Højere kvalitet kræver bedre rammer  

Folketinget har de sidste måneder haft fokus på fødeområdet – i forlængelse af måneders mediedebat om utrygge forhold på fødeafdelingerne. Det er blevet til en række beslutningsforslag og et borgerforslag om rettigheder til fødende, der blev stemt igennem. 

Torsdag den 3. juni 2021 havde Folketinget en række beslutningsforslag til forbedring af svangreomsorgen til afstemning. Her blev borgerforslaget om en række rettigheder til gravide og fødende vedtaget med stort flertal. 

Det er den foreløbige kulmination på den intense debat på Christiansborg, hvor partier og politikere har stillet en række detaljerede forslag til forbedring af fødeområdet. 

Partier fra begge sider i salen har stillet forslag, og vi bringer her en gennemgang af de forskellige forslag og debatter. 

Borgerforslag om rettigheder til fødende 

Et borgerforslag (B291) foreslår rettigheder til fødende og barslende. De kommende forældre skal blandt andet have ret til fødsels- og forældreforberedelse og ret til kendt jordemoder. Forslaget blev vedtaget med 84 stemmer mod 9. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en folketingsbeslutning, som et borgerforslag fremsættes som, ikke er en lov. Beslutningen er altså ikke juridisk bindende. I stedet beskriver en folketingsbeslutning noget, som nogen, oftest regeringen, skal handle på. Det kan fx være et pålæg til regeringen om at fremsætte et lovforslag med et bestemt indhold i Folketinget. 

Ret til indlæggelse i barslen 

Et beslutningsforslag (B159) fremsat af SF om ret til to dages indlæggelse efter fødslen på barselafdeling eller hotelafsnit blev forkastet med 19 stemmer for (SF, DF og UGF) og 43 imod (S, RV, K og LA).  

Flere andre partier har som politisk målsætning, at fødende skal have ret til et antal dages indlæggelse efter fødslen. Både Venstre og Enhedslisten har også forslag om ret til indlæggelse i barslen i deres udspil omkring svangreomsorgen.  

Socialdemokraterne har i deres valggrundlag beskrevet ret til indlæggelse for både første- og flergangsfødende. Det må derfor forventes, at partiet har planer om at bringe ret til indlæggelse i barslen – eller evt. en general forbedring af tilbuddet på barselområdet – i spil i de kommende forhandlinger. 

Jordemoderforeningen har fået foretaget beregninger, der viser, at det koster 84 mio. kroner og 105 ekstra sengepladser, hvis alle ambulante fødende vælger to dages indlæggelse.  

Der er ca. 600 sengepladser på gynækologiske og obstetriske sengeafsnit i Danmark. 105 ekstra sengepladser er således en udvidelse med 18 procent.  

Sundhedsministeren har lavet en tilsvarende beregning i december 2020: 

Her når man frem til en merudgift på 103 mio. kroner og 113 ekstra sengepladser. 

Flere jordemødre i regionerne 

Konservative har stillet beslutningsforslag (B290) om, at der skal ansættes 244 ekstra jordemødre i regionerne til at afhjælpe travlhed. Behovet for en opnormering på fødeafdelingerne bakkes op af et flertal i Folketinget.  

Men forslaget om flere jordemødre i regionerne blev afvist med den begrundelse, at der ikke er anvist finansiering bag forslaget. Flertallet, S, SF, RV og EL, konstaterer, at forslaget, som det er stillet, vil betyde, at regionerne skal finansiere ansættelserne inden for eksisterende økonomiske rammer og dermed udhule øvrige aktiviteter under regionernes ansvarsområder. Venstre noterer sig, at forholdene for jordemødre er kritisable og ønsker derfor, at der skal sikres bedre forhold for både jordemødre og fødende, så man ikke risikerer at miste dygtige jordemødre grundet travlhed og dårligt arbejdsmiljø på de danske fødeafdelinger. 

Konservative har nu skrevet en beretning, hvor partiet opfordrer regeringen til at indkalde til forhandlinger, der skal sikre flere jordemødre på de danske fødeafdelinger.  

Fremrykkede forhandlinger om svangreomsorgen 

Endelig så har Enhedslisten stillet beslutningsforslag (B242) om, at forhandlingerne om fødeområdet skal fremskyndes og ikke afvente forhandlingerne til efteråret om en sundhedsaftale. Dette forslag blev vedtaget med stort flertal. 

Samråd 

Ministeren har flere gange været kaldt i samråd om forholdene på fødeafdelingerne. Senest var det Venstre, der den 28. maj havde indkaldt ministeren i åbent samråd for at høre, hvordan han ville skabe mere tryghed for vordende og nybagte forældre samt bedre vilkår for medarbejderne på landets fødeafdelinger.
Læs artiklen Fødsler på dagsordenen 
Den 30. marts var det Enhedslisten, der kaldte ministeren i åbent samråd med spørgsmål til ministeren om, hvordan han vil skabe bedre forhold for gravide, fødende, barslende og for jordemødre.
Læs indlæg fra Lis Munk på Facebook den 30. marts 2021

Hvad nu? 

Jordemoderforeningens formand, Lis Munk, glæder sig over de gode intentioner i diverse forslag, men konstaterer også, at de kun kan blive til virkelighed, hvis der medfølger økonomiske rammer og hænder nok til at løse opgaven.  

- Derfor fortsætter Jordemoderforeningen den tætte dialog med de politiske partier, som vi startede i efteråret. Vi vil holde politikerne op på løfterne om bedre vilkår og arbejdsmiljø for jordemødre. Det kræver ikke mindst normeringer, der er tilstrækkelige til, at opgaverne kan løses med kvalitet og uden, at jordemoderen skal gå på kompromis med egen velfærd.  

Analyse og dokumentation 

Jordemoderforeningen har udarbejdet et analyseværktøj, der kan være med til at beregne normeringer og konsekvenser af de tiltrængte forbedringer. 

- Forhandlingerne om rammer for fødeområdet går i gang allerede nu inden sommerferien, og vi har fokus på at give politikerne analyser og beregninger, der underbygger tiltrængte forandringer.  

Jordemoderforeningens beregninger tager højde for, at der skal være jordemødre nok til at løfte opgaverne, og at forbedringer for de fødende først og fremmest kræver bedre arbejdsforhold for jordemødrene.  

- Vi arbejder for en grundnormering, der tager højde for spidsbelastninger og udsving i antal fødsler, som en forudsætning for et godt arbejdsmiljø for jordemødrene. Vi går til både politikere og embedsmænd, lokalt og centralt, med et mål om, at der skal være tilstrækkelig kapacitet og beredskab på fødegangen.  

Jordemoderforeningen kommer også med forslag om opdeling af store fødesteder og om modeller til at sikre bedre kontinuitet til gavn for både jordemødre og fødende. Læs mere i ’Styrket kvalitet i svangreomsorgen’.   

- Vores fødesteder er blevet centraliseret og det har resultater i meget store enheder med over 7.000 fødsler årligt. Den rationaliseringsgevinst, man har høstet i den proces, har en del af skylden for de pressede forhold på fødeafdelingerne. De store fødeafdelinger er heller ikke hensigtsmæssige, når man vil sikre kontinuitet for kvinderne og familier. Og som arbejdspladser bliver ledelse, faglig udvikling og kollegialt kendskab og nærhed stærkt udfordret, siger Lis Munk. 

Jordemoderforeningen opfordrer til, at svangreomsorgen planlægges ud fra Sundhedsstyrelsens ’Anbefalinger for svangreomsorgen’.