Hver tredje unge kvinde har det mentalt skidt

Den mentale sundhed er igen faldet. Det viser den netop offentliggjorte Sundhedsprofil 2021, som Sundhedsstyrelsen står bag.

Det er særligt de unge kvinder mellem 16 og 24 år, der har forskellige mentale udfordringer. Hver tredje af de unge kvinder har en lav score på den mentale sundhedsskala.

183.646 personer, hvilket svarer til 56,7 % af de adspurgte, har deltaget i undersøgelsen af danskernes sundhed. Det er femte gang undersøgelsen gennemføres.

Tallene bekræfter endnu en gang, at uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning for både den fysiske og den mentale sundhed.

Rapporten findes i både en kort og en lang udgave. Det er tankevækkende læsning, der igen minder os om, at forebyggelse og sundhedsfremme bør have en større plads i vores samfund.

Læs rapporten