Der har været jordemoderfaglige selskaber før. Hvad er anderledes i dag, der gør, at Dansk Jordemoderfagligt Selskab, DJS, ser ud til at leve og leve godt?
– Jeg tror, at det handler om især to forhold: Jordemoderuddannelsen er i dag en professionsbacheloruddannelse, hvor de studerende lærer at tænke mere akademisk og forholde sig til videnskabeligt arbejde. Og så er der efterhånden rigtig mange jordemødre med videreuddannelse på kandidat- eller ph.d.-niveau. Tilsammen giver det et helt andet grundlag for et fagligt selskab, end der var for 20 år siden.
Hvad var dit formål med et fagligt selskab, da du var med til at stifte det?
– Det er Mie de Wolff og Bjørg Simonsen, der skal have æren for at tage initiativ til selskabets stiftelse.
| Om Dansk Jordemoderfagligt Selskab, DJS |
|---|
| Der er pr. 1 april 2021 171 medlemmer af DJS Aktive autoriserede medlemmer af Jordemoderforeningen kan være medlem af DJS. Medlemskab koster 400 kroner om året. Associerede medlemmer kan optages efter ansøgning i forhold til selskabets og Jordemoderforeningens vedtægter. Medlemskab koster 1.200 kroner om året. Læs mere om DJS og medlemskab på jordemoderforeningen.dk |
Og Mette Sejr Sørensen og Stine Balle Roswall, der lavede et stort arbejde for at få alle vedtægter på plads. Formålet for os alle har været at etablere et fagligt forum, der kan engagere jordemødre og udvikle jordemoderfaget på et videnskabeligt grundlag. At skabe et sted, hvor man på forskellig vis kan deltage i faglige diskussioner og arbejde med at definere og udvikle vores fag. Formålet er til gavn for vores fælles fag og i sidste ende til gavn for vores brugere. Og det er også til gavn for os som individer, fordi det giver faglig næring og gejst, når man indgår i fællesskaber, der deler passionen for jordemoderfaget på et højt fagligt niveau.
Har I nået de mål, I satte jer fra en start?
– Denne første periode er i høj grad gået med at etablere selskabet. At nedsætte arbejdsgrupper, at etablere et videnskabeligt udvalg, at indgå i samarbejde med Jordemoderforeningen, DSOG og andre faglige selskaber. Det synes jeg, at vi er lykkedes med. DJS er på landkortet nu, og der er et afsæt at vokse ud fra. Jeg havde gerne set, at vi havde flere medlemmer på nuværende tidspunkt. Her har vi ikke nået det mål, vi havde sat os.
Hvad har de største udfordringer været i perioden?
– Indimellem har den største udfordring været at finde tiden til alt det arbejde, som man godt kunne tænke sig at løfte. Alt er jo frivilligt arbejde, så timerne skal findes udenfor arbejdstid. Og mange opgaver kommer med kort varsel – høringssvar, henvendelser fra journalister, forespørgsler fra andre faglige selskaber – det kan godt være en udfordring. Og så er det klart, at det har været en udfordring at finde ud af, hvordan vi placerer os i samarbejdet med Jordemoderforeningen. Hvilke områder eller opgaver sorterer under hvem. Når alt tidligere har ligget i regi af vores fagforening, så giver det helt naturligt nogle udfordringer at finde ud af at gøre tingene anderledes. Men jeg synes, at det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med Lis Munk om at finde den bedste vej.
Hvilke opgaver bliver de næste, som DJS vil tage fat i?
– Det vil i høj grad blive defineret af den nye bestyrelse. Lige nu er der to arbejdsgrupper, der er ved at klargøre baggrundspapirer om henholdsvis sundhedsfremme og evidensbegrebet. De papirer udgør et grundigt arbejde, der har været i peer review, og de kan være afsæt for andet arbejde. For eksempel det første guidelinearbejde, der skal påbegyndes til maj, om fødsler udenfor specialafdeling. Men hvad der derudover kommer til at ske, det er jeg sikker på, at den nye formand kan svare bedre på.
DJS skal skifte formand hvert andet år. Må du slippe arbejdet på et tidspunkt, hvor det er svært at slippe?
– Jeg har siddet lidt længere end de to år, fordi vi har været nyetablerede. Så jeg tror, at det er det helt rigtige tidspunkt at skifte. Nye kræfter må til. Og også nye idéer og kompetencer. Det er et klogt valg, at vores vedtægter sørger for formandsskifte hvert andet år, fordi det sikrer en dynamik og en udviklingskraft.
Hvad er du som afgående formand mest stolt af?
– Jeg er stolt af, at vi har et jordemoderfagligt selskab, som har vist sin levedygtighed og sin berettigelse. Der er lige nu flere dygtige kandidater, der har meldt sig til en post i bestyrelsen – der ser endda ud til at blive kampvalg. Vi har haft held med at rekruttere jordemødre hver eneste gang, vi har haft brug for det til arbejdsgrupper, udvalg, guidelinearbejde eller repræsentation i offentlige styrelser. Og vi har gjort det med åbne opslag, så alle har haft mulighed for at søge. Hver eneste gang har jeg været stolt af, at vi har kunnet stille med utroligt kompetente jordemødre.
Hvilke tre råd vil du give videre til den kommende formand?
– Jeg kan ikke på forhånd udpege gode råd. Men hun er altid velkommen til at ringe, hvis jeg kan hjælpe med noget. Til gengæld har jeg tre ønsker på den nye formands vegne: At hun også får en bestyrelse med forskellige kompetencer og med stort engagement. At der vil være fortsat og gerne stigende interesse for at deltage i selskabets aktiviteter. Og at hun kan frikøbes af selskabet til tre dages arbejde om måneden.
Hvor ser du selskabet henne om ti år?
– Jeg håber, at det til den tid er blevet en naturlig del af det faglige fællesskab blandt jordemødre. Og at selskabet også udadtil er naturlig samarbejdspartner eller høringspart i fagligt arbejde – der er vi allerede godt på vej. Og så håber jeg, at der ligger et årligt møde med overnatning, hvor vi kan mødes på tværs af landet og blive tanket op på faglighed og fællesskab med oplæg, workshops, guidelinearbejde og en god fest. Ligesom afdelingerne i stor stil bakker op om deltagelse på obstetrisk guideline-møde i DSOG for lægerne, håber jeg, at chefjordemødrene efterhånden vil se værdien i at sende jordemødre afsted til årsmøde i Dansk Jordemoderfagligt Selskab.