rolle for fastholdelsen af medarbejdere, hvor vi over de seneste år har set en flugt fra nogle regionale arbejdspladser. Mindre enheder, mindre ledelsesspænd, bedre tid til at levere en faglig god behandling, pleje og omsorg er nødvendige faktorer. Det er nødvendigt med robuste arbejdspladser, med en tilstrækkelig normering til at håndtere spidsbelastning, med nær ledelse og med fokus på kvaliteten. 

Jordemødre er en forholdsvis ung gruppe, men der er dog også en del seniorer. Arbejdet er vagttungt, og det kan være svært at holde til et helt arbejdsliv med skiftende vagter. Eksisterende aftaler og ordninger for seniorer skal udbygges, herunder mulighederne for gradvis tilbagetrækning. 

Jordemødre kan være med til at styrke sundheden i generationer  

Reformudspillet inviterer til øget fokus på at minimere omkostningerne ved, og effektivisere behandlingenfor, den aldrende population. Dette gøres dog bedst ved at styrke folkesundheden generelt.  
Det er i dag veldokumenteret, at et menneskes livstidssundhed kan grundlægges allerede i graviditeten, og det er derfor afgørende, at der sættes målrettet ind med forebyggende tiltag allerede i graviditeten, bedst allerede før undfangelsen.  

Jordemødre er centrale aktører indenfor seksuel og reproduktiv sundhed og sundhedsfremme generelt. Hvert år kommer jordemødre i kontakt med mere end 60.000 gravide kvinder/par og lige så mange kommende borgere. Graviditet, fødsel og barselmedførerer en markant forandrende livsperiode, med både en stor sårbarhed, men også med et kæmpe potentiale for sundhedsfremme, da den gravide og hendes partner netop i denne periode er yderst motiverede for at fremme deres sundhed.Jordemødre er vant til at have det sundhedsfremmende perspektiv, men er i lige så høj grad vant til at agere i en kontekst med stor sårbarhed. Derfor kan deres kompetencer også i langt højere grad bruges i hele det reproduktive felt, og i høj grad i sundhedsfremmende opgaver med en sårbare population. Det er derfor positivt, at regeringen lægger op til bedre anvendelse og udvikling af sundhedspersonalets kompetencer 

Jordemødre som stærke medspillere i at fremme unges sundhed 

De unges mentale sundhed er udfordret i disse år. Regeringen har som målsætning, at flere børn og unge skal i bedre trivsel (s 8).  
Erfaringer fra udlandet og spirende erfaring også i Danmark dokumenterer, at en målrettet indsats i forhold til mental og seksuel sundhed for de unge kan gøre en forskel. Her er jordemødrene, der er vant til at tale med unge i en sårbar livsfase, vigtige aktører. 

Den netop publicerede rapport om danskernes sundhed ‘Den nationale sundhedsprofil 2021’ viser med al tydelighed, at der er brug for sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsatser, hvilket udspillet til den nye sundhedsreform også giver mulighed for. Muligheden skal dog gribes, og her vil jordemødrenes kompetencer kunne udgøre en væsentlig indsats.  

Undersøgelsen om danskernes sundhed påviste nemlig desværre, at der generelt ses en stigende mental mistrivsel, især blandt de unge, og især blandet de unge kvinder i alderen 16 – 24 år. Mere end en tredjedel af alle kvinder i denne aldersgruppe scorer lavt på den mentale helbredsskala. Mænd i samme aldersgruppe scorer også lavt, men dog ikke i helt samme omfang.  

Erfaringerne fra ungdomsmodtagelsen i Halsnæs Kommune, hvor unge tilbydes råd og vejledning om seksuel sundhed og psykosocial trivsel, viser, at forebyggelsen betaler sig. Lignende initiativer vokser frem andre steder i landet.  

Det, der ofte er gældende for aldersgruppen 16 - 24-årige, er, at den indenfor en kortere årrække vil indgå i familiedannelsesprocesser. Processer, der risikerer at være markant mere udfordrede, hvis man er psykisk sårbar - med dertil følgende større risiko for sygdom for både mor, partner og barn.  
Der er altså god grund til at sætte ind med sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende tiltag på dette område.  

Tænk i jordemødrenes bredere kompetencer- og sikrer rekruttering og fastholdelse 

Sundhedsreformudspillet kalder på tværsektorielt fokus og nedbrydning af søjletænkningen.  
For at kunne udnytte det potentiale, der ligger heri, kræves det dog, at man har en bred indsigt i – og forståelse for - forskellige systemer og strukturer. Jordemødrene vil med deres kompetencer indenfor både sundhedsfremme, forebyggelse og akutarbejde være en ideel faggruppe at indtænke i det tværsektorielle arbejde.  

Jordemoderforeningen ser derfor et stort potentiale i at fremme ansættelsen af jordemødre til sundhedsfremmende arbejde, også i det kommunale regi.  
Det vil ligge i naturlig forlængelse af de mange områder, som jordemødrene allerede varetager, og det vil samtidig sikre rekruttering og fastholdelse at udnytte jordemødrenes kompetencer i et bredere felt.