Gravide og ammende kan nu vaccineres mod COVID-19

Jordemoderforeningen, DJS og DSOG har via DSOG’s guidelinegruppe gennemgået evidensen for anvendelse af vaccine mod COVID-19 til gravide og ammende sammen med Sundhedsstyrelsen.

På den baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen pr. 21. juli 2021, at alle gravide og ammende vaccineres, hvilket Sundhedsstyrelsen har bedt Jordemoderforeningen om at informere om.
Se Sundhedsstyrelsens brev til jordemødrene

Læs mere:
Retningslinje for håndtering af vaccination mod COVID-19

Notat - COVID-19 vaccination af gravide og ammende

Vaccination af gravide og ammende vil være mulig fra mandag den 26. juli 2021

Vaccinationen anbefales udført i 2. eller 3. trimester.

Ammende kvinder kan vaccineres med det samme, uafhængigt af hvor længe kvinden har ammet, eller hvornår hun har født.

For yderligere information se også Anbefaling af COVID-19 vaccination af gravide og ammende kvinder