‘Jeg havde mine bekymringer på forhånd’

Regionshospital Nordjylland, Hjørring er ikke landets første til at indrette sansefødestuer. Og næppe heller det sidste. For de særligt indrettede fødestuer giver god mening for både de fødende og for jordemødrene. Tag med til Hjørring og få jordemoder og arbejdsmiljørepræsentant Lene Dahl Jørgensens gode råd til andre, der skal etablere sansefødestuer i fremtiden.

For Lene og kollegerne er det en kæmpe fordel for arbejdsmiljøet, at journalskrivning kan foregå ved et hæve-sænke-bord, som kan indstilles til at passe til den enkelte jordemoders højde.

– Da sansefødestuerne blev etableret, var det for patienternes skyld. Ingen tvivl om det. Men jeg oplever som jordemoder, at de nye stuer også giver mig en ro. Vi er faktisk flere, der går ind på en tom stue af og til for at skrive journal eller for lige at tage fem minutters pause. Der er ingen tvivl om, at stuernes effekt er mega positiv. Og jeg havde ellers mine bekymringer på forhånd, fortæller Lene Dahl Jørgensen, jordemoder og arbejdsmiljørepræsentant på Hjørring Sygehus.

Blandt Lenes bekymringer var alt fra, hvor de som jordemødre ville skulle opbevare deres udstyr til tanker om sikkerhed og hygiejne. Og de bekymringer delte kollegerne med hende.

– Skulle vi finde os i at stå i bølgebrus i otte timer i træk, hvis vi hadede det? Jeg er selv meget lydfølsom, jeg hører alt og kan ikke altid abstrahere fra lyde. Har jeg så ret til at sige, at nu skal vi altså slukke, hvis jeg er ved at få pip? Og blomster på stuen? Hvad så med pollen og bakterier fra jorden? Vi var nok lidt lukkede og skeptiske, forklarer hun.

Lokale optagelser

Det er alle Hjørring Hospitals fire fødestuer, der er sansefødestuer nu. Hospitalet fik i starten af 2020 etableret et helt nyt “kvinde-barn-hus”, og det var i den forbindelse, at afdelingens chefjordemoder Helle Høy søgte og fik 1,9 million kroner af Det Obelske Familiefond til at indrette de nye fødestuer som sansefødestuer. Pengene blev givet under overskriften “helende kunst” og arbejdet med at etablere lydog lysuniverset på stuerne har da også været en lang, kunstnerisk proces med deltagelse af både naturfotograf, arkitekt og en musiker.

– Vi spurgte en række gravide kvinder, hvad der gør, at de slapper af. De svarede i stor stil skov og hav. Og det var vigtigt for os, at det blev nordjyllands-nært. Derfor er alt materialet filmet i Nordjylland. Og det er filmet på alle fire årstider, så man kan se tøsne, der drypper fra træerne om vinteren og solrige billeder, hvis man føder om sommeren. På samme måde starter systemet også op med en video, der afspejler det tidspunkt på dagen, hvor den fødende kommer ind på stuen. Og vi går altid ind og sætter det hele i gang, inden parret kommer ind på stuen, så de får hele “wow-oplevelsen”, når de træder ind ad døren, fortæller Lene Dahl Jørgensen.

Fremmer partnerens rolle

Netop det fødende pars introduktion til stuen har stor betydning, har Lene og kollegerne erfaret.

– Vi viser det hele frem, og så fortæller vi altid, at det er partnerens ansvar at styre lyd- og lysanlægget. Allerede der kan vi se, at den opgave giver partneren en aktiv rolle, som smitter af på hele resten af fødslen. Det er ret tydeligt, at partneren bliver mere fri på sansefødestuen og slapper mere af end på de gamle stuer.

Selve den fysiske indretning har også betydning for fødslens forløb, fortæller Lene:

– Vi opfordrer altid til, at parret bruger dobbeltsengen, og det gør, at de er meget mere sammen om vearbejdet. Og så er stuerne jo designet til og indbyder til bevægelse. Fordi der er badekar på alle stuerne og toilet i tilknytning til dem, så behøver parret slet ikke komme ud derinde fra. Det bliver deres rum. De får nemmere ved at føle ejerskab, og vi understreger også, at der ikke er en masse derinde, de ikke må røre ved, siger Lene og fortsætter:

– Det skal være parrets stue og os, der kommer ind som gæst.

Få alle medarbejdere med fra starten

Men netop det, at de nye fødestuer er designet for den fødende og hendes partner, var noget af det, der gav utryghed i personalegruppen, da sansefødestuerne endnu kun var på tegnebrættet. Og her kommer Lene så med et godt råd til andre, der skal i gang med at etablere sansefødestuer:

– Det er en kæmpe omvæltning i forhold til en klassisk fødestue. Og det kan skabe nogle indledende bekymringer og utryghed hos personalet. Hvad vil det betyde for vores arbejde? Hvad er fordelene egentlig? Hvad kan vi sige til og fra til? Hvordan bliver arbejdsgangen med etableringen af stuerne? Man kan nemt skabe en eller anden følelse af, at man slet ikke har noget at sige som medarbejder.

– Der var vores ledelse god til at sørge for, at vi kom afsted på et todages seminar og lærte en hel masse om sansefødestuer og blev hørt i vores bekymringer. Og det drejer sig jo ikke kun om jordemødrene. Social- og sundhedsassistenterne, som reder stuerne op, har tænkt meget over, hvordan deres arbejde ændres. Får de flere opgaver, og bliver det mere besværligt at skulle oprede og indrette stuerne hjemligt? Børnelægerne har luftet bekymringer for, om de ville få plads nok til deres arbejde i akutte situationer. Så få alle medarbejdere med fra starten. Det gælder alle personalegrupper og alle fødegangens samarbejdspartnere. Så vil de opdage, at sansefødestuer er en mega positiv forandring!